Fra Jyllands-Posten i dag:
Offentliggjort 28. juni 2004 03:00
Pokerhajen fra Havdrup
Af JOHN ALBERTSEN
Gustav Hansen har været professionel gambler gennem mere end et årti. Det begyndte med backgammon foran Helligåndskirken i København. Onsdag gjaldt det VM i poker i Dublin.
Førstehåndsindtrykket er som taget ud af en dårlig gangsterfilm. Gustav Hansen sidder bag hjørnet af et langt, blåt pokerbord. Foran ham ligger et 10 til 15 centimeter højt seddelbundt bestående af amerikanske dollars. Hans kronragede isse og den slidte, sorte hættetrøje giver ikke billedet af en mangemillionær med bopæl i skattelyet Monaco.
Men facaden lyver. Der er en ny stjerne på trapperne i den internationale pokerverden, og så er han i øvrigt dansker. Sjællandske Gustav Hansen har vundet tæt ved 1,5 millioner dollars i officielle turneringer gennem det seneste halvandet år.
Eksperter rangerer ham blandt de 25 til 30 bedste kortspillere i verden. Ikke dårligt gået af en landsbydreng fra Havdrup i begyndelsen af trediverne.
Gustav Hansen skal denne dag forsøge at kvalificere sig til finalen i The World Poker Championship på Merrion Casino Club i centrum af Dublin. 128 pokerhajer dyster om en samlet præmiesum på 730.000 euro.
Vinderen kan rejse hjem med 250.000 euro svarende til 1,8 mio. kr.
»Jeg har aldrig arbejdet i et almindeligt job fra otte til fire og kan bedst lide at hænge ud med vennerne og have forskellige kærester rundt omkring i verden. Man bliver lad og vænner sig til friheden,« betror Gustav Hansen, da samtalen falder på hans noget utraditionelle karrierevalg.
Tabte sine madpenge
Den danske pokerspiller er søn af en gymnasielærer og en civilingeniør. Barndommen på Sjælland var som sådan ganske ordinær. Fritiden blev brugt til bordtennis og hacky sack. Første gang, han spillede om penge, var på en lejrtur med den lokale bordtennisklub.
Gustav Hansen husker, hvordan han tabte alle sine madpenge, men at det egentligt ikke betød så meget.
Skødesløsheden viser sig tydeligt, da han kommer for sent til sit indledende heat på det irske kasino. Gustav Hansen afleverer 6.000 euro til turneringsdirektøren i indgangsbeløb og sætter sig ned blandt aftenens kombattanter.
Det er en broget flok. Man spotter både den unge spradebasse iklædt gangsterattituder og omvendt kasket samt noble, ældre gentlemen med guldindfattede briller og Rolex-ure. Kortspillet bliver filmet af den britiske tv-station Sky Sport.
De røde, grønne, gule, blå og sorte jetoner flyder i et rasende tempo, mens tilskuerne klapper, når spillerne laver gode bluffs eller udnytter deres talent for sandsynlighedsregning maksimalt.
Den dygtigste vinder
Det hele begyndte, da moderen købte et spil backgammon, og Gustav Hansen lod terningerne rulle på strøget foran Helligåndskirken i København. Han opnåede siden status som en af de bedste backgammon-spillere i verden. Til sidst gad ingen dyste om penge mod ham mere.
Gustav Hansen var blevet for kendt og besluttede at skifte farvand. Han endte hos pokerhajerne.
»Det nytter ikke at tænke på, hvor mange penge man egentligt har mellem hænderne, når der virkelig er gang i den, for så bliver koncentrationen ødelagt. Dygtige pokerspillere vinder i det lange løb altid over de mindre gode,« fortæller Gustav Hansen under en pause i sit indledende heat.
Det går skidt. Alle spillere har på forhånd fået udleveret 100.000 symbolske euro i jetoner, og han har kun 25.000 tilbage efter et par timer.
Der sidder syv ved bordet. En irsk jour
Gus i avisen
" ... forskellige kærester rundt omkring i verden". Hehe. Det må man da kalde åbenhed :-)
"Eksperter rangerer ham blandt de 25 til 30 bedste kortspillere i verden. Ikke dårligt gået af en landsbydreng fra Havdrup i begyndelsen af trediverne."
Han holder sig godt, må man sige :-)
hvis manden har stil må en af kæresterne være shayna H. hun er da for skøn. og hvis gus ikke har været der så er jeg på til næste WSOP. nogen der har hendes nummer.?
Chili
Det er sgu fedt at medierne er begyndt at få øjnene op for poker. Det var på tide! :-P
@Guti
Du skriver der kommer mere de næste par dage?
Kommer der flere poker-artikler i JP eller hva?
@Chili
Du er lidt for sent ude. Shana er allerede afsat - desværre ikke til mig :-(
www.worldpokertour.com/tvshow/hosts/index.php?id=198
Van patten.. sikke et lorte navn. har set hans bror som er kommentator på wsop. hmmmm
well i might have a chance anyway.
allways trust your play and style.
;-)
Hehe nice nok, jeg vil ned på biblo imorgen og se om de har avisen fra d 28.
Det er jo forståeligt nok at han gerne vil have bekendtsbaer rundt omkring i verden, hvem ville ikke det hehe. Det ville sikkert være svært at rejse rundt så meget hvis man har en kæreste "derhjemme".
Nogle der har de 2 andre artikler som også omhandler Gus & nogle andre danskere ved "VM i poker i Dublin"??
"De små fisk": [a:http://www.jp.dk/login?url=morgenavisen/mindland:aid=2494926][a]
"Store penge på spillebordet": [a:http://www.jp.dk/login?url=morgenavisen/mindland:aid=2493380][a]
ku ikke få de links til at virke, men det er da dejligt at der er ved at komme en større fokus på poker her i landet. Og må jeg sige at det også var på tide:)
Ikke for at ødelægge det hele, men er der ikke noget med copy-rights på artikler.
Hej briedel!
Det er hermed gjort!
Med venlig hilsen
Mads Pedersen
PokerNet
Man må gerne viderebringe offentligt tilgængelige artikler - blot man husker kildeartikler som Wsop.dk gjorde i starten. Ingen problemer med copy-rights :-)
De er heller ikke offentligt tilgængelige. Fandt dem på info media. Skriv til min postkasse.
Folk skal da ikke snydes for de 2 gode artikler, væk med censur !
De kan læses på disse 2 links
[a:http://pub44.bravenet.com/forum/3754457701/show/348611][a]
[a:http://pub44.bravenet.com/forum/3754457701/show/348607][a]
God sommer
Det er virkelig en af de skarpe journalister JP har sendt afsted. Alene det at han betegner turneringen som VM i poker siger jo alt.
Andrew Glazer betegner på finaltablepoker.com turneringen som en farce og skændsel mod pokersporten, hvor der blev begået alle de fejl, som man kan forestille sig.