Der er sagt mange fine ting. For mig afhænger det meget af, hvordan hele beslutningen er truffet, hvem der har tilbudt hvad, og hvor økonomisk flyvende de forskellige er.
Det er lidt som de slå-sammen fødselsdage/jul vi holder: Hvis jeg ringer til Sverige og foreslår vi kommer derop og holder dobbelt børnefødselsdag, så splitter vi udgiften, inviterer jeg til jul og hele banden kommer herned, så er det mig, der står for det hele.
Er det et fast sjak, hvor alting går på tur, så er det måske ikke så vigtigt at dele udgiften pr. gang.
Er der blevet sagt "kan vi køre fælles, evt. i Flemmings bil, for den er den bedste" så betales der tæt på, hvad det reelt koster manden at lægge bil til. Måske ikke statens takst, men tæt på. Han skal jo trods alt ikke afholde mere vægtafgift/forsikring, værdiforringelsen afhænger også af alderen osv.
Dér hvor det bliver spændende er, når der kommer en skade på bilen, og han har 5k i selvrisiko. Så får I ihvertfald lige checket hans holdning ud, hvis I oveni også kører gratis og kun tanker bilen undervejs.
Til dem som foreslår fly: Ja, det er derfor det ofte er smart at flyve, hvis man ikke skal bruge sin bil på destinationen.