Turen Går Østpå
Jeg starter den nye måned med en tur østpå, nærmere betegnet: Stratford East London.
Det var et sted hvor jeg færdedes en del for 10 år siden, men har været sjælden gæst de sidste par år.
Det ligner sig selv. Der er stadig en skummel high street, med de fleste af de samme spillebutikker som i 2013.
Efter at have lavet lidt hestespil i de lokale betting shops, prøver jeg det lokale kasino.
I gamle dage havde de døgnåbent, men der var vist ofte ballade ud på de små timer og det kniber også med at at skaffe personale, så det er der lavet om på.
Indenfor er der også sket forandringer.
De har åbnet deres egen betting shop inde i kasinoet.
Og det er ikke den eneste ide, de har fået fra Amerika.
Der er også kommet et ekstra felt med dobbelt-0 på mange af deres rouletteborde.
Sikke en service for kunderne!
Flere spillemuligheder og samme høje odds på 35-1 for at ramme.
Gad vide hvornår det kommer til Danmark...
Jeg er ikke så interesseret i roulette idag.
Jeg går ned forbi den fine nye bar (hvor man kan sidde og se Man City smadre Liverpool)...
...til Londons største pokerlokale
Jeg får plads i et £1/2 spil og køber ind for minimum, som er £80 = 40bb.
I min allerførste hånd kigger jeg ned i to røde ottere.
Hånd 1 7 spillere
Position: UTG. Hånd 8♥ 8♦. Stack: 80.
Jeg hæver til 10. Elektriker Freddy folder, den skaldede tysker Bo kalder, der bliver folded rundt til BB, som er Eletriker-Freddys søn (EFS). Han completer.
Flop: 7♣ 5♠ 2♥ (pot: 31)
Efter et check fra EFS byder jeg 15. De kalder begge.
Turn: J♥ (pot: 61)
EFS checker igen, og jeg har ikke koblet bordfornemmelsen til, så jeg begår den fejl at gå All In for mine sidste 55. Bo snap-skubber en stabel af de sorte £25-chips ind.
EFS folder hvad han bagefter hævdede var K7.
River: J♦
Jeg ved den er gal og mine 8ere taber da også til tyskerens AA, som han snedigt havde slow-played.
Sådan - et buy in i hullet på den første hånd.
Velkommen til Øst-London!
Der går ikke lang tid inden jeg opdager hvem bordets spot er.
I sæde 7 sidder en indisk udseende fyr ved navn Kishore.
Hånd 2
Theo mod Kishore.
De er kommet til show down efter at have checket hele vejen.
Bordet hedder:
3 2 10 2 3
Kishore skal vise først, men har ikke lyst til at vise op, så Theo tager initiativet og med ordene: "I have a massive hand" smækker han 9 8 ned på filten. Kishore kigger hurtigt på sine kort og mucker.
Ingen ved bordet siger noget og Theo ligner en der har indkasseret en gevinst fra et skrabelod, som han har fundet på gulvet.
Hånd 3
Jeg har fået buy in nummer 2 op på 124 og har 9♦9♣ i BB.
MP har hævet til 7, Kishore har lagt chips til en værdi af £12 ind. Det er uvist om han mente det som et kald, et åbnings-raise eller et 3bet, men dealeren forklarer ham at det skal rettes til 14. SB kalder.
Jeg går All In for 124. Kishore kalder som den eneste.
Jeg er oppe mod J♥10♥
og taber desværre på et: 7♠ K♥ 6♥ 3♥ K♣ runout.
Hånd 4
Det tredie buy in @ 80 er på 76, da jeg kigger ned i:
Jeg åbner til 10 UTG. Efter et par folds, bliver jeg 3bettet til 30.
Theo, som sidder umiddelbart til venstre for 3bettoren syner de 30. Nu bliver næste mand Kishore også nysgerrig og kalder de 30. Denne enestående mulighed vil elektrikersønnen i BB ej heller lade sin næse gå forbi. Han har jo allerede lagt £2 i BB, så han skyder yderligere 28 chips i puljen inden det atter bliver min tur.
Jeg får nu den tanke at det skal koste mere, så jeg hæver taksten til alle mine 76 brikker. Den er de andre gutter med på, nogle af dem synes endda det godt må koste endnu mere, så de hæver og kalder lidt frem og tilbage indtil det kun er Theo og Kishore, som stadigvæk har brikker bagved.
På et 10-høj flop stanger Kishore 50 ud, hvilket får Theo til at folde.
For mit vedkommende ender det hele ender med at jeg får hovedpuljen på 5×76 minus rake.
Så er jeg i plus for dagen.
Det fortsætter jeg med at være indtil jeg slutter med at cashe £357.25 ud.
In for 3×80: 240
Out for: 357