HA almen erhvervsøkonomi - edit: Hjælp til bøger!

#1| 0

Hej PN'er

Jeg blev student i år på HHX og skal videre!

Er der nogle derude som evt har gået på denne linje og kan fortælle lidt om det hele på HA.

Hvad har jeg i vente?
Hvad skal jeg være forberedt på?
Evt. gode råd

Mange tak :)

- Aprilsnar

07-07-2010 19:03 #2| 0

du skal have styr på matematikken !

07-07-2010 19:10 #4| 0

Hvor skal du læse henne?

Jeg læser HA.almen på CBS. Er lige blevet færdig med første år. Mht. matematik, så skal du have en del styr på det for. I hvert fald hvis du gerne vil have gode karakterer.
I starten var jeg ikke helt vild med linjen, men efter første semester var slut og vi kom igang med andet semester, synes jeg at det er blevet mere interessant. Du har en del valgfag på almen, så du selv kan være med til at præge din uddannelse og hvad du har lyst til at specialisere dig indenfor.
Mange af dem der læser almen vil gerne være analytiker, børsmægler, revisor, statistiker og i det hele taget beskæftige sig med tal. Der er selvfølgelig også mange flere muligheder, men som jeg ser det henvender linjen sig hovedsageligt til de arbejdsområder.

07-07-2010 19:10 #3| 0

Havde matematik på A niveau på HHX - er det noget af det samme?

07-07-2010 19:11 #5| 0

@aprilsnar

Ja det er noget af det samme :) Du skal først og fremmest have styr på din differentialregning, og så er det ikke værre end det.

07-07-2010 19:14 #6| 0

Hehe okay ;)

Det er på ASB

Jeg regner med at bruge uddannelsen til revision bagefter. Kan du anbefale noget valgfag til dette?

07-07-2010 19:18 #7| 0

Okay, så passer uddannelsen dig formentlig rigtig godt. Nej det kan jeg desværre ikke. Vi får først valgfag på 2. og 3. år.
Der er en del fag, der koncenterer sig om regnskab på CBS i hvert fald. Det er der formentlig også på ASB.

07-07-2010 19:21 #8| 0

Du laver ikk en skid, det er ikke så svært - det eneste er at finde ud af hvad du skal bruge al din fritid på !

07-07-2010 19:24 #10| 0

@ Wombat

PM sendt

07-07-2010 19:24 #9| 0

Har også søgt ind på Ha. Alm på ASB og ser meget frem til ikke at lave en skidt ;-)

07-07-2010 19:25 #11| 0

Hvor mange timer man ca i ugen?

Har hørt det ikk er mange?

07-07-2010 19:54 #12| 0

@aprilsnar
Jeg har bøger fra både 1. og 2. semester til salg , hvis det ku' ha nogen interesse ?

07-07-2010 20:00 #13| 0

@Pokernewbie

Har sendt dig en pm :)

07-07-2010 20:07 #14| 0

@aprilsnar

På CBS består en typisk uge af 18 hele timer fordelt mellem forelæsninger og øvelsestimer.

07-07-2010 21:44 #15| 0

Aprilsnar, overvej en HD - det kombinerer praktisk med teoretisk erfaring og du får mange flere point i revisionsbranchen end hvis du "bare" har en HA.

Bonus: Løn > Su

07-07-2010 22:04 #16| 0

Har selv læst HA og cand. merc.. Det er overvurderet at der skulle være meget matematik på HA, svarer vel til noget høj niveau matematik på gymnasiet maks, medmindre du selv vælger ekstra valgfag. Ellers er det en stille og rolig uddannelse hvor du har meget fritid :-). Men helt klart en uddannelse med mange muligheder, jeg sidder f.eks. selv som driftscontroller i en logistik virksomhed.

07-07-2010 22:54 #17| 0

Heffernan er spot on. Har også læst HA almen og pt igang med min cand.merc. i finansiering. Det du højest skal være i stand til er vel groft sagt, at differentiere og integrere. Udover det er linien en god basic linie, som giver adgang til mange forskellige kandidater. Linien er blevet moderniseret de sidste par år( har jeg hørt) til det bedre. Det første år er forholdsvist tight, resten er ikke det vilde.
Skriv hvis du har nogle spørgsmål. Eller mht. bøger, har også masser:)

07-07-2010 23:31 #18| 0

@ Heffernan og Oneblock

Mange tak - altid rart at høre gode oplevelser fra nogle som har været igennem det :)

07-07-2010 23:49 #19| 0

Fin tråd. Starter selv der inde næste år, og er ret spændt på hvad man præcist går ind til! ;)

08-07-2010 00:04 #20| 0

Er på kandidatdelen på CBS, og læste også HA almen..
Hvis der er nogle der søger konkrete råd, så skriv gerne en PM...

08-07-2010 00:12 #21| 0

Mat A er vist mere end nok til at klare det studie. Der er dog en hel del der ikke gør en skid ved specielt den linje.

08-07-2010 00:24 #22| 0

Jeg havde Mat A inden, og jeg mødte INTET skræmmende. Måske lige statistik, men det tror jeg de fleste har det svært med :)

Man kunne dog sagtens mærke at dem der havde et lavere Mat-niveau var en smule bagefter i starten, men langt de fleste kom fint igennem det, og Mat B er rigeligt IMO.

HA på CBS= masser af gruppearbejde, så det kan du overveje om du synes er + eller -

08-07-2010 01:24 #23| 0

HA almen 1. år har ingen hjemmeafleveringer, så det er vigtigt du/i/man tager sig lidt sammen og følge med, fordi man let kan falde af på den og sidde og være langt efter når man rammer eksemerne efter et års tid.

Synes der er RIGTIG MEGET teori og matematiske formler.

08-07-2010 01:33 #24| 0

Jeg laeste HA efter en sproglig studentereksamen uden matematik som tilvalgsfag.

At det skulle vaere problematisk med matematikken paa HA er vist noget af en overdrivelse. Det svaereste du kommer ud for er vel partiel differentiering?

Hvis man lader vaere med at proeve at forstaa hvorfor, men blot foelger reglerne er det uhyggeligt simpelt at faa gode karakterer i f.eks Mikro og Finansiering.

08-07-2010 01:41 #25| 0
partiel differentiering

Hvis det er det sværeste der er, så kan man sgu ikke kalde det svær matematik i hvert fald. Skal man ikke senere lege lidt med matricer og integration?
08-07-2010 01:42 #26| 0

Der er sagt mange kloge ting i tråden allerede, specielt at matematik slet ikke er skræmmende eller dominerende.

Jeg plejer at forklare det sådan her: På HA får en lidt at vide om en masse, hvor du på cand.merc'en får en masse at vide om lidt.

Det betyder at på HA stifter du bekendskab med alle de forskellige forgreninger indenfor begrebet erhvervsøkonomi, hvor det så lader til nu at man har lagt nogle af de lidt mere regnetekniske fag i starten. Uddannelsesinstitutionerne får mig bekendt statsstøtte delvist baseret på hvor mange dimmitender de har, og derfor er der jo ingen grund til at spilde folks eller egen tid på at uddanne folk i 2 år hvis de ikke kan den svære del. Så du får et crash course i alle områder, og selvom du ikke finder alle interessant, er det alligevel ret relevant at vide lidt om alting, så du også ved hvorfor andre folk tænker som de gør. Endelig er det lige så vigtigt at vide hvilke retninger du IKKE skal i, fremfor kun at fokusere på at finde din rette overbygning.

Cand.merc'en vender så billedet om, hvor du lærer meget om en mere specifik ting. Regnskab, finansiering, markedsføring, strategi, ledelse osv.. Du ved allerede lidt om det hele efter din HA, og derfor er det nemmere at vælge den der interesserer dig. Styrken ved en HA fremfor f.eks en HD (som jeg er enig i er bedre hvis du har begge dele fremfor en enkeltstående HA, men 2 dele HA tager også 4 år og er meget hårde. Skilsmissestudiet, kalder man det) er netop at du har MANGE valgmuligheder her (det kan du på CBS'sk kalde risikominimering eller på pokersk kalde valueoptimering). Jeg mener at det er en 18-19 forskellige retninger på cand.merc nu, og din HA kvalificerer dig til samtlige, forudsat at dit snit er godt nok.

Jeg kan alle dage anbefale en HA, som er en nemmere bachelor at komme igennem end f.eks polit, men så til gengæld har markant sværere overbygning,. På polit er det omvendt, svær bachelor, nem overbygning. Det er også hvad man er til, men HA'en giver mange valgmuligheder, og jeg valgte den selv ud fra den betragtning at jo flere muligheder, jo mere fremtidssikret.

Held og lykke med dit valg, og lad dig ikke skræmme af at folk råber matematik hele tiden. Jeg synes virkelig ikke at det var slemt.

08-07-2010 01:56 #27| 0

Det er lidt hip som hap med matematikken. Du behøves ikke være nogen ørn til det, men det er centralt at du har styr på basics.
Hvis du har haft godt styr på A-niveau, så får du ikke de store problemer.

Ellers er det en fin uddannelse som du kan bruge på mange forskellige måder. Kan jo være revision ikke siger dig noget som helst efter du har overstået bachelordelen og så er mulighederne for andre veje gode.

08-07-2010 02:10 #28| 0

Nu er der også stor forskel på hvor du læser HA. ihvertfald mht. matematikken

Just my two cents

08-07-2010 10:54 #29| 0

Jeg læste den på CBS. Der var det ihvertfald ikke skræmmende - overhovedet.

08-07-2010 11:01 #30| 0

Jeg læser polit og der er et rimelig hårdt pres og du skal helt sikkert være glad for matematik. Men derudover så er det også to helt forskellige ting man læser. På polit har du erhversøkonomi eet semester og mikro/makro gennem hele bacheloren (i forskellige forgreninger). Men grundlæggende er det nationaløkonomi vi læser og CBS er erhversøkonomi. Så er det bare hvad du synes er mest interessant.

08-07-2010 11:10 #31| 0

Hermod har ret. Så vidt jeg ved er Polit også hårdere på dette område. Mht. til dit tidligere spørgsmål om matricer og integration, så kommer matrice regningen først på kandidatdelen (ihvertfald finansiering som jeg læser). Integration er noget af det som anvendes på bachelordelen.

08-07-2010 11:26 #32| 0

Mener folk så at Partiel differntiering er sværere end integration? Jeg har det i hvert fald lige omvendt.

08-07-2010 11:28 #33| 0

Det integration der var, var ihvertfald ikke specielt svært på HA almen. Så har det nok omvendt af dig:)

08-07-2010 11:31 #34| 0

Det må være det i så fald, for det integration vi har i matematik er sgu ikke skide sjovt :-)

08-07-2010 11:34 #36| 0

Der er kæmpe forskel på HA alt efter hvor man læser det.

Mange herinde mener at matematik er nemt på HA - efter den gamle skala har gennemsnittet for matematik ligget på omkring 4 i en hel del år. For statestik har det været endnu lavere. Så helt nemt er det vidst ikke - i Århus
Sværhedsgraden af uddannelsen er relativ. Det kommer jo helt an på hvad man gør det til. Lavede personligt absolut intet og kom fint igennem.

Det samme gælder for cand.merc'en (afslutter cand.merc.aud her til sommer). Den var dog lidt mere udfordrende da man skal bestå samtlige fag og idet der er en hel del mundtlige eksaminer som man ikke bare kan hutle sig igennem ved at sidde og slå op i en bog.

08-07-2010 11:34 #35| 0

Matematikken skal være i top og motivationen for ikke have vildt meget fritid skal også være der.

08-07-2010 11:44 #37| 0

Jeg lavede ret meget, men synes dog ikke matematik delen var svær. Og det er de fleste af mine medstuderende enige i.Men det er selvfølgelig individuelt. Min cand.merc. i finansiering, der har det første år været hårdere en alle 3 år på bachelordelen til sammen.

09-07-2010 22:21 #38| 0

Hej, jeg er selv lige blevet færdig med min HA.Alm på ASB og fortsætter på min MSc. Innovation Management.

Du skal være forberedt på at der er markant forskel på CBS og ASB, og hvilke fokus de forskellige har.

ASB er igang med deres tredje internationale akkredittering og på vej ind blandt de 34 business schools i verden der har 3 (treble Crown). Dette før CBS trods de ansøgte ca 1 år tidligere. Dette er også med til at rangere ASB i (konservativt sat) top 5 i Europa sammen med INsead og London School of economics. (Bla udtalt af dekanen fra stockholm business school).

Et fag som eks.statistik fik vi besked af vores forelæser at hvis vi tog samme fag på CBS, så skulle vores snit hæves med 1 -2 karakterer.. (Sjovt nok forelæser han nu på CBS).

Samtidig er kulturerne MEGET forskellige! På ASB er der ret uformel kultur hvor der på CBS konstant ses folk i armani, gucci og Burberry, og man er ingenting hvis man ikke er klædt ordentligt (Ikke selv oplevet, blot fra tidligere CBS studerende.

Men du behøver ikke være så bange hvis du har bare nogenlunde styr på dine ting. Selv er jeg en lidt afslappet type der nærmest kun laver noget op til eksamenerne, og det er gået mig fint.. Men er man en gennemsnits studerende, så kan nogle fag godt kræve en ordentlig indsats. Dog skal du være glad for at økonometriske metoder fjernes som fag og gøres til valgfag. Dette fag havde på min årgang et eksamenssnit på 1,3.. Men generelt må du forberede dig på at du ikke kan sammenligne CBS og ASB på deres karakterer... Dette niveau holdes højt (Og snittet lavere) da ASB har fået fat i flertallet af de asiatiske elitestuderende, og kravene er derfor høje.

ASB er efter sammenlægningen med universitetet og samfundsfagligt fakultet gået hen og blevet en af verdens største business schools med ca 16.500 studerende. (ja, har selv været involveret i processen og beslutninger..

Har du nogen spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til mig.

Men frygt det ikke... Matematik bygger på integraler, differationer og rand-analyser som hovedvægt. Så er der lidt Lim regning osv, men er man bare nogenlunde til Mat, så er det intet problem..

Og HA til enhver tid over HD, da du åbner dine muligheder - samt HA er 180 ect, hvor HD er 60 mener jeg (Ihvertfald HD2) - så der kan du sammenligne niveauet..

09-07-2010 22:27 #39| 0

"Samtidig er kulturerne MEGET forskellige! På ASB er der ret uformel kultur hvor der på CBS konstant ses folk i armani, gucci og Burberry, og man er ingenting hvis man ikke er klædt ordentligt (Ikke selv oplevet, blot fra tidligere CBS studerende.
"

så slemt er det vist heller ikke på CBS :-) ikke at jeg selv nogensinde har gået der, men når man bruger deres bibliotek, ser det ikke så slemt ud. Dog er der en del af de der drenge med pomadehår og store solbriller.

09-07-2010 22:32 #40| 0

Det kan godt være dem der fortalte mig det er lidt biased, da de begge var Cand.Ling.Merc studerende :) Måske følte de lidt rivalisering overfor økonomi gutterne da de op-prioriteres til fordel for ling.mercerne (der smides på deres dalgas afdeling)

:-)

09-07-2010 22:50 #41| 0

Det kræver matematik på B niveau, så hvis du har det på A niveau burde det ikke blive et problem :-)

10-07-2010 00:37 #42| 0

@Omahsteamer

Jeg går selv på CBS og læser HA.almen. Det er slet ikke så slemt med Gucci, Burberry osv. De er der selvfølgelig også, men det er de jo alle steder. Dem er der måske to af på mit hold, og vi er vel omkring de fyrre, så det er lige til at leve med.
Det er sjovt, at jeres statistik "niveau" skulle være meget højerer end vores, det er præcis det samme vi høre, bare omvendt selvfølgelig :)
Jeg tror det skal tages med et gran salt det de forskellige forelæsere fortæller om ASB til os fra CBS og omvendt.

10-07-2010 00:39 #43| 0

i kan vel sammenligne pensum?
ellers ville jeg gerne se en god ASB vs CBS statistik grudge

10-07-2010 00:41 #44| 0

Jeg havde min naer-daglige gang paa CBS i noget der ligner 5 aar (med en cand.merc.sol som foelge), har aldrig gaaet med hverken armani eller burberry og har heller aldrig haft problemer med at finde gode venner.

Gammel Hellerup/Oeregaard knaegtene kan snildt ignoreres - og toeserne der goer meget ud ad sig selv kan blot nydes.

10-07-2010 01:05 #45| 0

Er ret glad for at høre at det ikke er så fisse-fornemt som flere fortæller.

Men ja, mon ikke der siges noget på begge skoler om hinanden. Vi holder os til at sammenligne på Equis akkrediteringen, for der kan vi sige at vi fører :)

Men gider ikke rigtig holde en statistik battle, specielt da jeg fra start af vidste det var et fag jeg ikke gad og kunne bruge til noget i min videre færd. Jeg afskrev det mere eller mindre mod at intensivere de for mig mere brugbare fag.. Så hvis jeg må tage et par af dem fra min studiegruppe på ASB's vegne, så er det fint med mig :)

Hvis du læser HA, kender du så Asger Lunde? (Mener jeg han hed) - Det var ham der forelæste i Økonometriske metoder og sagde det ang. niveauet. Han er nemlig taget til CBS nu, da ASB valgte at gøre det til valgfag..

10-07-2010 14:21 #46| 0

@Omahsteamer

Du siger du var inde over beslutningsprocessen vedr. sammenlægningen. Måske du så kan svare på mit spørgsmål. Jeg har hørt, at hele Handelshøjskolen skal flyttes tættere på universitetet samtidig med at der skal være noget andet på Fuglsangs Allé. Er det rigtigt? Hvis det er, hvorfor i alverden er man så i gang med at bygge den nye S-bygning?

10-07-2010 17:43 #47| 0

Ja, det er ganske rigtigt.. S-bygningen var planlagt for ca 10 år siden, længe før der var snakket om fusion af ASB og AU. Byggeriet var desuden gået igang før rektors nye planer, og derfor har man valgt at fortsætte byggeriet.

Rektors tanker er således at ASB skal op på det nuværende kommunehospital i ca 2018 mener jeg, hvor det flytter ud til det nye byggeri i skejby. Samtidig er der gang i udviklingen af "Lille Barnow" på den parkeringsplads hvor VIA nu ligger, hvilket jeg mener bliver ca 60.000 kvm højhus i ca 20 etager.(2 fra min studiegruppe er faktisk i lille barnow udvalget som studenter repræsentanter ) Her skal de sociale aktiviteter samles, samtidig med at der bliver ekstra plads til det nye erhvervs og samfundsvidenskabelige fakultet..

Så flytningen bliver ikke i de nuværende ASB studerendes tidsalder - medmindre de dumper en del :)

Men min egen holdning er at rektor lige skal lave sit eget "monument" mens han er der.. Men syntes vi fik et fint resultat for ASB, når man tænker på de første planer der var fremlagt.

Det skal jo nævnes at de 2 uvildige konsulenter Rektor fik til at lave analysen af skolen - de for det første er gift! Derfor ikke 2 uvildige, og fik fortalt af et bestyrelsesmedlem at rektor rent faktisk kender dem fra tidligere tider i verdensbanken.. Hvilket var blevet holdt hemmeligt for bestyrelsen indtil efter rapporten var lavet.. Puha han må have dårlig smag i munden!

10-07-2010 17:46 #48| 0

Okay... tak for svaret.

Ja, de første planer, hvor ASB ville miste alle akkrediteringer etc var sgu lidt skræmmende!

10-07-2010 17:46 #49| 0

Rektor ønsker amerikanske tilstande med et kæmpe campus hvor der er liv 24/7.. Derfor forsøges hele skolen samlet på lille område, samtidig med at de vil forsøge at skabe flere kollegier på/omkring skolen, så de studerende kan bo på campus. Nu er der vist kun 500-800 kollegiepladser på campus.

10-07-2010 17:49 #50| 0

Ja, det var virkelig en stor frygt vi havde... Man kan sige at lidt heldigt for os kæmpede samfundsvidenskab ikke en stor kamp da de var sikre på at ASB røg direkte ind under dem... Derfor havde vi mere ro til at kæmpe kampen uden modstand.. Samfundsvidenskab havde til sidste bestyrelsesmøde en underskriftsindsamling klar til bestyrelsesmedlemmerne mod navnet der blev valgt.. for de vil IHVERTFALD ikke ses som en business school..

Men heldigvis kunne rektor og medlemmer se værdien af ASB brandet, samt akkrediteringernes værdi - ikke kun for ASB, men også for den samlede vurdering af AU. Det var jo ved fusionen, mener jeg, at AU tog kvantespringet ind i verdens top100.

10-07-2010 18:54 #51| 0

@Omahsteamer

Jeg kender ikke Asger Lunde desværre. Han er ikke en af de forelæsere vi har haft.

25-08-2010 12:07 #52| 0

Nogen, der vil sælge deres bøger fra 1. semestre??

Har ikk fået købt bøgerne endnu og blev lovet af nogle herinde fra at jeg ku købe deres bøger, men har ikk hørt fra dem i lang tid så det er nok forduftet..

Har du en bog eller flere fra HA (almerhvervsøkonomi) 1. semestre så er jeg interesseret! PM mig og jeg kan give dig min bogliste :)

25-08-2010 12:53 #53| 0

Jeg ligger inde med en række bøger til første semester.. Smid evt en PM :)

25-08-2010 13:56 #54| 0

@ aprilsnar: PM ER SENDT :-)

25-08-2010 15:00 #55| 0

Mange tak for hjælpen :)

Allerede 3 PN'er som kan hjælpe! Nu venter jeg bar på prisen :)

Så ty PN!

25-08-2010 20:21 #56| 0

Hvis aprilsnar får de bøger han er interesseret I, må folk meget gerne skrive til mig hvad de har, da jeg også skal begynde på ASB og ikke har fået købt bøger endnu :)

25-08-2010 20:53 #57| 0

Omahsteamer > jeg spørger dumt nu, eftersom jeg ikke r aner en dyt om hvad der foregår :-)

Jeg læser erhvervsøkonomi på AU - skal igang med mit 3. semester. vi har på ingen måde nogen relation til ASB, endvidere har vi vidt forskellige pensum, selvom fagene ligner hinanden en hel del. Undervisningsmetoden skulle eftersigende være meget forskellig (ASB = gymnasieagtig). Jeg er blot forundret over ikke at kunne se nogen form for konsekvens af fusionen? Ved du noget om, hvad tankerne er?

Det er vist også et ret flyvsk spørgsmål, sorry.

25-08-2010 21:53 #58| 0
www.pensum.dk
03-09-2010 14:02 #59| 0

Jeg har også bøger til første semester på HA almen(ASB) til salg. Det er nemlig så vidt jeg ved ikke samme pensum som på CSB.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar