Er håndværkerfradraget godt eller skidt for (statens) økonomi?
Jeg undrer mig nogle gange lidt over den til tider ophedede politiske debat om håndværkerfradraget. Eller nok rettere den del af det som kaldes servicefradraget.
Som jeg forstår det dækker hådværkerdelen over fradrag til reelle håndværksopgaver, som indeholder miljøforbedringer, og servicedelen over f.eks. rengøring, vinduespudsning mv.
Som det er nu (2022) så kan du få håndværkerfradrag på op til 12.900 kr. pr. person i 2022 (25.000 kr. i 2021) og servicefradrag på op til 6.400 kr. pr. person i 2022 (25.000 kr. i 2021).
Umiddelbart kan jeg godt forstå indvendingerne mod håndværksdelen, når der er tæt på (eller mere end) fuld beskæftigelse, men jeg har noget sværere ved at forstå beskærelsen i servicefradraget. Man får ikke ret mange serviceydelser (årligt) for 6.400 pr. person.
Min antagelse er, at det fsva. serviceydelsen er ufaglært arbejdskraft, hvorfor jeg tænker at et incitament til at skabe de jobs er en god ting for samfundet, da der stadig er arbejdsløse i den kategori.
Så er det bare rent misundelse over at nogen har råd til den slags eller er der andre hårde økonomiske tanker bag?
Jeg selv (som ikke er velhavende) bruger alene vinduspudsning, så beskærelsen rammer ikke mig. Hvis jeg havde råd ville jeg dog helt sikkert få hjælp til rengøring også. En ændring af fradraget vil dog ikke gøre at jeg fik råd til det.