Håndværkerfradrag

Er håndværkerfradraget godt eller skidt for (statens) økonomi?

Jeg undrer mig nogle gange lidt over den til tider ophedede politiske debat om håndværkerfradraget. Eller nok rettere den del af det som kaldes servicefradraget.

Som jeg forstår det dækker hådværkerdelen over fradrag til reelle håndværksopgaver, som indeholder miljøforbedringer, og servicedelen over f.eks. rengøring, vinduespudsning mv.

Som det er nu (2022) så kan du få håndværkerfradrag på op til 12.900 kr. pr. person i 2022 (25.000 kr. i 2021) og servicefradrag på op til 6.400 kr. pr. person i 2022 (25.000 kr. i 2021).

Umiddelbart kan jeg godt forstå indvendingerne mod håndværksdelen, når der er tæt på (eller mere end) fuld beskæftigelse, men jeg har noget sværere ved at forstå beskærelsen i servicefradraget. Man får ikke ret mange serviceydelser (årligt) for 6.400 pr. person. 

Min antagelse er, at det fsva. serviceydelsen er ufaglært arbejdskraft, hvorfor jeg tænker at et incitament til at skabe de jobs er en god ting for samfundet, da der stadig er arbejdsløse i den kategori. 

Så er det bare rent misundelse over at nogen har råd til den slags eller er der andre hårde økonomiske tanker bag?

Jeg selv (som ikke er velhavende) bruger alene vinduspudsning, så beskærelsen rammer ikke mig. Hvis jeg havde råd ville jeg dog helt sikkert få hjælp til rengøring også. En ændring af fradraget vil dog ikke gøre at jeg fik råd til det. 

Problemet i min optik er at man så ikke har muligheden for at aktivere denne type tiltag når der rigtigt er brug for det. 

Håndværkerdelen falder efter planen helt bort pr. 1/4. Men satserne er jo blot ført tilbage til normalniveau. De var jo ekstraordinære i 2021, så der er ikke tale om, at servicefradraget bliver beskåret. Om det er for lavt kan man jo så diskutere for eller imod… det afhænger jo nok mest af om den ønskede effekt er opnået ved det nuværende niveau. 

hermod skrev:

Problemet i min optik er at man så ikke har muligheden for at aktivere denne type tiltag når der rigtigt er brug for det. 

 Helt enig i, at der skal være en (økonomisk) gevinst fra staen ift. disse tltag. Der synes jeg umiddelbart håndværkerdelen er glimrende, f.eks. som da det blev opfundet lige efter finanskrisen. I dag not so much. 

Uruk-haien skrev:

Håndværkerdelen falder efter planen helt bort pr. 1/4. Men satserne er jo blot ført tilbage til normalniveau. De var jo ekstraordinære i 2021, så der er ikke tale om, at servicefradraget bliver beskåret. Om det er for lavt kan man jo så diskutere for eller imod… det afhænger jo nok mest af om den ønskede effekt er opnået ved det nuværende niveau. 

Det er rigtigt, og det er navnlig det sidste jeg gerne vil høre nogle vinkler på. Som jeg hører diskussionen går det mest på, at nogle rige i nordsjælland ikke selv skal gøre rent og det er unfair fordi det skal de fleste andre. Men er der ikke en økonomisk gevinst for staten ved at gøre (en del af) disse ydelser fradragsberettigede og dermed "hvide"? 

Rent anekdotisk så er selv opvokset i et hjem med rengøringshjælp 2 dage om ugen. Det var så i en tid, hvor det alene var "den ansattes" problem om det blev indberettet til skat. Uden at jeg kan vide det 100% så er det ikke min antagelse at der nogensinde blev betalt skat af det af de personer som leverede ydelsen. Bl.a. baseret på den erfaring er det min tese, at samfundet som helhed vil blive rigere, hvis man kunne trække den slags ydelser fra i meget større omfang end i dag, da en del arbejdsløse ville komme i job, og en del andre leverandører af disse ydelser, som er på forskellige ydelser, f.eks. førtidspension, ville arbejde hvidt og ikke sort. Men jeg ved det jo ærligt talt ikke, så jeg håber at nogle kan kvalificere om jeg har ret i min antagelse eller ej.