Hej alle.
Jeg har her til aften brugt et par timer på at skrive et langt brev til center for ludomani. Så snart jeg trykkede "send mail" kunne jeg mærke jeg havde fået luft for en hel masse tanker jeg længe har gået med, og hele processen med at skrive min beretning ned har egentlig åbnet min øjne, så jeg har besluttet at dele brevet med jer.
Det gør jeg i håb om at de af jer (for jeg ved der findes nogle stykker herinde) der måske kan se sig selv i visse dele af min beretning vil begynde at overveje jeres situation og evt. selv komme frem til at i er igang med noget der måske har bedst af at blive stoppet i opløbet inden det går galt.
Brevet er MEGET MEGET langt, og jeg forventer ikke at i alle sammen gider at læse det, men jeg vil meget gerne have at i nøjes med at kommentere hvis i har læst hele historien.
Here goes:
Hej.
Jeg er ikke ludoman. Jeg har ikke spillet mig fra hus og hjem, men jeg har alligevel tænkt tanken; "har jeg et spilleproblem"? Og når jeg har selv har tænkt tanken er der jo nok noget om snakken. Jeg håber i vil give jer tid til at læse min beretning da jeg meget gerne vil have lidt hjælp til at sætte tingene i perspektiv og finde ud af om jeg allerede er, har været, eller er på vej ud på et sidespor. Den bliver sikkert ret lang, men nu vil jeg gerne lægge alle kortene på bordet.
Jeg hedder Rasmus er 21 år og bor i Århus. Jeg har altid været meget glad for penge og spil, men det er først nu det egentlig er ved at blive et problem for mig. Min passion for spil om penge startede nok da jeg var helt lille. Jeg boede i Danmark med min mor, mens min far boede i Sverige. Det resulterede i en hel del færgeture over kattegat både for vores og for hans vedkommende. Jeg husker tydeligt en dag hvor min far kom på besøg og han havde 1-200kr med i 1krone mønter som han havde vundet i spilleautomaterne på færgen. Det var en hel lille skat som mig og min søster fik lov at dele imellem os og komme i vores sparegrise.
Jeg kunne altid bedst lide de færgeture hvor det var min far der sejlede med os istedet for min mor. Min mor tror jeg aldrig har brugt en krone på spil, men det lykkedes da engang imellem at få vristet en 5'er ud af hende som jeg kunne få lov at bruge på spilleautomaterne. Med min far var det noget anderledes. Han spillede altid selv på spilleautomaterne og som jeg husker det vandt han som regel penge ved det, men det var jo nok ikke tilfældet. Mig og min søster fik lov at putte pengene i de automater han spillede på, og vi fik altid en del af overskudet. For mit vedkommende blev de brugt igen på de selvsamme spilleautomater.
Sådan var det hver gang vi var med færgen, og det blev efterhånden en "tradition" at vi skulle spille. Da vi blev ældre (12-13år) begyndte jeg at tage færgen alene sammen med min søster. Vi fik altid lidt penge med til slik, men jeg brugte nu mere tid ved automaterne end i slikbutikken. Min søster var mere fornuftig og spillede næsten ikke, og hvis hun endelig gjorde havde hun strenge regler for hvornår hun skulle stoppe og hvor meget hun ville spille for. Jeg spillede til jeg ikke havde flere penge eller vandt den store gevinst. 10, 20, 30 eller 50kr kunne jeg ikke bruge til noget.
Min første store gevinst kom en af de første gange vi sejlede alene. Min søster stod og spillede lidt på en maskine, og da der ikke var andre ledige fik jeg efter en del plagen lov til at prøve hendes automat. Jeg puttede 2 svenske kroner i, og ventede på at hjulene skulle blive færdige med at snurre rundt. Det første hjul stoppede ved et 7-tal, det andet hjul stoppede også ved et 7-tal, og sørme om ikke også det 3-hjul stoppede ved et 7 tal. Maskinen begyndte at plimre løs, og jeg havde vundet 1000kr. Aldrig før havde mit hjerte galoperet så hurtigt afsted. Jeg tror jeg følte ligeså meget glæde dengang som jeg ville gøre hvis jeg vandt den store gevinst i lotto i dag. Det var helt vildt.
Den dag i dag spiller jeg stadig på automaterne når jeg tager over og besøger min far. Jeg står ikke og spiller fra vi sejler ud til vi kommer i havn igen, men jeg bruger som regel 2-3-400kr på det. Nogle gange vinder jeg også men alt under 500kr har ingen betydning.
Spilleautomaterne på færgen var egentlig det eneste spil om penge jeg spillede i mange år. Jeg mener det var da jeg kom i gymnasiet at jeg trådte et skridt op af stigen og begyndte på sportsbetting. Jeg havde aldrig interesseret mig for fodbold og sport, men i gymnasiet begyndte jeg at se en del kampe med mine kammerater mens vi hyggede med nogle øl og lidt betting. Det startede med at være 50kr jeg spillede på et eller andet resultat, men hurtigt opdagede jeg at der på nettet var diverse spillesider med tips til gode odds, og der var et væld af online bookmakers der gjorde det nemt at tjene nogle hurtige penge.
Meget kort tid efter jeg begyndte at oddse var der EM i fodbold. Det væltede med analyser af kampe på nettet, og mange af analytikerne lød jo så skråsikre at det ikke kunne gå galt. Jeg begyndte at spille for 1-2-300kr pr. kupon og gerne 3-4 kampe på hver kupon. Det gik sådan set ganske udmærket og jeg vandt nok 2-3000kr. I den sidste fase af gruppespillet lavede jeg en kupon med 5 kampe og spillede 500kr på den. Jeg kan huske jeg havde brugt timevis på at finde analyser af alle kampene og veje for og imod, men alligevel var jeg ikke helt sikker på om jeg skulle spille da jeg alligevel syntes 500kr var rigtig mange penge at spille for. Det endte med at jeg fik trykket på place bet og væddemålet var indgået. Kampene strækte sig over nogle dage så jeg fulgte med spænding med i alle kampene indtil den sidste dag hvor Spanien skulle vinder over Grækenland. Jeg var til pokeraften hos en kammerat den aften kampen skulle spilles så jeg kunne ikke se den.
Da kampen var færdig tjekkede vi tekst tv. Kampen endte 1-2 til Spanien, og det var nok den dag der for alvor satte skub i tingene. Jeg havde vundet 10.000kr uden at løfte en finger. Det var 3 måneders arbejde i Føtex. Jeg var selvfølgelig helt oppe at køre. Jeg havde aldrig haft så mange penge til rådighed før på én gang, og vennerne syntes jo også det var helt sygt så man følte sig lidt ovenpå.
Det siger jo sig selv at jeg da selvfølgelig skulle tjene flere nemme penge på den måde. Det holdt sig dog på et nogenlunde fornuftigt niveau længe hvor jeg spillede for 3-500kr af gangen og egentlig kun når jeg havde råd, men jeg spillede langt oftere nu end jeg gjorde før jeg vandt de mange penge. Fordi jeg åbenbart er født under en heldig stjerne lykkedes det mig også at vinde mere end jeg tabte.
I slutningen af gymnasiet havde jeg åbenbart lidt flere penge mellem hænderne for jeg begyndte hvert fald at forhøje indsatserne. Nu var jeg ofte oppe og have 1000kr ude pr. kupon, og jeg kunne aldrig drømme om at spille for under 3-400kr. Hvis jeg spillede for 100kr på en kupon til odds 3,0 ville jeg tjene 200kr, men hvad kunne jeg egentlig bruge dem til? Spillede jeg for 1000kr ville jeg vinde 2000kr og det var noget der kunne mærkes. Det var også her jeg begyndte at blive lidt træt af pokeraftenerne med vennerne da de fleste af dem ikke ville spille for mere end 100kr pr. mand. Jeg har vidst glemt at nævne at jeg også spiller poker, men det vender jeg tilbage til. På dette tidspunkt havde jeg efterhånden fået ry for at være lidt af en gambler, og jeg spillede da som regel heller aldrig noget som helst uden at der var penge eller andet på spil. I frikvartererne på gymnasiet var jeg og mine kammerater altid at finde ved skolens bordfodboldbord hvor vi prøvede at finde noget action så vi kunne vinde en gratis frokost. Der var dog ikke mange andre der som os altid skulle spille om noget så det endte med vi måtte vinde af hinanden. Jeg kan huske vi nogle gange var oppe og skylde hinanden 20-30 pølsehorn (en delikatesse fra skolens kantine), men i og med det var blandt venner blev det ikke taget så højtideligt.
Nå, men jeg blev færdig med gymnasiet og tog hul på mit sabbatår. Jeg startede ud med at være 6mdr i beredskabsstyrelsen for at aftjene min værnepligt. Her spillede jeg ikke voldsomt meget, men vi var da ofte nede og se lidt fodbold i byens sportsbar, og jeg kan da bl.a. huske at have vundet 6-7000kr en aften så lidt blev det da til. Jeg spillede ikke specielt højt, nok 500-1000kr pr. kupon, og jeg tabte da også nogle gange, men det har egentlig aldrig rigtigt rørt mig at tabe. Måske lige på dagen, men det var glemt næste dag. Det har nok været fordi jeg ikke rigtig havde andre udgifter, og indtil nu havde jeg jo altid vundet mere end jeg tabte så det bekymrede mig ikke hvis jeg tabte 2-3000kr i streg.
Det helt store højdepunkt i min spillekarriere var imidlertid efter jeg kom hjem fra værnepligt. Det var ikke så nemt at finde arbejde (motivationen var nok heller ikke så stor), og jeg havde måske 10.000 på min konto da jeg kom hjem, så jeg begyndte at spille. Rigtig rigtig meget. Jeg gik hjemme hele dagen og tiden gik som regel altid med at spille poker, læse analyser og placere væddemål. Det hele gik over alt forventning. Jeg brugte rigtig meget tid på poker og satte mig grundigt ind i spillet, hvilket også resulterede i et pænt overskud. På betting siden vandt jeg på den 6 måneders periode jeg gik hjemme, 16-20.000kr flere gange. Indsatserne var også steget så det var klart jeg også mistede flere penge når jeg tabte, men den dag i dag tror jeg stadig jeg overordnet set har plus på bundlinjen. Jeg kan huske jeg regnede ud på et tidspunkt mens jeg gik derhjemme at jeg var tæt på 50.000kr i plus en overgang. Havde desuden en overgang næsten 30.000kr til at stå på min pokerkonto, så det var altså voldsomt mange penge for mig. Men som sagt var indsatserne også gået lidt op og jeg spillede nok i gennemsnit omkring 3000kr pr. kupon. Jeg kan huske jeg på et tidspunkt lavede en kupon med 7000kr som jeg så desuden tabte. Men som nævnt tidligere rørte det mig egentlig ikke. Jeg syntes selv at livet var super fedt på det tidspunkt. Jeg fik sågar min mor til at indse at jeg kunne tjene flere penge ved at ligge derhjemme end ved at gå ud og søge et job. Blandt venner og bekendte var jeg den der levede af at spille, og selvom nogle af dem vidst var begyndt at bekymre sig lidt om mit spil syntes de nu det var meget fedt at jeg levede som jeg gjorde. En af mine bedste kammerater arbejdede fuldtid nattearbejde på det lokale Arla mejeri, men jeg havde flere penge end ham i den periode, hvilket han var godt og grundigt træt af. Jeg syntes det var fedt.
Men sådan gik der altså ca. et halvt år hvor jeg tabte mange penge, men vandt rigtig mange penge så der var plus i den sidste ende. Den dag i dag kan jeg slet ikke forstå hvordan jeg kunne være så heldig over så forholdsvis mange spil. Det kunne være gået helt galt.
Det var selvfølgelig sjovest at fortælle når man havde vundet, men jeg lagde heller aldrig skjul på når jeg havde tabt. Jeg fortalte det hvert fald åbenlyst til mine kammerater. Jeg kan faktisk ikke helt huske om min mor fik at vide når jeg tabte. Hvis hun ikke gjorde var det i hvert fald ikke for at skjule mit spil for hende, men mere fordi hun ikke ville kunne se det i det store perspektiv, men bare ville fokusere på at jeg havde tabt f.eks. 5000kr. Men så skjulte jeg egentlig måske også mit spil for hende? Det må komme an på hvordan man definerer at skjule.
Selvom jeg tjente relativt mange penge brugte jeg dem også igen rimelig hurtigt. Da vi nærmede os sommerferien havde jeg ikke spillet et stykke tid, men jeg vidste at jeg skulle flytte hjemmefra i ferien så ville egentlig gerne tjene lidt penge til det. Havde en opsparing til at stå på ca. 25.000kr som jeg ville have til at avle, så jeg gik i gang med at spille. Efter min pause var mit held desværre så godt som forsvundet. På 3 dage havde jeg tabt 13.000kr. Der begyndte det for første gang at plage mig lidt at jeg havde tabt så mange penge af en opsparing som min mor og bedsteforældre havde oprettet til mig. Jeg tog et par dages pause men kom frem til konklusionen om at jeg var nødt til at vinde dem tilbage igen. Jeg smed dog hurtigt 7.000 mere og nu begyndte det at se rigtig sort ud.
Det er første gang jeg kan huske jeg havde det dårligt pga. mit spil. Der kunne jeg virkelig mærke det ikke var for sjov længere. De sidste 4-5000kr var min sidste mulighed for at vinde opsparingen tilbage, og jeg brugte derfor størstedelen af en hel dag på at gennemlæse nettet og finde frem til det bedst mulige odds. Jeg smed alle pengene på 1 kupon med 2 kampe og håbede det bedste. Jeg kan kun prise mig lykkelig for at denne sidste kupon på mirakuløs vis gik hjem og jeg vandt stort set alle pengene (tror der manglende 3-4000) tilbage i et slag. Det har for resten været symptomatisk senere hen at hvis jeg har tabt mere end hvad jeg synes man kan tillade sig at afskrive har jeg altid satset på at vinde det hele tilbage på én gang. Aldrig over flere mindre omgange. Det er alt eller intet.
Efter den dag stoppede jeg med at spille fuldstændig. Tror der gik 3 måneder inden jeg spillede på noget som helst igen. Jeg fandt en lejlighed i Århus med en kammerat, trak alle penge fra min pokerkonto ud og brugte til at betale indskud, og jeg kunne så (heldigvis) bruge pengene fra min genvundne opsparing til at købe nye møbler og diverse.
Som sagt gik der lang tid før jeg spillede igen. Pga. mit spil er jeg dog gået hen og blevet ret sportsinteresseret, og ligeledes er min kammerat (som også har brugt en del tid på sportsbetting) så vi ser en hel del fodbold. Det var under en fodboldkamp i TV at vi så en reklame for en 100% deposit bonus hos Bet365 hvis man oprettede en konto hos dem. Jeg har desværre en konto hos stort set alle de online bookmakers så jeg kunne ikke gøre brug af tilbuddet, men min kammerat havde ikke så vi besluttede at oprette en konto og indbetale 750kr (325kr hver). Det beløb matchede Bet365 så vi havde 1500kr at spille for. De skulle selvfølgelig spilles igennem et par gange inden de kunne udbetales, og det lykkedes os da at få dem op på 13.000kr som vi udbetalte og delte imellem os. Jeg havde ikke ret mange penge på det tidspunkt da jeg lige var flyttet hjemmefra, og først lige var begyndt at arbejde så jeg ikke havde fået løn endnu. 7500kr varmede rigtig dejligt. Jeg spillede dog ikke igen før 2 måneder efter, men så begyndte jeg så småt at spille igen. Ikke noget voldsomt, måske 2-4 gange om måneden hvor jeg spillede mellem 500 og 2000kr pr. kupon. De 2000kr var som regel når jeg havde tabt et par af de foregående væddemål. Jeg følte egentlig jeg havde råd til det så det var ikke noget jeg lå søvnløs over. Med råd mener jeg ikke at det var penge jeg havde i overskud, men det var penge som andre måske ville have brugt på noget nyt tøj eller lignende. Altså penge man egentlig godt kan undvære, men som alligevel forsøder tilværelsen lidt. Det gik ligesom også lidt i sig selv og holdt igen en ca. 2 måneders pause.
De seneste par år var det efterhånden også blevet mere reglen end undtagelsen at når der var en eller anden form for konkurrence vennerne imellem var det som regel med en eller anden pengepræmie til vinderen. Vi spiller om stort set alt. Her vil jeg dog lige understrege at det jo altså ikke er i 1000kr klassen, men en 50er pr. mand bare for sjovs skyld. Eller ofte er det bare en omgang øl på den lokale.
Nå, men efter jeg flyttede sammen med min kammerat begyndte vi at spille en hel del Fifa (fodboldspil til playstation). Jeg nævner det fordi det egentlig var det der sendte mig end af det korte sidespor som har fået mig til at skrive denne mail. Jeg spillede om 100kr i en Fifa kamp med en kammerat og tabte. Som man nu gør, kammerater imellem stikker man jo lidt til hinanden når man vinder, og denne kammerat ved altså lige hvilke knapper han skal trykke på. Vi spillede kvit eller dobbelt og jeg tabte. Endnu en kvit eller dobbelt og endnu et tab. Endnu en kamp og endnu et tab. Jeg nåede at komme op og skylde ham 1000kr.
Det havde i forvejen været en lidt hård måned pengemæssigt, så jeg var egentlig lidt træt af at have tabt de 1000kr. Jeg stod bl.a. og skulle betale en skiferie, og jeg havde droppet byture en hel måned for at spare sammen. Dagen inden havde jeg tjekket netbanken og set at jeg egentlig havde sparet mere sammen end jeg troede og der endda også var til lommepenge til skituren. Derfor var jeg lidt irriteret på mig selv når jeg nu ikke havde spillet i et godt stykke tid at jeg så lige skulle smide 1000kr pga. et par fifa kampe. Så som så mange gange før ville jeg da se om jeg ikke kunne vinde lidt på oddset.
Det kunne jeg ikke og de 1000kr blev nu til et 5000 kroners tab. Det var så hele skiferien der forsvandt der, og en måned hvor man havde gået og sparet var spildt. Jeg var desuden begyndt at tænke lidt over at 1000 eller 2000kr egentlig var rigtig mange penge nu hvor jeg var flyttet hjemmefra. Det var begyndt at røre mig mere når jeg tabte end det gjorde da jeg boede hjemme og vadede i penge. Alligevel kunne jeg ikke få mig selv til at spille for under 500kr da det simpelthen ikke gav en stor nok gevinst efter min mening.
Nu er vi egentlig ved at være ved slutningen af denne historie. Ovenstående episode med fifa skete i slutningen af januar. Siden da har jeg faktisk gået med tanker om at kontakte jer, men har ikke taget mig sammen til det. Jeg kan jo bare lade være med at spille og så er den sag ude af verden. I weekenden var jeg i byen med nogle gamle gutter fra min værnepligtstid, og jeg aftalte med den ene af dem at vi ville starte på casino og hæve 1000kr hver og smide dem på rød eller sort på rouletten. Han vandt og jeg tabte. Jeg hævede 1000kr mere, vandt mine 1000kr tilbage og stod nu og overvejede om jeg skulle stoppe. Men hvis jeg stoppede havde jeg jo ikke fået noget ud af det. Jeg satte 1000kr på rød, og kuglen landede på sort. De sidste 1000kr røg også på rød og kuglen landede igen på sort. Det var en rigtig dårlig bytur.
Har altså tabt 7000kr indenfor en lille måned, og hvor jeg før i tiden ville have været irriteret en dags tid og så ellers glemme det igen, er alvoren nu så småt begyndt at gå op for mig. Jeg har ikke råd til at tage den slags chancer længere, men jeg er stadig så ligeglad med pengene lige i situationen at jeg sikkert kommer til at gøre det igen, men det har jeg sq egentlig ikke lyst til.
Jeg er som sagt ikke ludoman. Jeg føler ikke selv jeg er direkte afhængig af spil, jeg tror simpelthen bare jeg har været så heldig at jeg har fået for mange succesoplevelser gennem spil og derfor ikke helt kan se det farlige ved det. Jeg føler mig overbevist om at jeg ville stoppe fuldstændigt hvis jeg fik et ordentligt økonomisk rap over nallerne en dag, men jeg vil bare gerne undgå at komme i den situation. Jeg vil hellere lære at stoppe inden netbanken bliver et virvar af røde tal, og bankdamen ringer hver anden dag for at hvorfor man har brugt penge på en bytur i stedet for at betale af på sin gæld. Jeg har en kammerat (selvsamme kammerat som jeg tabte 1000kr til i Fifa) som har været i ret stor gæld i flere år men endelige er ved at være ude af den. Det har ikke været specielt sjovt.
Sidst men ikke mindst fik jeg da jeg fyldte 21 (for 14 dage siden) adgang til omkring 150.000kr i opsparinger min familie har lavet til mig i sin tid, og jeg ville aldrig nogensinde kunne tilgive mig selv hvis disse penge på den ene eller anden måde skulle blive offer for min hovedløse omgang med penge.
Jeg håber i har gidet at læse det hele igennem, og ser frem til at få en eller anden form for respons fra jer. Jeg ved egentlig ikke hvad det er jeg efterspørger, jeg følte bare det var på tide at tage kontakt og fortælle min historie.
Igen, mange tak hvis i vitterligt læser alt dette igennem. Jeg ser frem til at få et indtryk af hvordan folk udefra oplever min situation.
Mvh. Rasmus
Har du styr på dit gambling?
Wall of text critically hits you for over ninethousand....... Ej, spøg til side.
Jeg kan sgu ikke sige andet end jeg tror det er rigtig godt at du har taget kontakt til dem (centeret for ludomani), inden du begynder at spiller for de 150k. At få en gevinst på 5k ind på en konto med 150k ser jo ikke ud af noget og derfor kan man frygte at du hurtigt vil begynde at spille for større beløb - hvilket jo virkelig ville være noget gris. Så thumbs up for at du har taget kontakt inden det er gået galt.
Lad os håbe at du finder ud af med dig selv (hvadenten centeret for ludomani tager affære eller ej) hvad du skal gøre for at undgå at begynde at spille for opsparing.
Jeg ønsker dig al held og lykke med det hele!
Mvh
Filip
Respekt!
GL
Hej,
Jeg har læst hele din historie igennem.
Når man når det punkt, hvor man spiller for at vinde sine penge igen, skal man begynde at passe på. Når man ydermere bruger penge, som var afsat til andet, har man helt klart et problem.
Du har taget et kæmpe skridt ved at skrive denne mail, og det vil du takke dig selv for engang i fremtiden. Jeg synes du bør indstille al betting og poker med det samme, da der er stor risiko for, at du vil komme ud hvor du slet ikke kan bunde. Indtil videre har du mistet en skiferie, hvilket er surt, men bestemt ikke noget, der ødelægger dit liv. Stop mens du kan, og glem det "lille" tab.
Hvis du er bange for, at du kan finde på at bruge de 150.000 på spil, synes jeg du på én eller anden måde skal få låst din konto, indtil du er 100% sikker på, at du kan styre pengene. Det ville være forfærdeligt, hvis du lige skulle lave et enkelt odds, som så går galt, hvorefter du begyder at tage af opsparingen for at dække tabet.
Jeg håber, at du kommer godt ud af dette her. Jeg vil anbefale dig at stoppe på PokerNet, så du får spil helt ud af dit liv.
Held og lykke.
Har læst lidt hist og her, men flere gange vælger du at skrive "jeg er ikke ludoman" og kan godt være det lyder kliche agtigt, men det synes jeg sgu ikke er noget godt tegn.
De spil du foretager dig, og din gambler med skiferien lyder for mig super ludoman agtigt.
Men hvis du ikke er ludoman, og du jo egentlig virker til at have indset dine spil er noget lort, så synes jeg du skal stoppe fra i dag og mange måneder frem, det burde jo ikkke være noget problem.
/Michael
God historie, måske nogle cliffs til dem der ikke gider tygge sig igennem.
Jeg tror btw meget af det du skriver, er 100% std for mange på din alder. Om end du nok stiver betting taksten mere end de fleste.
Men hvorfor har du sendt det til Ludomani centret? Hvad håber du de kan hjælpe dig med?
Jeg er næsten selv stoppet helt med betting, den optur man får ved at vinde, er langt fra det sure opstød jeg får hver gang jeg taber. Jeg er også en mega automat fisk, dog kun i Vegas;)
Gl fremover.
Rokamp: Tak skal du have.
Nothing: Også tak til dig. JEg har i første omgang fået sat pengene ind på en opsparing hvor jeg kun må hæve fra 6 gange om året, og jeg ikke bare kan flytte dem rundt mellem mine forskellige kontoer på netbanken.
Mht. pokeren er jeg egentlig ikke så nervøs. Jeg er først for nyligt begyndt at spille igen siden jeg hævede hele min rulle ud da jeg flyttede hjemmefra, og jeg har forsøgt at grinde mig op fra NL10 og har slet ingen problemer med limitrush eller lignende. Har bare ikke den nødvendige tid det tager at grinde sig hele vejen op, så nu spiller jeg bare en turneringen engang imellem i weekenden, eller hvis jeg har en fridag iløbet af ugen. Det er også derfor jeg ikke føler mig specielt "ludomanisk" da jeg med pokeren slet ikke har problemer med at styre det.
Forskellen er også at jeg med pokeren finder glæde i selve spillet, og ikke udelukkende er drevet af udsigten til en stor gevinst. Jeg kan bare godt lide at spille kort :)
Mr_Hit: Jeg ved som sagt ikke helt hvad jeg håber at få ud af at sende det til center for ludomani, men jeg har surfet lidt rundt på deres hjemmeside på det seneste, og det virkede bare som et oplagt skridt at tage for ligesom at få bekræftet om der er noget at være nervøs for eller om jeg bare har haft for mange penge. Eller begge dele.
Cool historie Rasmus.. Synes klart du skal lave en form for spærre på din 150k konto hvis du kan på den ene eller anden måde.. Og så synes jeg du skal skrive til ALLE bookmakers du har at du vil instabannes 4 life, hvis den kan være behjælpeligt. Ellers begynd til noget motion / andre interesser - løb en tur, riv jern (kan forstås på 2 måder, men begge dele er finno) hvis du får lyst til at spille :-) lol okay det lyder helt fucked!
Anyhow så vil jeg håbe den konto der motivere dig til ikke at spille $$erne op når de er fra din FAMILIE!
GL med det!
Hej Rasmus.
Først vil jeg da gerne komplimentere dig med at du har skrevet det her brev og lagt tingene på bordet, ærligt! Eller hvad?? Jeg er ked af det men du er ikke ærlig.
Jeg har haft ludomani meget tæt inde på livet og læst flere bøger om emnet. Jeg har hjulpet et par venner, som startede præcis der hvor du er, men endte meget længere ude.
Du skriver som det aller første at du ikke er ludoman!!! Og egentligt er det første tegn på at du ER det. Benægtelse er nemmelig et at de største problemer i en ludomans univers. Bare det at du skriver et brev til Center for Ludomani, tydeliggør at du egentlig er i tvivl om hvor stort dit problem er, og hvis man er i tvivl, kan man IKKE med den sikkerhed du lægger for dagen proklamere at man ikke er ludoman... Godt nok har du ikke spillet dig fra hus og hjem - ENDNU, men pyromaner starter også med at sætte ild til skotøjsæsker og andre små ting, for derefter at udvide sin sygdom. For at gøre slemt være, så er du ved at udvikle dig til den værste type ludoman, man kan tænke sig, nemlig den slags, som i fag og ludomanitermer kaldes en CHASER. Ordet giver sig selv og kan oversættes som en "JAGER". Selvom det ikke er gået HELT galt endnu, så er du den type gambler, som låner/stjæler/lyver og pantsætter for at vinde det tabte ind. Ved godt at det ikke er sket for dig ENDNU og problemerne ikke er DYBT alvorlige endnu, men jeg må indrømme at jeg frygter hvordan du vil vinde pengene ind til din skitur.... og hvis du taber dem du bruger for at vinde ind, hvad gør du så osv osv. Det der er problemet for en chaser er, at hjernen og erfaringer gør at man er helt overbevist om at man kan vinde det tabte ind. Problemet er bare at din hjerne går på kompromis med fornuftige bettingmønstre når du ligepludselig JAGTER en gevinst og derfor vil du oftere tabe, og pengene vil stille og roligt fosse ud af kassen, først din egen kasse og derefter din families og venners og derefter er der ikke grænser for hvad du vil gøre for at vinde penge.
Jeg prøver ikke at løfte en pegefinger, men forklarer dig hvordan tingene hænger sammen. Pas på dig selv og skriv endelig til mig hvis du har spørgsmål, det vil selvfølgelig være HELT anonymt.
Mads
UTG: Ja det måske nok en god idé at få den låst helt lige nu hvert fald. Har desuden fuldtidsarbejde pt (starter på uddannelse til sommer) så har ikke brug for de penge før jeg ryger på SU.
Jeg skal nok både rive i det ene og det andet hvis jeg får lyst til at spille ;)
Tanken: Mange tak for tilbuddet, det kan sagtens være jeg vælger at gøre brug af den mulighed.
Mht. benægtelsen, så ved jeg ikke helt om jeg er enig, men vi kan da hvert fald godt blive enige om at det måske nok kunne bære hen i retningen af noget decideret ludomani, og det er som sagt også det jeg meget gerne vil undgå. Jeg mener at min situation pt. måske nok er noget jeg selv kunne redde mig ud af og stoppe fuldstændig med spil ved egen hjælp hvis jeg virkelig tog mig sammen, jeg vil bare gerne være helt sikker på at få det fanget i opløbet og det er nok derfor jeg vælger at gå gennem center for ludomani for at få hjælp til at stoppe fuldstændigt, eller måske endnu mere for at få hjælp til at indse alvoren i det og få en helt anden respekt for penge end den jeg har idag. Kan huske da jeg i sin tid fik mit første arbejde, hvor fedt det var at købe noget for ens egne surt tjente penge. Dengang var jeg faktisk meget sparsommelig og omhyggelig med hvad jeg ville bruge mine penge på, og der vil jeg sq gerne tilbage til.
:-), Jeg skriver skam heller ikke til dig for at nå til enighed... Jeg er 120% sikker på at du har et problem og den eneste vej ud af det er at stoppe ALT spil. Også poker... Derfter skal du selvfølgelig søge rådgivning hos CfL, fordi skaden allerede ER sket. Når der er gået et stykke tid, måske år, kan du muligvis starte med spil igen. Som de fleste nemlig har misforstået omkring, bl.a, ludomani, så er det ikke meningen at man aldrig mere må spille, men at man har et fornuftigt og realistisk forhold til det. Det samme gør sig iøvrigt gældene for alkoholikere, hovedårsagen til at de alligevel aldrig rør alkohol efter et behandlingsforløb, er at de er nervøse for at falde i igen, men egentlig burde de fleste være i stand til leve med et normalt forhold til alkohol.
Håber det giver mening.
Mads
Flot at du kommer ud med det. Jeg læste det hele igennem og mener virkelig du har taget det første store skridt! GODT GÅET
Interessant læsning, selvom det tager lidt tid at komme igennem.. Godt at du har skrevet til Ludomani Center - tror sgu der er lidt ludo der, desværre
Godt gået OP. Rigtig flot og velskrevet. Tror en del kan nikke genkendende til nogle af dine ting. Jeg husker selv, da jeg som 5-7 årig vandt 200 Hugo Mønter (ca 100kr) på en spilleautomat. Jeg er selv vokset med en far, som har spillet rigtig meget poker. Han var faktisk en ret dygtig spiller tilbage i tiden!
- Respekt og GL fremover!
Mvh.
som skuffy :)
godt gået og GL fremover... kan satme se mange af de ting du er inde på i mig selv! - lidt skræmmende!
CHRIST en læsning...
Det lyder turbolent og hovedløst. Og jo, du er ludo... Du søger jo "thrills".
Anyways, omkring dine penge, så få fixet nogle investeringer og lås dem ind. Så er det problem ude af verden =))
Jeg kender en som ejer en Pitstop spillehal,jeg kommer nogle gange derhen og får en øl.
Så ser jeg de samme som sidder og rykker i automaten
de går nedtrykte derfra (Smider nok hele deres rådighedsbeløb)
Tænker på at mange af dem har kone og børn derhjemme og hvordan det må påvirke dem.
Vil du ende sådan?,tænk på at DU har mulighederne.
Vær fornuftig,ikke som de typer der.
GL.
Mvh Simon.
Jeg må ærligt indrømme at jeg bliver ked af det når jeg ser champen24s syge kombispil eller tråde om en som vil leve af at sportsbette med 10 tusind på lommen.
Men fakta er at man skal selv ønske at stoppe med at være ludoman.
Center for ludomani er bare en sovepude.
Det handler om at tage ansvar for sine egne handlinger-
og ikke mindst over for sine nærmeste.
Spændende/skræmmende læsning.
Jeg tror det er det helt rigtige du har gjort, da du selvom du ikke selv mener det, lyder som ludoman in spe for mig.
Som de fleste andre råder dig til ville jeg også få pengene sat ind på en lukket konto, og jeg mener HELT lukket. Det ville være at pisse de folk som har sparet op for dig de sidste tyve år op og ned af ryggen at bruge pengene på spil.
Dernæst bør du holde helt med at spille, og prise dig lykkelig for at du er så heldig slippe ud af det inden det kostede dig en formue.
Held og lykke med det.
Mvh. Thomas
Utrolig modigt brev. Tankevækkende læsning. Generelt mener jeg dog at folk der prøver at leve af betting og laver multibet-kuponer for at tjene pengene er ludomaner by definition.
Hej Rasmus,
Jeg har også læst hele din beretning - som du allerede har fået ros for. Rigtig godt skrevet og det virker oprigtigt som om at du søger lidt indspark og nogle perspektiver.
Men som andre vist også antyder, så skriver du som det første, at du IKKE er ludoman. Det kan vi andre selvfølgelig ikke vide noget om, men hvor tit har man ikke hørt noget lignende før?
Jeg er IKKE alkoholiker - jeg kan bare godt li' rødvin
Jeg er IKKE ryger - kun på selskabeligt plan
Jeg er IKKE stofmisbruger - jeg bruger kun lidt i weekenden
Jeg er IKKE overvægtig - jeg er bare kraftigt bygget
Og næsten alle siger, at de ikke er "afhængig" og at de kan stoppe hvornår det skal være - de ønsker bare ikke at stoppe. De ser ikke det samme problem, som andre udenforstående måske ser.
Ofte ved man godt, at der er et eller andet galt, men man fortrænger det og finder på nogle gode undskyldninger for og tilforladelige forklaringer til, hvorfor realiteterne nu engang er som de er.
Nu ved jeg ikke rigtig noget om ludomani og jeg kender ikke den "kliniske" definition af ludomani, men som en totalt uvidende lægman der hørte din historie, ville jeg umiddelbart også sige, at hvis det ikke allerede er galt, så er der i hvert fald stor risiko for, at det kan gå grueligt galt.
Hvor mange "almindelige" (undskyld sprogbruget, for selvfølgelig er du sikkert på alle andre områder almindelig, men der er vist ikke mange procenter af den danske befolkning der har det forhold til spil som du har) mennesker ville spille en surt optjent vinterferie væk? Du foretrækker impulsivt at gå efter en kort glædesrus (hvis du vinder vel at mærke) frem for en uges vinterferie med afslapning. Det må da alt andet lige være et tegn på, at du har et "forkert" (igen undskyld min forudindtagethed) forhold til spil og penge.
Og uagtet, at du godt kan "føle", at det nu gør ondt at tabe penge, så har du stadigvæk en trang til at forsøge dig. Ikke sundt efter min mening.
Du har fået et par råd vedr. dine penge, som jeg synes lyder vældig fornuftigt. Jeg tror også, at det er et spørgsmål om, at du skal gøre det MAX vanskeligt at få fat på alt for mange penge. Tal evt. med din bank omkring det.
Men klap dig selv på skulderen for at have igangsat en proces og en diskussion med dig selv og andre. Det afkræver min største respekt.
Til information til andre med måske lignende situationer, synes jeg det kunne være interessant at høre, hvad Center for Ludomani rent faktisk svarer dig - hvis du ellers vil dele det med os andre.
Og så hører vi selvfølgelig gerne fortsættelsen af historien.
Held og lykke med din proces.
Taz.
Første skridt er at handle og det gør du , og at være opmærksom er det vigtigste så jeg ser dit skridt som et super velvalgt skridt og synes du skal følge op på det .
Vil gerne lige berette hvorfor jeg mener det er vigtigt du inddrager nogle til at hjælpe dig nu ..
Du har lige fået 150.000 som din familie har sparet sammen til at kickstarte dit liv med eventuelt lejlighed uddannelse osv at ryge i en down periode og så lige "låne 20.000" af opsparingen fordi du vinder jo ville være meget fristende du vinder ikke for nedtur over de manglende 20.000 og vupti til sidst er alt væk din skyld følelse over for din familie skal du så bære rundt på og de tanker vil du ikke kunne holde ud og du vil måske flygte videre i spillet pga dårlig samvittighed ..!
Min bedste ven arvede i 2002 337.000 fra hans afdøde far han endte med at spille det hele væk og trods han er kommet ud af sit spil den dag i dag har han aldrig tilgivet sig selv for at have spillet de penge væk han arvede fra hans far !!
i din profil står dette jeg er en udpræget amatørspiller der håber at kunne blive god nok til at kunne supplere min S.U. med nogle mindre pokergevinster. Det er ikke et urealistisk mål, men jeg har stadig nogle temmelig store udsving i mit spil.
Og så er jeg gambler ud til fingerspidserne.
amatør spiller ? der spiller så mange penge op og laver de der væddemål? og gambler til finger spidserne ? jeg læser det som ludomani ...
Held og lykke med det hele ... og fedt du deler ...
Hatten af for dit brev. Hatten af for at du har sendt det...
Som flere af de andre osse er inde på, så tror jeg at du har et problem. Men "Tanken" beskriver det rigtig godt.
Hvis jeg var dig, fik jeg lavet så opsparingen ikke kan bruges over netbank, så bliver du ikke fristet til at "bare lige hæve til et enkelt bet". Derudover ville få lavet en aftale med banken, om at der kun kan hæves fra opsparingen hvis både dig og en god kammerat/familie er i banken samtidigt og I skal begge skrive under på det.
Men meget tankevækkende læsning....
Utroligt jeg fik mine øjne slæbt igennem din ellers utroligt lange historie.
Men et eller andet fangede mig i den, og syntes sku den var interessant!
- Rasmus, det er godt du har fået skrevet et langt brev til centret for ludomani, og som tidligere nævnt syntes jeg du skal låse din konto på en måde, så du først har tilgang til den igen, når du ved at du IKKE ville rører pengene i form af sportsbetting, poker, eller i det hele taget gambling.
Held og lykke.
@OP
Jeg haaber din beretning om hvad du gjorde, hvad der lykkedes for dig, en dag bliver lige saa lang som din historie.
Til din info saa findes der "12 step" guide paa nettet som kan bruges til alle afhaengigheder.
1 step (Selv erkendelsen, indroemmelse) Der er du dog ikke endnu, da du jo ikke er "ludoman".
2 step (Aabenhed). Du kan ikke goere det alene.
And so on.
@Tanken
Der er en grund til at der staar skrevet:
"1 er for mange, og 1000 aldrig nok".
Det er en promille af alkoholikere som kan faa et naturligt forhold til alkohol, og jeg ville ALDRIG forslaa nogen alkoholikere at forsoege at faa et naturligt forhold til alkohol. Det er der alt for mange som har forsoegt, de er alle enten endt i behandling igen, eller de sidder igen fast paa den lokale bodega, eller roeget i kisten.(
@RasmusKelm
Du har taget det første skridt i den rigtig retning!
Har læst hele dit indlæg og du er jo ludoman til fingerspidserne!
Hårde ord måske, men se sandheden nu og ændre det.
At tabe 7000kr som alm. lønmodtager på en lille måned, er decideret sick!
På nær at du og vennen trækker 13000kr ud fra Bet365 og deler dem og det luner med de 7500kr (matematik???) så var den en yderst velskrevet fortælling.
Mit håb er at hvad du ikke ser som et problem nu heller aldrig bliver det. Til det formål har din kontakt til ludomani.dk været SPOT ON!
Jeg vil tillade mig at forholde mig lidt til OM du har er ludoman: Jeg vil påpege at hvis man spiller for så forholdsvis store procent-dele af sin tilgængelige formue (altså når du spiller for 2000 uden at have flere hundrede tusinde bag dig) så tyder det på at man søger et rush af store summer og i særdeleshed ved store gevinster. Rush-følelsen minder meget om et adrenalin-rush (hvis det ikke er det??) og denne higen efter det søde stof er ikke ufarlig. For action-junkies kommer det til udtryk ved at de skal befinde sig i farlige omgivelser (hoppe ud fra ting, køre stærkt, osv.) og det er altså temmelig farligt.
Som sagt, jeg synes ikke nogen skal styre om junkies skal kunne få deres fix; givet at de ikke sætter andres velbefindende i fare. Og dette gælder også gamblere. Men når det er sagt, så HÅBER jeg at "hvad duNU ikke ser som et problem nu heller aldrig bliver det" (som ovenover).
Best of luck mate! Håber du finder det der er bedst for dig! (og det er ikke NØDVENDIGVIS at stoppe med at spille, specielt hvis du reelt kan lide kortspil)
-nilfo1
Først og fremmest tak til alle jer der har taget jer tid til at læse det hele igennem. Og tak for alle kommentarerne. Jeg vil prøve at svare så godt jeg kan så dette indlæg ender nok også med at blive ganske langt.
Det lyder turbolent og hovedløst. Og jo, du er ludo... Du søger jo "thrills".
Både og. Jeg er ikke på evig jagt efter det der rush af adrenalin man nogengange kan få ved at vinde. Faktisk får jeg ikke det store sus af at vinde længere. Det er simpelthen udelukkende penge og kun penge der er "drivkraften" bag mine spil. Jeg spiller for at tjene en hurtig skilling og ikke for at få en speciel følelse i kroppen.
Jeg kender en som ejer en Pitstop spillehal,jeg kommer nogle gange derhen og får en øl.
Så ser jeg de samme som sidder og rykker i automaten
de går nedtrykte derfra (Smider nok hele deres rådighedsbeløb)
Tænker på at mange af dem har kone og børn derhjemme og hvordan det må påvirke dem.
Vil du ende sådan?,tænk på at DU har mulighederne.
Vær fornuftig,ikke som de typer der.
Sådan vil jeg nemlig ikke ende nej. Spiller dog aldrig på automater i sportsbarer og den slags, det er udelukkende på færgen. Jeg er jo godt klar over at det er så godt som umuligt at vinde noget nævneværdigt på de maskiner, så det er kun når jeg kan se frem til at sidde 3 timer på en færge og glo at jeg går igang med spilleautomaterne.
Jeg må ærligt indrømme at jeg bliver ked af det når jeg ser champen24s syge kombispil eller tråde om en som vil leve af at sportsbette med 10 tusind på lommen.
Men fakta er at man skal selv ønske at stoppe med at være ludoman.
Center for ludomani er bare en sovepude.
Det handler om at tage ansvar for sine egne handlinger-
og ikke mindst over for sine nærmeste.
At "leve" er måske også så meget sagt. Jeg boede jo hjemme og havde ingen udgifter så jeg skulle jo sådan set bare bruge penge til at købe tøj og gå i byen for på det tidspunkt. I og med jeg fulgte meget med på diverse bettingsites var jeg desuden godt klar over at kombi-spil ikke var vejen frem, men det så nu noget mere spændende ud at sætte sine penge på en kupon der gav pengene 6 gange igen end en der gav pengene 1,55 gange igen. Igen, jeg spiller/spillede for at tjene nogle hurtige penge, så kun at spille på odds der var værdi i tog alt for lang tid (for mig).
Jeg ved skam godt man ikke bare kan skrive til ludomani centret og så sørger de for at man stopper med at spille. Jeg skal nok gøre mit for at få styr på det.
Utrolig modigt brev. Tankevækkende læsning. Generelt mener jeg dog at folk der prøver at leve af betting og laver multibet-kuponer for at tjene pengene er ludomaner by definition.
Som nævnt ovenfor var jeg godt klar over at det ikke var vejen frem i det lange løb, men jeg gjorde det nu alligevel. Jeg havde som regel altid bestemt mig for hvad pengene skulle gå til inden jeg spillede kuponen. Men det er vel også lidt ludo-agtigt.
Ofte ved man godt, at der er et eller andet galt, men man fortrænger det og finder på nogle gode undskyldninger for og tilforladelige forklaringer til, hvorfor realiteterne nu engang er som de er.
Helt enig. Tror en af grundene til jeg ikke føler mig som en ludoman er at det aldrig er gået galt for mig (eller helt galt hvert fald). For mig er en ludoman en der er helt ude i tovene og låner penge for at spille dem alle op hurtigst muligt. Jeg har aldrig i mit liv spillet for andre folks penge, eller spillet så meget at jeg har måtte ud og låne for at klare dagen og vejen.
Hvor mange "almindelige" (undskyld sprogbruget, for selvfølgelig er du sikkert på alle andre områder almindelig, men der er vist ikke mange procenter af den danske befolkning der har det forhold til spil som du har) mennesker ville spille en surt optjent vinterferie væk? Du foretrækker impulsivt at gå efter en kort glædesrus (hvis du vinder vel at mærke) frem for en uges vinterferie med afslapning. Det må da alt andet lige være et tegn på, at du har et "forkert" (igen undskyld min forudindtagethed) forhold til spil og penge.
Lige præcis den med skiferien ved jeg ikke helt hvordan jeg skal forklare. Jeg tænker ikke over at skituren bliver sat over styr. Jeg havde tabt 1000kr som jeg gerne ville vinde tilbage, og det havde jeg pengene til at gøre. At de penge skulle være gået til skiferie skænkede jeg ikke en tanke før pengene var væk. Jeg tror ikke jeg overvejer konsekvenserne inden jeg spiller. Jeg tænker bare det ville være djeligt hvis jeg vandt, og "det går nok" hvis jeg taber. Det har det jo altid gjort. Når jeg spiller er det altid på nettet, og det foregår ved jeg skriver et beløb i et lille felt på en hjemmeside hvorefter den spørger efter sikkerhedscifrene på mit dankort (kortnummeret gemmer den automatisk) og så er der sat 2000kr på et eller andet. Det føles ikke som rigtige penge for mig, det er bare tal på skærmen, og indtil videre er der altid kommet nye "tal" på et eller andet tidspunkt.
Generelt har jeg den dårlige holdning til penge at man altid tjener nogle nye. Jeg render ikke rundt og køber alverdens dyre ting, men hvis jeg er ude og købe en gave til min søster eller en kammerat rører det mig ikke hvad den koster. Eller hvis jeg er i byen er jeg ligeglad med om jeg skal give en omgang til 3 eller 8 personer - det er bare penge, og så længe er der jo heller aldrig til næste lønningsdag.
Til information til andre med måske lignende situationer, synes jeg det kunne være interessant at høre, hvad Center for Ludomani rent faktisk svarer dig - hvis du ellers vil dele det med os andre
Det har jeg ikke noget imod. De er hurtige til at svare og jeg har allerede modtaget følgende mail fra dem:
Hej Rasmus
Jeg har læst din mail og din egen konklusion virker at være at du ikke har et problem med spil jeg kan ikke helt gennemskue om du har eller ikke har det du skal fokusere på er penge- og tidsforbrug
Tidsforbrug er både faktisk tid men også hvor meget psykisk energi bruger du
Og hvor meget andet liv har du? Altså ser du andre mennesker og handler det om andre ting?
Hvis du er i tvivl er du velkommen til en snak telefonisk om det.
God weekend
Med venlig hilsen
Xxxx Xxxx
Jeg ved ikke om jeg tager kontakt til dem via telefon. Jeg har altid været noget bedre til at udtrykke mig på skrift når det gælder følelser, eller personlige emner. Jeg har desuden fået nogle rigtige gode tilbud fra folk herinde der selv har haft noget lignende tæt inde på kroppen, så jeg tror måske jeg vælger at gøre brug af disse tilbud istedet.
Mht. den psykiske energi hun taler om. Jeg bruger ikke specielt meget psykisk energi på at tænke på at spille, eller på at ærgre mig over at jeg har tabt. Jeg har brugt noget mere energi på det på seneste end jeg plejer at gøre men det er også derfor jeg skrev brevet til dem. Tilgengæld bruger jeg rigtig rigtig meget pyskisk "energi" på at tænke på penge. Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på hvor fedt det ville være at vinde den store gevinst i lotto. Jeg har haft et lotto abonnement siden jeg blev 18 år så jeg spiller med hver lørdag helt automatisk. Kun 1 kupon hver lørdag. Min drøm og mit mål i livet er sådan set bare at blive rig. Det ville være det ultimative. Jeg er overbevist om at penge er lig med lykke, hvert fald for mit eget vedkommende. Ikke at jeg ikke er lykkelig nu. Jeg har skam nogle gode venner og en god familie så jeg klager ikke.
Jeg har tit tænkt på at droppe lottoabonnementet (160kr om måneden), men jeg føler at 160kr om måneden er en lille pris at betale for at have CHANCEN for at vinde. Spiller jeg ikke vinder jeg jo hvert fald slet ikke. Jeg kan ligge i op mod en time om aftenen og drømme om et liv som studerende med 30mio på bankkontoen. Så bliver det ikke større.
Mht. hendes spørgsmål om jeg har et liv og ser andre mennesker. Jeg har et rigtig godt netværk og nogle super gode venner som jeg bruger meget tid sammen med så mit liv handler om rigtig meget andet end spil. Jeg spiller som sagt ikke specielt ofte, men når jeg spiller og taber, så taber jeg ret stort.
i din profil står dette jeg er en udpræget amatørspiller der håber at kunne blive god nok til at kunne supplere min S.U. med nogle mindre pokergevinster. Det er ikke et urealistisk mål, men jeg har stadig nogle temmelig store udsving i mit spil.
Og så er jeg gambler ud til fingerspidserne.
amatør spiller ? der spiller så mange penge op og laver de der væddemål? og gambler til finger spidserne ? jeg læser det som ludomani ...
Med amatør spiller tænkte jeg nu på pokeren da jeg skrev det. Men jeg mener nu også jeg er en amatør sportsbetter. Og endda en ret dårlig en. Som sagt har jeg aldrig haft problemer med at styre pokeren. Jeg har f.eks. aldrig sat 1000$ ind på en pokerclient og spillet NL 5/10 istedet for at sætte de 1000$ på betting. Med poker spiller jeg hvad min rulle tillader mig. At jeg så har haft svært ved at motivere mig til at spille NL 10 fordi der ikke er nogen penge i det er en anden sag. Sådan tror jeg mange herinde har det uden at have problemer med spil.
Som sagt tror jeg jeg vil gøre brug af nogle af de tilbud jeg har fået herinde fra. Som jeg forstår det på damen fra ludomanicentret er jeg hvertfald ikke tydelig ludomanisk, så jeg vil prøve at få bugt med det her med hjælp fra venner. Jeg og 5 af mine allerbedste kammerater dannede for et års tid siden en ølloge hvor vi mødes engang imellem og hygger med nogle specialøl. Vi har ølaften d. 5. marts så det ville være et oplagt tidspunkt at fortælle om mine tanker til nogle jeg virkelig kan stole på.
Igen, mange tak for de rigtig mange brugbare og hjælpsomme kommentarer.
Er 18år, har det lidt ligesom OP, dog har jeg altid været runnin' bad..
Men tror ikke jeg er ludoman, er bare ikke "bange" for af kaste lidt med pengene..
Men tror ikke jeg er ludoman, er bare ikke "bange" for af kaste lidt med pengene..
Præcis sådan jeg har gået og tænkt indtil nu. "Jeg har bare et dårligt forhold til penge".
Så fik jeg osse pløjet mig igennem hele OP's indlæg.
Jeg er så nok en af de få ( udfra det skrevne ), der ikke mener du er den store ludoman, som så mange gerne vil gøre dig til.
Men gør dig den tjeneste, at få låst dine 150.000 på en eller anden måde.
MEN....det at du allerede har skrevet til ludomaicentret, tyder da helt klart på du har et problem, og derfor stor respekt for din åbenhed med dit indlæg, og sendte mail.
......Og ja, du er ludoman, men ikke et håbløst tilfælde i mine øjne, da du allerede nu er klar over advarselssignaler......du har aldrig ført dig ud i økonomisk krise ( bundløs gæld osv. ), men altid stoppet op, når du havde et dyk i kapitalen, med lange pauser til følge ( tror jeg ikke mange ludomaner kunne ).....
At putte 3-400 kr. i spilleautomaterne, jaaa er vel din form for underholdning/li'r....synes jeg må være op til én selv, hvad man vil bruge sine penge på....i mine øjne er dette noget mere fredeligt end, at sidde i baren og drikke sig stangbacardi f.eks.......
At du kunne vente med at checke txt-tv til efter kampen var færdig, da du mangle din sidste kamp, lyder ret cool på mig...havde sq siddet klinet op ad det txt-tv ( eller livescores ) under hele kampen.....
Og så kun at sige....held og lykke fremover.....for mig lyder du som en ung fyr, der godt ved hvad du laver, og er derfor heller ikke så bekymret for din fremtid, som så mange andre herinde ( nok mest fordi din historie ligner meget min ungdomshistorie...og ja, så kan jeg sige jeg har været ludoman iflg. pokernetternes dom...fred være med det)
Utrolig modigt skrevet! Håber virkelig du får styr på det hele og holder dig fra de 150.000 DKK.
GL fremover! :)
@RasmusKelm
Har du sendt mailen? Hvis ja, poster du så ikke også deres svar?
Hmm.. så håber jeg ikke du er ludoman :O
CStorgaard: Deres svar står i mit seneste indlæg.
Jeg blev droppet af min, på det tidspunkt, rigtig god ven i et brev!!!! Han havde set sine forældres kortnr, sikkerhedskode og det hele og kunne bruge det online.......... Det blev til 3.500kr han brugte, de sendte ham så på ludo-center, hvor de fortalte ham at han var max ludo og skulle droppe al kontakt til venner som spiller.... og vi hyggede os med 50 kr sitngoes i ny og næ.......
Jeg har ikke meget tilovers for ludocenteret.
Du bør da overveje at begynde at spille fuld tid med de 150.000 kroner.
Du er kun 21 og hvis det skulle gå galt kan du altid begynde at arbejde i Føtex igen.
Husk - hvis du er for forsigtig: "your whole life becomes a grind"
Bestil en flybillet til Las Vegas and live the dream!
Nu har jeg ikke læst de andres svar, men vil alligevel give mit bidrag..
Det er super godt du har sat dig ned og fået skrevet brevet.. Du ved du har et problem, og jeg tror Center for Ludomani kan hjælpe dig.
For mig lyder det lidt mærkværdigt, at du søger spil der giver dig et rush, men samtidig ikke har problemer med at holde længere pause fra spillet.. Hvordan er sammenhængen her?
Det mest klare råd jeg kan give dig er, at få nogen i din familie ind over de 150k. Som historien med de 25k viser, kan djævlen tage over og pengene forsvinder.. Dette ville være utrolig synd både for dig selv og dine omgivelser..
Held og lykke
Jeg havde engang et kæmpe tilt-gen som tit forårsagede busto på diverse NL400, Nl1k osv stakes, og vil gerne indrømme at jeg et par gange på det tidspunkt havde lidt ludo der gjorde at jeg satte ind i håbet om at vinde det tabte tilbage hurtigt. Dog er det ved at være 5 år siden og jeg har ingen problemer med at administrere det længere, skal også lige siges at jeg er tilholder af et enkelt deposit på det site man spiller cash game, og så selvfølgelig følger sin BRM.