Her i lørdags havde jeg været ude og handle ind til noget god mad, spillet en kupon på nogle fodboldkampe og regget mig til nogle tours på min lappie og var så klar til at grinde hele dagen væk foran tv'et, kun afbrudt af lidt madlavning når stegen og flødekartoflerne skulle i ovnen.
Men efter ca. en halv times spil, havde jeg tabt en række hænder mod shortstackers all in pre og jeg var begyndt at steame. AQ vs A4, QQ vs 99, AJ vs KJ, QQ vs KQ, AK vs AT osv osv... Tror jeg nåede op på en 10-12 stykker på ét bord på ca. 30 minutter, og da jeg generelt er running bad på 5. måned, så var det mere end jeg kunne klare.
Spontant og uden omtanke, da min TPTK med flushdraw ryger all in med en fyr der har 2 outs og han spiker river, fyrede jeg min mus ind i skærmen med det resultat at der kom noget der minder om et stenslag i forruden på en bil, der hvor musen ramte og nu er computeren så at sige ubrugelig. Jeg har undersøgt mulighederne for at få skærmen repareret, men det ser ud til at blive en kostelig affære. Laptoppen er 2 år gammel her til jul - vi snakker Acer med Celeron 1,80 ghz og 1 GB ram... så det er ikke fordi NASA har ringet og spurgt om de må overtage den.
Instant røg jeg ind på Dell's website og shippede en ny, som forhåbentligt er på vej med fragtmanden en af dagene, men hvad skal jeg bruge den gamle til? Er den bare til skralderummet eller kan man rent faktisk få noget for den eller bruge den til noget konstruktivt?
Havde: TPTK! Har: Smadret bærbar!
@jarlen
LOL ♥
hahaha
"vi snakker Acer med Celeron 1,80 ghz og 1 GB ram... så det er ikke fordi NASA har ringet og spurgt om de må overtage den."
[x] Epic
Du kan evt. strippe ram og HDD fra den. Ellers kan jeg ik se at den er brugbar til andet end en bogstøtte
Medmindre du vil forsøge at få fingre i indholdet på HDD'en, så nej :)
Btw ♥ på din beretning!
Haha griner historie
@Jarlen
Haha! Problemet er at de nok finder noget at bruge den til derovre, og man vil jo ikke glæde en scammer. ;)
@Powah
Gider ikke strippe den for ram for den nye har 4 gb ram, så jeg kan ikke rigtigt bruge den gb til noget fra den gamle. HDD måske... og så alligevel ikke. Nu går jeg og leger med tanken om at lave den om til et Mediacenter...
@Grethe
Hehe... det var sgu en fed lørdag. Bad beat i poker= -80$. Hovedløst overgreb på min computer= -5000 kr. Sweet...
@kesl
har kun gode erfaringer med dells leveringstider, hvis det er en lagervare kommer den hurtigt.
Fik en bærbar fra UK tilsendt på 4dage..
Du kan sælge til mig.. Byder dig 250kr
Det tog Dell 7 arbejdsdage at levere min xps1730 i sommers, men de havde sagt det ville tage ca 15, så det var også en "positiv" oplevelse :-)
@kesl
Min stationære computer er en Dell og jeg har ALDRIG været mere tilfreds med en computer end jeg er med denne. Og leveringstiden kan jeg leve med, bare de sørger for at sende mig en med SKRUUUUUB!!!
@UTG
For lidt, har allerede et bud på 500 kr fra en makker (som iøvrigt også er for lidt).
@OP
Udover det er en fed historie, så har du altså fået tilbudt 500 kr. for en defekt bærbar der for 2(TO) år siden kostede 5000 og du synes det er for lidt!??♥♥
Den bliver aldrig brugbar som mediecenter fordi dit grafikkort ikke kan traekke 1080p content.
Min har også stenslag fra noget lignende (en mobil, som var det jeg lige havde fat i)... 2 flotte stjerner (en for hver ende af mobilen)... Men heldigvis virker skærmen indtil videre alligevel... For jeg har sgu ikke råd til en ny computer lige for tiden...
Og ja, det er åndssvagt :-) - regner med, at dengang var første og sidste episode i den retning :P
Det er lidt pinligt, men når nu folk fortæller historier, kan jeg vel godt indrømme, at jeg har smadret 3 bærbare på mystiske måder. Ikke grundet bad beats, men på andre "fantastiske" faconer.
(warning - nedenstående er lidt klamt, men skal man åbne sjælen og indrømme, at man har gjort noget dumt, så skal det også gøres ordentligt!)
Top scoren i idioti var helt sikkert, da jeg stadig boede i Danmark og kommer hjem fra en meget solid bender. Gør som jeg plejer, når jeg har været ude og sætter mig i sofaen og drikker noget vand. Som sædvanlig ender det også med, at jeg lægger mig ned og falder i søvn på sofaen. So far - so good. Everything is going according to plan!
Ca. 5 timers søvn senere vågner jeg dog og har det absurd ringe. Jeg har normalt en ret høj tolerance overfor kvalme og kaster sjældent op dagen efter jeg har drukket og selvom dette kan lyde som en fantastisk karakteregenskab, så er der en stor bagside af den medalje. Jeg finder nemlig først ud af, at det er seriøst og at jeg altså skal kaste op sådan ca. 7-8 sekunder inden det står ud af mig. Dette har skabt nogle ret sjove situationer (for alle andre end mig) igennem årerne, hvor jeg løber rundt som en hovedløs kylling for at finde et eller andet sted at plante femøren inden det går galt.
Denne dag er ikke anderledes og da det endelig går op for mig, at min mave ikke har tænkt sig at finde sig i mere bullshit fra min side begynder jeg at bevæge mig ud imod toilettet i rimelig hastige skridt.
Ja, nu sagde jeg skridt, men der skulle nok have stået "med eet hastigt skridt" for jeg vælter og da jeg endelig kommer på benene står det klart for mig, at det er for sent at nå toilettet.
Med ca. 2 sekunder tilbage på "bræk-klokken" er jeg klar over, at der skal "calles en audible" og jeg kigger mig hurtigt omkring for at finde et så sikkert sted som muligt, hvor tingene kan gå galt for mig. Til min stor skræk er der dog ingen gode steder man kan brække sig i sin egen stue og jeg vælger derfor nødløsningen... at sætte mig ned foran min PC og brække mig direkte ned i den.
Det må have noget at gøre med, at man forsøger at holde tingene fra at ryge på gulvet mv. at man vælger at brække sig i noget der står foran en. Nogen gange er det en tallerken eller en skål og andre gange er det en laptop.
Needless to say at det var et rimelig dyrt valg, men sjovt nok husker jeg ikke rigtig noget efter jeg har knækket mig. Mit eget gæt er, at jeg har sat mig ned med hænderne i hovedet og grimmet mig over, hvor åndsvag jeg lige har været. Den position er jeg så faldet i søvn i for det næste jeg husker er, at min kæreste står og sparker til mig (sådan for at holde sig lidt på afstand) mens hun forsøger at fumle de tillægsord frem, som det kræver at beskrive en mand, der har lavet det nummer jeg har lavet for derefter at lægge sig ned og sove igen.
Yes sir, gg!
/Mikael
har du ikke forsikring på den satan :)
500 kr.- er en god pris for en halv bærbar uden skærm haha.
ikke for at ødelægge det for dig, men din computer med skærm ville MAX være 1500 kr.- værd ;)
Yeah, måske er 500 kr et godt nok bud, men hvis den ikke kan køre Mediacenter, som pokerheh siger, så falder det bud også til jorden for det er dét vedkommende vil bruge den til.
@DTM
Hehe... griner historie!
@OP kom af med den bærbar i en fart.
Mht. dells leveringstid har jeg også kun positive oplevelser. Havde bestilt en skærm, som først skulle komme en måned senere, men 2 dage efter havde dellmanden sat den af i min entre! God stil!
@Junior
Den stationære er over 3 år gammel og stadig MEGET lydsvag. De første to år kunne jeg overhovedet ikke høre den kørte. Hvis skærmen var slukket skulle jeg kigge på om powerknappen lyste grøn for at være sikker på den var tændt. Jeg synes bestemt ikke den larmer som et ondt år... men den siger da lidt mere nu end den gjorde for nogle år siden.