Når I er i Brugge, bør I lede efter et sted, der serverer Westvleteren. Westvleteren 12 er utallige gange kåret til verdens bedste øl og kan være svær at opdrive, da den kun brygges i en ret begrænset mængde. Jeg har dog set den i Aarhus, så det er ikke umuligt at finde den, men den serveres flere steder i Brugge.
Der er i øvrigt en ret kuriøs bar i Brugge, der, så vidt jeg husker, ejes af tre brødre, der bl.a. serverer deres egen fremragende øl, der dog kun sælges til udvalgte kunder. De er ret kolde i røven, så hvis ikke de lige synes, at I skal have lov at smage, kan I godt glemme det. Det er et ret småt sted, så i prime time får man kun lov at købe tre øl. Mod lukketid smider de et-eller-andet klassisk nummer på og skruer gradvist op, indtil kunderne ikke kan holde det ud længere og forlader stedet. Det er et ret pudsigt sted, som bør opleves, men jeg kan desværre ikke huske navnet, men måske andre kan hjælpe?
Edit: Den hedder Staminee De Garre.
Redigeret af SørenSnegl d. 07-12-2016 08:57