Har fulgt Pn i 2 år nu men har aldrig oprettet en profil, altid kiggede med forsjov skyld.
Men har set flere gange nogle kloge hoveder herinde angående alt omkring leje og eje.
Hvad har jeg ret til?
Jeg står i den situation at man har fundet fugt under "Mit Gulv" og der skal ordenes ny gulv og udtørre fugt så der ingen svamp kommer.
Dette kan tage nogle dage til uger med tørringen og de beder mig om at finde et sted at bo imens.
Tænker at har jeg ikke ret til husleje tilbage? eller de eksempel finder ny lejlighed eller hotel imens?
Kunne ikke finde noget omkring det desværre på nettet eller lejersLO men nogle som har været udenfor samme situation.'
Forstår godt hvis ingen orker at hjælpe en ny profil men håber nogen kan og vil forklare sig.
Mange tak!
Hjælp, hvad har jeg ret til.(lejlighed,fugt gulv)
Jeg er ret sikker på at de skal omhuse dig så længe det varer. Mon ikke Hin_Spage eller nogle af de ændre, som er skarpe på boligområdet svarer, når de er stået op.
Velkommen til..
Det står rimelig præcist her hvad du har ret til..
Genhusning
Skaderne kan være så store, at det er nødvendigt at flytte ud af lejligheden, mens skaderne bliver repareret. I sådan en situation har du desværre ikke krav på genhusning. De almene udlejere har dog mulighed for at stille genhusning til rådighed og visse private udlejere, der råder over mange boliger kan også yde genhusning. Bliver man ikke genhuset, har man i visse tilfælde ret til afslag i lejen, eller i enkelte tilfælde erstatning.
http://www.llo.dk/Fugt--og-svampeskader.914.aspx
Desværre kun refusion af husleje du kan ha krav på..
Efter jeg skrev, kom jeg til at tænke på, om det måske ikke er forsikringen du skal have fat på?
Jeg mener ikke, at man har krav på genhusning overfor udlejeren. Til gengæld vil de fleste have en forsikring, der dækker dem ind i en situationen som denne. Derfor ville jeg snakke med dit forsikringsselskab.
Såfremt du ikke skulle have en forsikring, der dækker der, så er det nok Lejelovens § 11, du skal kræve nedsættelse eller bortfald af lejen på baggrund af.
"§ 11. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys, gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.
Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det lejedes værdi for lejeren."
Jeg er desværre ikke super godt inde i Lejeloven, og da lejelovgivningen generelt er et ret komplekst juridisk felt, så er jeg ikke fuldstændigt sikker på, at der ikke skulle være andre muligheder. Jeg er ikke engang sikker på, at § 11 er den rette hjemmel i denne situation, men ud fra hvad jeg lige kunne finde efter en relativt hurtig gennemgang, så tror jeg, at det er den anvendelige bestemmelse i situationen.
Men som sagt ville jeg først tage den med forsikringsselskabet. Såfremt du ikke er dækket ift. genhusning, så kunne det være en mulighed at melde sig ind i Lejernes Landsorganisation, sådan at de kan varetage dine interesser i situationen.
Edit: Lejeloven kan i øvrigt findes her: www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=132875
Forholdsmæssigt afslag i huslejen er muligt, hvis lejligheden helt eller delvis er uanvendelig. Fremsæt et krav.
Erstatning for konkrete merudgifter kræver et ansvarsgrundlag hos udlejeren. Altså at merudgifterne er opstået som en følge af hans egentlige forsømmelse. Et teoretisk eksempel kunne være, hvis han klart uforsvarligt sminker en vandskade for at kunne leje ud hurtigt, og der derfor påregneligt går svamp i skidtet. Det er dog lejers bevisbyrde.
Jeg kan ikke se, hvilken forsikring der lige skulle kunne hjælpe OP her.