Hej derude.
Håber nogle kan hjælpe mig!
Jeg er kommet i tvist med et firma, der har lagt et epoxy gulv i mit og fruens nye hus. Eller, huset er fra 1997, men vi købte det i efteråret.
Tvisten går på, at firmaet, der laver epoxygulve, blev hyret til at lægge gulv på 54kvm. Bl.a. i køkken-alrummet. Gulvet blev lagt i uge 43 2015. Her lå der før et stort klinkegulv og der er gulvvarme overalt. Firmaet sagde, at de blot ville spartle fugerne i klinkerne til og derefter lægge deres materialer over lag på lag (ved ikke noget som helst om processen eller materialerne).
Efter gulvet var lagt gik der et par dage inden der kom noget mælkehvid plamage på gulvet lige foran terrassedøren. Da leverandøren var til tjek et par dage senere sagde vi det, og han mente det skyldes, at vinduet havde stået åben under tørring og der var faldet lidt vand ned, eller måske noget andet form for fugt. Der skete så det, at plamagen begyndte at udvide sig, og desuden begyndte man at kunne se fugerne fra klinkerne som mælkehvide streger i epoxyoverfladen, Nu er arealet vel ca. 2kvm og der er desuden to andre mindre plamager andre steder på gulvet. Dog uden at fugerne er synlige der. De er vel ca 50x50cm hver, men på et meget synligt sted på gulvet.
Vi har påpeget dette overfor leverandøren flere gange, og han har også været ude og se det, flere gange, og senest ultimo november 2015. Han kan ikke forklare hvad fejlen er, men hans materialeleverandør siger, at det skyldes fugt fra vores gulv, som trænger op igennem. Så det er det, som leverandøren hæfter sig ved nu. Vi har dog af flere andre, bl.a. en tømrer, der har arbejdet i huset, og en konkurrerende virksomhed, fået oplyst hhv. at der ikke kan komme fugt op af vores gulv (tømreren), og at det skyldes et for tyndt lag (den konkurrerende virksomhed). Begge ting afviser vores leverandør, som holder fast i, at det er fugt og dermed ikke hans skyld.
Han har tilbudt, at slibe det øverste lag af gulvet for at åbne "porrene" og på den måde lade fugten trænge ud. Derefter lægge et nyt, mere åbent lag, ovenpå igen således fugten har nemmere ved at trænge væk. MEN - dette er jo baseret på, at fugt ER fejlen. Er det ikke det, så risikerer vi dels, at det hvide ikke forsvinder og dels, at gulvet ser anderledes og mindre pænt ud, end vi ønsker.
Vi har endnu ikke betalt noget som helst af regningen og nu truer han med rykkere og inkasso såfremt jeg kører syn og skøn.
Hvad er mit bedste move her? Er der nogle der enten har konkrete erfaringer med lignende gulv og problem, eller hvordan jeg bedst muligt finder ud af hvorvidt det skyldes fugt eller ej?
Pfh. tak!