Jeg har efterhånden spillet en del år (6-7 år) og jeg føler bare ikke, at jeg flytter mig ud af stedet, hvilket er sindsygt frustrerende, da jeg faktisk bruger en del timer på det (under mine forhold i hvert fald).
Så hvad har jeg gjort for at forbedre mig.
Jeg har læst stort set alle de anbefalede bøger (alle Harringtons, Super System, Professional no limit, HU-bøger, 6Max bøger, Poker matematik bøger - you name it).
Jeg er fast medlem hos Poker uni og har været det stort set siden begyndelsen.
I starten skiftede jeg lidt imellem cashgame og SnG og MTT. De fleste penge har jeg nok lavet på SnG og lidt på MTT. Mit cash-game har jeg aldrig fået rigtig fat i, og det er det jeg gerne vil have noget input på. Grunden til at jeg er gået over til cashgame er tid. Jeg har desværre ikke så meget tid til langvarige MTT's mere.
Med hensyn til cashgame spiller jeg mest microstakes. NL10, NL20, NL25, enkelte skud på NL50 og et enkelt på NL 100 - Absolut mest spillet NL10 og NL20. Og absolut mest 6 max.
Jeg vil godt dele mine Pokertracker stats op i 2. Stats for i år (hvor jeg har fokuseret mere på cashgamet) og alt før i år. Mine stats er (det første tal er år til dato - det andet tal er før i år)
Antal spillede hænder i år - 14,731
Antal spillede hænder i alt - 53,869
VPIP - 26,59 - 27,55
PFR - 12,97 - 11,66
ATS - 25,34 - 23,62
Cbet - 73,76 - 75,99
3bet - 4,33 - 3,37
WDSD - 47,41 - 47,73
AF - 2,49 - 2,74
BB/100 - 0,97 - minus 0,99
Som det ganske tydeligt ses (også overraskende for mig selv), så har mine stats stort set ikke ændret sig overhovedet - selvom jeg faktisk har prøvet at fokusere mere på cashgames og har forsøgt at ændre min spillestil til lidt mere agressiv - åbenlyst uden held.
Jeg ved ikke om man overhovedet kan bruge det til noget, men på Pokertableratings.com står jeg med en B+ som grade.
Min egen analyse siger mig, at jeg spiller de rigtige hænder (VPIP). Men jeg skal måske raise lidt mere pre-flop (kun knap 13 i PFR). Det jeg tror er forklaringen er at på de stakes jeg spiller, limper mange spillere ofte og hvor jeg i SB så godt kan tillade mig at calle med stort any two.
Jeg har overvejet en coach. Men selv bare nogle få timer vil jo tage mig år at tjene hjem igen, så det synes jeg er skudt lidt over målet - med mindre der er nogle der tilbyder det næsten gratis :-)
Så bottom lline - jeg er sindsyg frustreret over ikke at forbedre mig, så......
Hvad skal jeg ændre i mit spil?
Hvilke stats skal jeg fokusere på at ændre (PFR??)
Hvilke andre ting kan i foreslå for at forbedre mig spil?
Er der andre stats i gerne vil se for bedre at kunne hjælpe mig?
Jeg håber virkelig på nogle seriøse svar og ikke bare one-liners.
Taz
Hjælp til forbedring af mit spil
Lige hurtigt:
Du er for passiv preflop, raise flere hænder. Spil færre hænder overall. Ikke at der nødvendigvis er fuldstændigt optimerede stats, men gå efter noget 22/17ish i stedet for 27/11.
Hvis jeg skal give et bud på hvad du kan gøre for at få din PFR op, vil det være at oftere isolere limpere i stedet for at limpe med (hvilket jeg antager at du ofte gør).
Der er, som du jo godt ved, alt for langt mellem din VPIP og din PFR.
En måde at gøre op med dét på er, aldrig at gå med i en hånd, der ikke er god nok til at raise. Undtagelsen kan være setmining med små pocketpairs oop. Alt der ikke lever op til dette, smider du i mucken. Der er selvfølgelige flatting af spekulative hænder ip, men dét kræver mere af dig ift. reads etc. postflop, og det er svært at se, hvor du står ift. det ud fra din post.
Din Cbet og AF ligger imo også i underkanten, men de vil jo, alt andet lige, rette sig, når du får styr på dit preflop spil.
Thyssen, som jo er chefen herinde IMO skrev engang til mig : Prøv at spille en session hvor du kun raiser eller folder preflop.
Håber du kan bruge det.
Mikkmakk
Enig i at Thyssen er chefen.
Jeg håber også, at han for en kort bemærkning vil bevæge sig ned fra sin pokermæssige Olymp og beære mit ydmyge indlæg med et råd eller 2 - kunne være sejt.
Men det har han jo lige gjort - via Mikkmakk;).
Du har nu allerede en ting at arbejde med og ogsaa en metode til at gribe det an - saa er det bare at gaa i gang og se hvad du kommer ud i...og poste haenderne.
Det vaerste du kan goere er at proeve at lave om paa en masse ting i dit spil - samtidigt.
+DL