Hej alle
Søger hjælp til investering. Har læst lidt op på emnet, og står tilbage med en del spørgsmål.
Først spørgsmål angående investering af frie midler: Jeg står og skal investere mellem 100.000 og 150.000 om året. Umiddelbart tænker jeg på, at oprette en måneds opsparing på nordnet og investere i passive indeksfonde og aktiefonde. Tænker på, at automatisere det så meget som muligt, da jeg ikke vil være i stand til at slå markedet alligevel, og på den måde også holde omkostningerne nede. Hvordan ville i fordele jeres portefølje? Måske bare vælge nordnet modelportefølje? Jeg er meget risikovillig og pengene skal først bruges om 10-15 år. Hvordan hænger det sammen med skat. På den omtalte måde bliver jeg vel ikke lagerbeskattet, og skal først betale skat ved salg eller eventuelt udbytte? Dette medfører vel 27 % skat af alt under ca 50.000, som sælges om året efter min tidshorisont? Og hvad med løbende skat af udbytte?
Herudover har jeg en pensionsopsparing hos industrien pension og Danica pension, som jeg kunne tænke mig at flytte til nordnet og investere i ETF. Men har fået fortalt, at det ikke er muligt at flytte disse ordning da de indebærer livslang pension, er dette postulat korrekt?
På forhånd tak. Håber nogen af de kloge hoveder, som har kommenteret i ligningende tråde tidligere vil hjælpe.