Hjælp til (lille) opgave. ( Cirka 2 min.).

#1| 0

Hej PN,

Måske er det lidt et ”longshot”, men som en del af pædagoguddannelsen har jeg fået en lille opgave, hvor jeg skal øve mig i at anvende sociale medier til at indsamle viden, og i dette tilfælde fra et ukendt netværk. I stedet for at bruge Facebook, Twitter osv. tænkte jeg at bruge PN for at gøre det lidt anderledes.

Jeg kommer ikke selv til at deltage i debatten, da jeg ”bare” skal bruge jeres meninger/diskussion som en øvelse til, at indsamle viden fra sociale medier og få forskellige perspektiver på en problemstilling.

Hvis I har en pædagogisk baggrund, vil I så skrive det. Så ved jeg, at det ikke er perspektiver fra personer, der har en helt anden faglighed og som ser tingene fra en anden vinkel.

Spørgsmålene er følgende:

Hvilke problemstillinger mener I, at de kulturelle forskelle og forskellige opdragelsesmetoder mellem danske pædagoger og danske børn (og deres forældre) med en anden etnisk baggrund kan give af udfordringer i de danske daginstitutioner?

Skal de mennesker der kommer hertil indordne sig hundrede procent efter vores kultur, eller skal danske daginstitutioner tilpasses mere efter et multikulturelt samfund?

Vil I lade jeres barn/kommende barn gå i en daginstitution, hvor cirka 90 procent af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk? (det er blandt andet tilfældet ved Bispehaven i Aarhus)

Som sagt er det en meget lille opgave, så hvis jeg når en 10-15 besvarelser siger jeg tak for hjælpen, da opgaven kun er for at vise, at jeg ved hvordan, man evt. kan bruge et socialt medie, og ikke noget hvor jeg skal ud og samle en masse empiri.

Hvis der opstår en spændende debat, kan den selvfølgelig bare køre videre :-)


På forhånd tak, hvis I vil bruge lidt tid på disse spørgsmål/denne debat :-)


Med venlig hilsen

Morten

12-11-2013 18:01 #2| 0

Noget jeg tit høre min kone sige, er at drengebørn med anden etnisk baggrund end dansk, ikke høre efter hvad de kvindelige pædagoger siger og har manglende respekt for dem. Hun er selv uddannet pædagog og været flere forskellige steder hvor dette har været tilfældet. Det skal dog siges, at denne manglende respekt/kulturforskel for kvinder ses igennem andre ting end børneopdragelse.

Jeg har i forbindelse med mit arbejde skulle hilse på flere læger sammen med min kvindelig kollega, hvor den mandlige læge af anden etnisk baggrund end dansk, kun ville give hånd til mig og ikke min kollega.

Det skal siges, at jeg selvfølgelig klart de fleste gange møder det modsatte, så dette er ikke en generelt ting, men alligevel noget som går igen, og aldrig vil møde med en etnisk dansk læge.

Med hensyn til børneopdragelse af børn af anden etnisk baggrund end dansk, har du måske hørt om den "omvendte trekant" med hensyn til opdragelsen i forhold til dansk etniske børn. Mht. Regler, frihed, ansvar mm.

12-11-2013 18:13 #3| 2

Jeg synes det er et sært mix af spørgsmål. Men siden du bare skal bruge nogle svar, får du noget hurtigt noget, som ikke kommer omkring det hele.

Skal de mennesker der kommer hertil indordne sig hundrede procent efter vores kultur, eller skal danske daginstitutioner tilpasses mere efter et multikulturelt samfund?

De skal selvfølgelig ikke indordne sig 100%, præcis som ingen ville gøre nogen steder i verden. Så ja til mulighed nummer to: Jeg ved ikke meget om børneopdragelse, men der kommer vel ikke meget skidt ud af at daginstitutionerne tilpasser sig virkeligheden (altså det mutikulturelle samfund).

Vil I lade jeres barn/kommende barn gå i en daginstitution, hvor cirka 90 procent af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk? (det er blandt andet tilfældet ved Bispehaven i Aarhus)

Hvis det er en god daginstitution, er det ligemeget hvilken kultur/religion de andre børn har. Ser det kun som et plus, hvis mine børn fra en tidlig alder lærer at omgås mennesker der er anderledes end dem selv.

12-11-2013 18:13 #4| 0

Har ikke pædagogisk baggrund.

Der er vel ikke noget der hedder 100%; fra et lettere filosofisk perspektiv er alle mennesker (og dermed børn) jo forskellige, så det er jo naturligt nok at begge parter retter lidt ind efter hinanden.

Problemstillingen opstår når folk er så langt fra hinanden at "lidt" ikke er nok mere.

Og her har jeg svært ved at se hvordan det skal fungere at den lokale kultur tilpasser sig den fremmede (ikke negativt ment, men man skal jo bruge et eller andet ord) kultur. Rent praktisk giver det ikke rigtig mening for 1 enhed at tilpasse sig 10 forskellige enheder, for at sætte det på spidsen. Det er jo altså uendeligt meget mere effektivt at dem der er anderledes fra normen tilpasser sig normen hvis der er et sådant behov - altså, hvis jeg kun spiser Big Macs, men de ikke serverer dem i min børnehave, så er løsningen vel ikke at børnehaven åbner en McDonalds.

Dog hvis et barn er handikappet eller har andre særlige fysiske behov, så er det jo et andet anliggende; så der ikke mange valg og man må tage de hensyn der skal til.

Opdragelsesmetoder - der er vi nødt til at tale om hvorvidt der objektivt set findes "bedre" kulturelle baggrunde end andre. Den er svær, men min holdning er at det er der. Plain and simple.

Der er en grund til at danskere generelt er mere lykkelige og tilfredse individer når man sammenligner med andre kulturer, og der er en grund til at vi er kreativt tænkende og dermed har globalt relativt unikke profiler, der kan være meget værdifulde rent professionelt. Jeg er ikke i tvivl om vi gør noget rigtigt i Danmark, og selvom det naturligvis kan rettes til, så ville jeg være ekstremt forsigtig med at adoptere radikalt anderledes opdragelsesmetoder.

12-11-2013 19:05 #5| 0

De spørgsmål du kommer med, er ikke særlig godt gennemtænkt. Du blander fx åbne og lukkede spørgsmål sammen, og det er sjælden nogen god ide:).

Et seriøs svar på det første spørgsmål, kan man ikke komme med uden at skulle skrive en lang smøre, så det egner sig til at du personligt interviewer folk og bestemt ikke til at du smider det ud på sociale medier.

Så spørger du:

Skal de mennesker der kommer hertil indordne sig hundrede procent efter vores kultur, eller skal danske daginstitutioner tilpasses mere efter et multikulturelt samfund?

Igen et dårligt spørgsmål, som du bør omformulere. Vil foreslå noget i retning af: "Skal danske daginstitutioner i højere grad tilpasse sig det multikulturelle samfund?"

Hvis du skal stille sådan et spørgsmål, så skal der være nogen svarmuligheder. Fx ved at sætte kryds i firkant nummer 1 hvis folk er meget enig, og firkant 5 hvis man er meget uenig, og så et eller andet midt imellem hvis man er hverken det eller det andet.

Det sidste spørgsmål:

"Vil I lade jeres barn/kommende barn gå i en daginstitution, hvor cirka 90 procent af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk? (det er blandt andet tilfældet ved Bispehaven i Aarhus)"

I? Man kan altså kun svare på det her spørgsmål hvis man er enig med sin partner/ægtefælle? Hvorfor ikke skrive du?

Så er det også en dårlig ide at skrive 90%. Det vil efter min mening være langt bedre hvis du skrev flertallet har anden etnisk baggrund, for måske ville jeg lade mit barn gå et sted hvor 80% har anden etnisk baggrund, men ikke 90%. Hvad kan du så bruge det svar til?

13-11-2013 15:57 #6| 0

Har ingen pædagogisk baggrund.

Hvilke problemstillinger mener I, at de kulturelle forskelle og forskellige opdragelsesmetoder mellem danske pædagoger og danske børn (og deres forældre) med en anden etnisk baggrund kan give af udfordringer i de danske daginstitutioner?

Jeg er vokset op i Albertslund, der har en ret blandet etnisk sammensætning.
Generelt har mine erfaringer været gode med de børn jeg har gået på fritidsinstitutioner og skole med, men forældre med en anden etnisk baggrund har klart haft en stor sproglig barriere og manglende engagement i, hvordan det går i skole og fritidsordning, hvor det er de danske forældre der er mest på banen, hvilket er meget ærgerligt.

Skal de mennesker der kommer hertil indordne sig hundrede procent efter vores kultur, eller skal danske daginstitutioner tilpasses mere efter et multikulturelt samfund?

Det er svært at svare på, det afhænger meget af sammenhænget, og synes ikke man altid kan sige enten eller.


Vil I lade jeres barn/kommende barn gå i en daginstitution, hvor cirka 90 procent af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk?
Måske, afhænger af daginstitutionen, men jeg mener det er godt, at man vokser op ved at gå i en skole/daginstitution med blandet etnicitet, da man lærer at forstå de forskellige kulturer.



Derudover mener jeg at nogle af de andre kulturer kunne lære noget af vores opdragelsemetode i Danmark.
Mange børn med anden etnisk baggrund er overladt til sig selv og deres større søskende. Det var ikke ualmindeligt at, det sted jeg boede i Albertslund, at jeg så børn under 5 være ude i længere tid kun med opsyn af søskende der ikke har været mere end højest 10.
Jeg mener det giver et problem for forældrene får ikke givet børnene den opbakning og støtte de har brug for blandt andet til at klare sig bedre fagligt.
Generelt klaret de med anden etnisk baggrund sig dårligere end os danske rent fagligt, og jeg tror ikke det er fordi de er dummere, men mangler noget mere opbakning/støtte og struktur hjemmefra af forældrene.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar