Hjælp til løbesko

#1| 0

Hej PN

Jeg skal ud og shoppe efter løbesko i morgen. Jeg tænker at smutte i Sport24 i Bruuns Galleri, Aarhus. Hvis I ville anbefale andet sted i Aarhus pga. nogle bestemte gode løbesko, I kender der, så sig gerne til.

Men som udgangspunkt er planen at købe noget herfra bare: https://www.sport24.dk/lob/lobesko.html?filter=1&str%5B%5D=4458&target_group%5B0%5D=3502

Hvilken sko ville I anbefale mig?

Jeg er overvægtig og skal til at løbe for første gang i mange år (27 år, 188 cm, 97 kg - rent fedt). Jeg har hørt mange skrækhistorier om smadrede skinneben og knæ, og jeg har også selv mærket til det i mindre grad med skinnebenene i hvert fald før i tiden. Så nu vil jeg gerne starte stille og roligt ud denne gang - og så med løbesko for en gangs skyld. Jeg skal løbe på asfalt, og jeg er fuldstændig ligeglad med, hvordan de ser ud.

Mit absolut øvre budget er 1.300 kr., men jeg vil meget gerne slippe billigere, hvis kvaliteten af sko ikke er væsentligt anderledes. Men det er det, der er spørgsmålet: SKAL jeg over de 1000 kr. for at få ordentlig kvalitet?

Jeg har ingen forstand på løbesko, så jeg ved ikke, om jeg stiller et dumt spørgsmål her, men jeg tænkte, at skoene må have nogle forskellige slags materialer, der gør, at nogle er bedre end andre.

01-08-2017 19:31 #2| 1

Nu svarer jeg ikke lige på dit spørgsmål, men jeg er også lige kommet i gang med at løbe for første gang i 14 år. Fandt en app fra Fitness22 (5k runner), der fik mig fra 0-5km uden skade. Og jeg har ellers en del skavanker der kan give skader.

Og jeg fandt mine løbesko i Kaiser sport efter kyndig vejledning. De kostede ca 1300, men aner ikke om det er for meget.

Redigeret af Don_T d. 01-08-2017 19:31
01-08-2017 19:39 #3| 0
Don_T skrev:Nu svarer jeg ikke lige på dit spørgsmål, men jeg er også lige kommet i gang med at løbe for første gang i 14 år. Fandt en app fra Fitness22 (5k runner), der fik mig fra 0-5km uden skade. Og jeg har ellers en del skavanker der kan give skader.

Og jeg fandt mine løbesko i Kaiser sport efter kyndig vejledning. De kostede ca 1300, men aner ikke om det er for meget.

Fik foreslået en app, som hedder C25K. Tror at det lyder meget som samme koncept - handler om at komme fra 0 til 5 km på 8 uger. Tager lige et kig på din også, tak :)

01-08-2017 19:41 #4| 4

Få lavet en løbestilsanalyse i en reel løbebutik (ikke en Sportsmaster eller lign.). Ingen kan give dig et kvalificeret svar på dit spørgsmål herinde. Angående prisen på skoen, så varierer det igen afhængigt af dine behov - men det er muligt for langt de fleste at holde sig under 1000 kr.

01-08-2017 19:44 #5| 0
Thingyman skrev:
Fik foreslået en app, som hedder C25K. Tror at det lyder meget som samme koncept - handler om at komme fra 0 til 5 km på 8 uger. Tager lige et kig på din også, tak :)

Det er formentlig samme app. Der er en del af disse sofa-til-5k apps.

01-08-2017 19:48 #6| 0

med risiko for at være helt væk..

Jeg er nu på mit andet par ecco biom sko, jeg løber ikke men det er de vist lavet til, jeg vandre bare der ud af.

De er saiøst gode at have på, men bliver næsten "skudt" fremad. Jeg ville prøve et par, specielt som du siger det, så behøver det ikke være de bedste til løb, men de skal sidde rigtigt.

01-08-2017 19:50 #7| 1

Jeg kan varmt anbefale Løberen på Vester Allé.

https://www.loberen.dk/aarhus

Få lavet en løbetest, så du kan få sko, der passer til dine fødder og din måde at løbe på, så de støtter bedst muligt.

01-08-2017 20:13 #8| 0

I bund og grund findes der tre løbestiler; Overpronering, neutral eller subpronering.. Til både neutral og subpronering anvendes typisk en neutral løbesko.. Derudover bør din vægt tilsvarende overvejes, når der investeres i løbesko, da modellerne typisk er til lette eller tunge løbere..

Få taget en test af din løbestil hos løberen, så du kan få defineret din løbestil samt få god vejledning.. Du bør godt kunne finde sko til omkring 1k, som dækker dine behov..

Jeg løber en enkelt tur om ugen i snit på en 5-10 km/turen.. Jeg har et par On Cloud løbesko, som jeg kan anbefale hvis du har en neutral løbestil :)

Redigeret af TightGirl d. 01-08-2017 20:16
01-08-2017 20:45 #9| 2

Er enig i at du skal få lavet en løvestilsanalyse i fx.Løberen, som kan fortælle dig præcist hvilken sko derude bedst for dig. Jeg fik selv taget en ved min fysioterapeut og har ikke fortrudt.

Jeg vejede 117kg, og kunne ikke løbe 50 m. Jeg fik samtidigt hele tiden skinnebensbetændelse, ind til jeg fik taget mig sammen til at rådføre mig med fys.

Jeg har nu løbet kvartmarathon 3 gange uden pause på ruten, og skal løbe halvmarathon 3.sep. Jeg har den seneste tid ligget omkring 95kg og er 173 cm. høj. Jeg døjer ikke med gener længere.

Jeg har et løbeprogram jeg kan maile til dig. Jeg fik lavet det, og har haft stor fornøjelse af det

01-08-2017 21:18 #10| 1

Jeg går den anden vej og siger, en løbestilsanalyse er overkill i den nuværende situation. Skader vil i dit tilfælde i langt højere grad komme som følge af overforcering end at din sko ikke passer perfekt til din 3d-analyserede løbestil.

Når du sandsynligvis kommer til at løbe ganske korte distancer det næste lange stykke tid, er pengene langt bedre givet ud på selv at mærke efter, om du har tendens til at løbe neutral eller overpronerende, og så skyde lidt mere i skoen, hvis det er nødvendigt.

Din vægt taget i betragtning bør du naturligvis gå efter så meget absorbering som muligt. Hold dig fra 150g sko og få nogle ordentlig moppedrenge med masser af polstring.

En Asics Nimbus vil være et godt bud, men mindre kan nok også gøre det. Nogle steder har de den udgåede model til halv pris - i så fald vil det vær et snap.

01-08-2017 21:20 #11| 0
Leopatra87 skrev:Jeg går den anden vej og siger, en løbestilsanalyse er overkill i den nuværende situation. Skader vil i dit tilfælde i langt højere grad komme som følge af overforcering end at din sko ikke passer perfekt til din 3d-analyserede løbestil.
Når du sandsynligvis kommer til at løbe ganske korte distancer det næste lange stykke tid, er pengene langt bedre givet ud på selv at mærke efter, om du har tendens til at løbe neutral eller overpronerende, og så skyde lidt mere i skoen, hvis det er nødvendigt.
Din vægt taget i betragtning bør du naturligvis gå efter så meget absorbering som muligt. Hold dig fra 150g sko og få nogle ordentlig moppedrenge med masser af polstring.
En Asics Nimbus vil være et godt bud, men mindre kan nok også gøre det. Nogle steder har de den udgåede model til halv pris - i så fald vil det vær et snap.

Hvordan mærker man selv efter om man overpronerer eller løber neutralt?

01-08-2017 21:21 #12| 0
lassen81 skrev:
Jeg vejede 117kg, og kunne ikke løbe 50 m. Jeg fik samtidigt hele tiden skinnebensbetændelse, ind til jeg fik taget mig sammen til at rådføre mig med fys.

Hvad var løsningen på dette?

01-08-2017 21:28 #13| 0
TightGirl skrev: Hvordan mærker man selv efter om man overpronerer eller løber neutralt?

Det vil man typisk kunne mærke i nedslaget, hvis man bare er obs på det. Kan man ikke mærke ekstra belastnign i den ene side frem for den anden, er man neutral (i hvert fald nok til, at man fint som begynder kan købe en neutral løbesko).

Alternativt kan man sammenholde det med, hvor meget af fodsålen man laver aftryk af, hvis man går i bare tæer.

Slutteligt kan man også de på de nuværende løbesko og vurdere, om de hælder til den ene eller anden side.

Der er i mine øjne ingen grund til at gøre raketvidenskab ud af noget, der endnu ikke er nødvendigt.

01-08-2017 21:29 #14| 1

Det er jo gratis at få lavet de her analyser, så jeg synes ligeså godt, at man kan bruge de 15 minutter ekstra. Jeg er enig i, at man ikke behøver bruge kassen på de bedste sko til ens fod, men det kan ekspedienterne nok hjælpe med. Det er næppe første gang, de skal hjælpe en nybegynder igang.

Mens jeg skriver det, bliver jeg i tvivl om det er gratis i Løberen. Men det er det i hvert fald i Sport24.

01-08-2017 21:30 #15| 0
Drejer89 skrev: Hvad var løsningen på dette?

Jeg skulle først og fremmest have nogle sko der passede til mig, og fik så lavet nogle indlæg.

Behandlingen var PAUSE, og fik så et træningsprogram til at forebygge at det ikke skulle komme igen

01-08-2017 21:34 #16| 0
CykelNille skrev:Det er jo gratis at få lavet de her analyser, så jeg synes ligeså godt, at man kan bruge de 15 minutter ekstra. Jeg er enig i, at man ikke behøver bruge kassen på de bedste sko til ens fod, men det kan ekspedienterne nok hjælpe med. Det er næppe første gang, de skal hjælpe en nybegynder igang.

Mens jeg skriver det, bliver jeg i tvivl om det er gratis i Løberen. Men det er det i hvert fald i Sport24.

Det er gratis i løberen i Aalborg - så antager at det er det samme i Aarhus :)

01-08-2017 21:44 #17| 0
TightGirl skrev: Det er gratis i løberen i Aalborg - så antager at det er det samme i Aarhus :)

Det siger sig selv, at hvis det alligevel er gratis, er det bare om at tage imod.

I min tid kostede det alt fra 700 kr. til et par tusinde for halvanden times undersøgelse, og fik alligevel ikke mere info, end jeg kunne have fortalt dem i forvejen.

01-08-2017 22:07 #18| 1
Leopatra87 skrev:
Det siger sig selv, at hvis det alligevel er gratis, er det bare om at tage imod.
I min tid kostede det alt fra 700 kr. til et par tusinde for halvanden times undersøgelse, og fik alligevel ikke mere info, end jeg kunne have fortalt dem i forvejen.

Ja så forstår jeg godt din skepsis vedrørende løbetests :)

01-08-2017 22:25 #19| 0

Mange mange tak! Jeg tager en tur i Løberen ASAP :)

Redigeret af Thingyman d. 01-08-2017 22:25
01-08-2017 22:26 #20| 0

Bliver nødt til at gøre den stakkels mand mere forvirret, for han kan også vælge som mig at løbe i barfodssko. I disse sko bliver der ikke taget højde for om man har neutral løbestil, overpronerer eller subpronerer, da det ikke er nødvendigt, idet kroppen selv sørger for det! Der er heller ikke stødabsorption, idet man lander på mellemfoden helt automatisk. Det er lige som at være barn igen og løbe på bare tæer. Man mærker underlaget. For inspiration se evt (må man linke?) posemand.dk, hvor jeg selv fandt inspiration - og nej jeg kender ikke manden og får intet for at skrive dette.

Jeg vil dog sige, at med en typisk løbesko lander man på hælen med vist nok 3 x sin kropsvægt, så for OP er det ca. 300 kg stød op gennem hele kroppen for hvert skridt. Det lyder for mig ikke som noget, kroppen kan holde til i længden.

01-08-2017 22:39 #21| 0
Thingyman skrev:Mange mange tak! Jeg tager en tur i Løberen ASAP :)

Giv lige en melding om hvordan det gik dernede. Overvejer nemlig en tur forbi her i weekenden.

01-08-2017 22:44 #22| 1

jeg vil til gengæld anbefale løbeshoppen ved busgaden. God Service, gratis løbestilstest ved køb af sko, matcher netpriser. Vælger du at gå i løberen, så sig at du løber ved runaar, når du skal betale - det giver 20% på alt andet end løbeure.

02-08-2017 06:17 #23| 0
kaj666 skrev:
Jeg vil dog sige, at med en typisk løbesko lander man på hælen med vist nok 3 x sin kropsvægt, så for OP er det ca. 300 kg stød op gennem hele kroppen for hvert skridt. Det lyder for mig ikke som noget, kroppen kan holde til i længden.

Lige her er du spot on, den type sko er ikke optimale for folk med dårlig løbeteknik eller overvægt. Stød gennem led og knogler er

Højere når der ikke er stødabsorbering. Det kan medføre en højere skadesfrekvens.

Redigeret af Plysling d. 02-08-2017 06:17
02-08-2017 07:13 #24| 0
kaj666 skrev:Bliver nødt til at gøre den stakkels mand mere forvirret, for han kan også vælge som mig at løbe i barfodssko. I disse sko bliver der ikke taget højde for om man har neutral løbestil, overpronerer eller subpronerer, da det ikke er nødvendigt, idet kroppen selv sørger for det! Der er heller ikke stødabsorption, idet man lander på mellemfoden helt automatisk. Det er lige som at være barn igen og løbe på bare tæer. Man mærker underlaget. For inspiration se evt (må man linke?) posemand.dk, hvor jeg selv fandt inspiration - og nej jeg kender ikke manden og får intet for at skrive dette.
Jeg vil dog sige, at med en typisk løbesko lander man på hælen med vist nok 3 x sin kropsvægt, så for OP er det ca. 300 kg stød op gennem hele kroppen for hvert skridt. Det lyder for mig ikke som noget, kroppen kan holde til i længden.

Helt enig.

Drop alt som hedder løbesko. Det er en udelukkende en måde at narre godtroende mennesker til at betale overpris for et par sko. Det er i bedste fald spild af penge, i værste fald medfører det skader. Løb helst i barfodssko/sandaler/ evt. bare fødder hvis det er på løbebånd.

Mennesker har løbet så længe vi har været på jorden. Hvorfor skulle det pludselig være nødvendigt med dyre løbesko for at klare det? det kan kroppen altså fint selv finde ud af.

Jeg har selv døjet med løbeskader i 20 år efter overbelastning af skinneben samt akillessene fra da jeg var ung og "dum". Jeg har købt dyre løbesko og fået støbt indlæg til 2000kr i Kaisersport. Det blev først bedre da jeg droppede alt som hedder løbesko for 5 år siden.

02-08-2017 10:12 #25| 0
wombart skrev: Helt enig.

Jeg overvejer meget at begynde at løbe barfodet (eller med sko der minder om det). Jeg skal primært løbe på asfalt, så vil egentlig helst have nogle sko som kan beskytte mine fødder, men samtidig give følelsen af barfodsløb. Kan du anbefale nogle sko til formålet?

02-08-2017 10:52 #26| 0
Ravie skrev:
Jeg overvejer meget at begynde at løbe barfodet (eller med sko der minder om det). Jeg skal primært løbe på asfalt, så vil egentlig helst have nogle sko som kan beskytte mine fødder, men samtidig give følelsen af barfodsløb. Kan du anbefale nogle sko til formålet?

Jeg kan desværre ikke anbefale noget specielt. Jeg løber selv i helt simple sandaler til under 100kr. Google evt. "Sandals for running" hvis du vil se dedikerede løbe sandaler. Du kan sikkert finde nogle i et supermarked som minder om dem og som er ok til at teste om du kan lide "barfods" løb. Giv det lidt tid da det er en noget anderledes følelse end at løbe i løbesko.

Pas på hvis du løber i forvejen, du vil belaste dine fødder og ben på en helt ny måde. Jeg vil foreslå du prøver meget korte ture første uges tid, 500m-1km som opvarming eller nedvarmning i forbindelse med en normal løbetur. Du vil blive træt i nogle helt andre muskler end du er vant til når du løber i løbesko.

Held og lykke med det.

02-08-2017 11:09 #27| 0

Jeg har også leget lidt med barfodsløb; enig i det meste der er sagt ovenfor. Jeg faldt over Xero shoes; kig selv på reviews mv., jeg synes godt om mine z-trails (men løber dog pt. ikke meget). Jeg bor dog i varmt klima, så det er oplagt med sandaler for mig - jeg ved ikke hvor godt det fungerer i det danske vejr. Der skal man måske ud i Vibram FiveFingers, som jeg også brugte i en periode. De ser dog grundlæggende ret sjove ud.

02-08-2017 14:49 #28| 0

Jeg løber i Fivefingers. Pris ca 500 kr. Da jeg skiftede fra Ecco Biom til Fivefingers, benyttede jeg de første 4 uger til at trappe op fra 2 km til 8 km. Det er som andre skriver ekstremt vigtigt at starte med meget korte distancer og øge langsomt

02-08-2017 22:25 #29| 0

Var i Løberen i dag. Jeg har en neutral løbestil, og jeg købte mig nogle sko ved navn "Nike Air Zoom Vomero".

Tak for hjælpen! :)

02-08-2017 22:25 #30| 0
mberggreen skrev:
Giv lige en melding om hvordan det gik dernede. Overvejer nemlig en tur forbi her i weekenden.

De filmer dig løbe i 30 sek., og så bruger de et minut derefter på at fortælle dig om din løbestil. Meget simpelt og hurtigt overstået :)

02-08-2017 22:59 #31| 0
Thingyman skrev:
De filmer dig løbe i 30 sek., og så bruger de et minut derefter på at fortælle dig om din løbestil. Meget simpelt og hurtigt overstået :)

Tak. Føler du vejledningen var god nok? :)

03-08-2017 10:09 #32| 0
mberggreen skrev:
Tak. Føler du vejledningen var god nok? :)

Jeps. De vil også spørge ind til eventuelle problemer, du har eller har haft i forbindelse med at løbe. Og ud fra det og resultatet af din løbeanalyse foreslår de dig nok 3 forskellige sko, som alle vil passe til dig, hvor det derefter bare handler om at prøve dem på og vælge det par, som du har det mest behageligt i.

03-08-2017 10:34 #33| 0

Tak. Tager et smut forbi dernede i weekenden :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar