Godaften PN,
Jeg er, grundet corona og det dejlige danske forår, begyndt at løbe. Jeg er i midten af 20'erne, og har altid spillet fodbold/dyrket motion, men har ikke de store erfaringer med decideret løb (læs: jeg stinker).
Jeg har løbet fast hver anden dag i små 3 uger, og synes egentlig at startproblemer såsom vejrtrækning og syren i benene er ved at være under kontrol. Mine løbeture er alle 5 km +- 2km, men kunne godt tænke mig at løbe mere stabilt og bygge på distancen. Jeg synes dog, at mine underben volder mig store problemer. Specielt mine lægge, men også skinneben bliver så spændte (føles det som), at jeg efter 3 km føler ubehag. Flere af turene har jeg løbet den sidste km med følelsen af en sovende fod, som om blodomløbet fuldstændig stoppes.
Jeg løber pt i et par Reebok nano5 (https://www.google.com/search?q=reebok+nano+5&sxsrf=ALeKk02Qs8L4cyUFQmjvquw0UxS4w4bzPw:1587492302651&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=2ahUKEwjFx6HWjfroAhVwzqYKHYOcCnIQ_AUoAXoECA4QAw), som jeg tidligere har brugt til crossfit. Jeg har også et par Nike Metcon 4, men de føles mere stive.
Jeg er i tvivl om jeg skal købe nogle nye sko (kom gerne med bud), om jeg skal vente til efter corona og komme i en løbebutik til test, eller om problemet måske skyldes noget helt andet?
Tak på forhånd :)