hjælp til poker hånd beregning..

#1| 0

Hej

Sidder lige og stire mig blind på den her udregning..
Det første er jeg med på :-)

Lektion 4

Hvad er sandsynligheden for at få et par knægte på hånden egentlig?
Du får altså tildelt et kort - derefter et kort mere. Hvad er sandsynligheden for at det andet kort matcher det første? Der vil være 3 kort tilbage, ligesom det du har. Der er 51 kort tilbage som du ikke har set. 3/51 er 0,059 eller 5.9 %. Hvad er sandsynligheden for at det vil være en knægt? Der er 13 forskellige kort. 0,049/13 er omkring 0,0045, eller lidt mindre end 0,5 %.

hvor kom de 0,049 Fra ??

13-05-2011 09:24 #2| 0

Sandsynligheden for at få et par knægte er 1/221 = 0.4525% (som der rigtigt står).
Udregningen er 1/13 * 3/51 = 3/663 = 1/221.

I dit eksempel er det blot en trykfejl. Det er de 0.059 fra tidligere i samme linie, de ville have skrevet.. Ikke 0.049... Det vil du også kunne se, hvis du prøver at lave deres udregning... 0.059/13 = ca 0.45%... 0.049/13 = ca 0.38%.. Helt sikkert, at der skulle have stået 0.059...

EDIT: Jeg synes dog også, at formuleringen forvirrer. De regner først chancen ud for, at nr 2 kort er magen til det første, og så bagefter regner de ud, hvad chancen er for, at det er en knægt... Jeg ville nok foretrække at regne chancen ud for, at det første kort er en knægt, og derefter chancen for at det næste kort også er en knægt ud...

Så deres udregning hedder: 3/51 * 1/13 (hvilket naturligvis også er korrekt, men blot lidt bagvendt imo)

13-05-2011 09:53 #3| 0

@zorrodk

Tak for at du ville bruge lidt tid på at svare :-)

Så kan jeg bedre få det til at passe ... og bestemt ening lidt forvirrende opsat .

Har lige et spørgsmål mere ..

Kan man sige noget om hvor mange hænder der vil blive spillet 10 vs 7 mands på en time . hvis man går ud fra samme struktur i spillet og alle er lige hurtige til melde ud .. ?
fx 20 min blinds og max 30 sek til at melde ud

Og ville man på den bagrund kunne sige at evt et par ville opstår flere gange % vis ?

13-05-2011 10:13 #4| 0
Kan man sige noget om hvor mange hænder der vil blive spillet 10 vs 7 mands på en time . hvis man går ud fra samme struktur i spillet og alle er lige hurtige til melde ud .. ?
fx 20 min blinds og max 30 sek til at melde ud


Man kan sikkert godt lave en udregning, hvis man er teoretiker og udregner x antal actions per hånd, og x antal sekunder per action. Men i praksis vil det ikke kun afhænge af, hvor mange sekunder, folk bruger. Det vil også afhænge af, om der bliver folded preflop eller hånden går til showdown.

Eksempel:
- Hånd A. Alle bruger 10 sekunder på deres action. 10 mand. UTG raiser. Alle andre folder. Tid brugt: 10 sekunder gange 10 actions = 100 sekunder.
- Hånd B. Alle bruger 10 sekunder på deres action. 10 mand. UTG raiser. SB og BB caller. Floppet går check-check-check. Turn better UTG og de andre caller. River better UTG igen, og SB caller, BB raiser. UTG caller. SB folder. Antal actions: 10+3+3+7 = 23 actions gange 10 sekunder = 230 sekunder.

Begge dele er for kun én hånd og med fast responstid per person. Alligevel tager de meget forskellig tid. Så hvis man skal lave en gennemsnitstid, så skal man også medregne et gennemsnit for antal actions per hånd på et bord, og det vil afhænge meget af, om bordet er løst eller tight.

Og ville man på den bagrund kunne sige at evt et par ville opstår flere gange % vis ?

% er per hundrede... Dvs en person får knægte én gang ud af 221 forsøg... Det er uafhængigt af, hvor hurtigt du deler kort ud...

Deler du kort ud hurtigt, så vil chancen for, at han får knægte i løbet af en time naturligt øges. Men hans procentchance forbliver den samme, da procent er i forhold til antal hænder... Ikke tid... I hvert fald som formuleret... Man kan godt sige, at hans procentchance for at få knægte på en aften øges, hvis man deler kortene hurtigere ud eller der er færre spillere. Men at sige, at hans chance i en bestemt hånd i løbet af aftenen øges er forkert.

Uddybet:
Ved langsomt spil med 10 mand:
- Hans hånd kl 19.53 har sandsynligheden 1/221 for at være knægte.
- Hans hånd kl 22.24 har sandsynligheden 1/221 for at være knægte.
Ved hurtigt spil med 7 mand:
- Hans hånd kl 19.53 har sandsynligheden 1/221 for at være knægte.
- Hans hånd kl 22.24 har sandsynligheden 1/221 for at være knægte.

Ved langsomt spil med 10 mand:
- Han når 200 hænder i løbet af aftenen. Sandsynligheden for, at han får knægte i løbet af aftenen er lig 1-(220/221)^200
Ved hurtigt spil med 7 mand:
- Han når 600 hænder i løbet af aftenen. Sandsynligheden for, at han får knægte i løbet af aftenen er lig 1-(220/221)^600

Jeg har ikke lige en lommeregner ved hånden, men 1-(220/221)^600 er større end 1-(220/221)^200, så der vil man kunne sige det... I en specifik hånd, så er tempoet ligegyldigt... Det kommer an på, hvad der spørges om.

Hvis formuleringen er "Og ville man på den bagrund kunne sige at evt et par ville opstår flere gange % vis ?", så vil jeg klart svare nej.
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar