Hjælp til side for rejseinspiration/information

#1| 1

Hep,


Jeg har sammen med to kammerater lavet et online rejsecommunity, da vi føler, at der har været mangel på et sådan i et stykke tid. Ud over at byde på et forum har vi lavet en tilbudssektion (hvor vi selv finder, og sammensætter, tilbud uden økonomisk interesse), en sektion for rejsetips/rejseberetninger, en sektion for nyheder og en sektion for lækre rejsevideoer. Derudover har vi et galleri, hvor folk der tagger billeder på Instagram med vores navn/hashtag automatisk kommer op i strømmen af billeder.

Jeg har lovet Dieb ikke at namedroppe sitet, da PN ikke ønsker dette, og det respekterer jeg fuldt ud. Jeg har dog nogle ting, jeg gerne vil høre jer erfarne forumbrugere om.


1. Det er altid svært at fange en kritisk masse, som rent faktisk byder ind med indhold på sitet, gerne igennem indhold på forummet. Hvordan fanger man dem nemmest? Snakker vi konkurrencer, en potentiel brugerstatus på sitet eller noget helt tredje? Vi vil gerne gå fra af at have x likes på Facebook til det samme antal brugere på selve siden.


2. Hvilke elementer, ud over dem jeg har nævnt øverst, ville I have/forvente, at der var på et sådan rejsesite, før I besøgte/benyttede jer af det som et seriøst medie for inspiration/information?


3. Vores rejsetips-sektion består af førstehånds rejseberetninger og ikke generiske "5 best beaches in Thailand"-typer content, og er lidt dem vi gerne vil være "kendt" for. Hvad tænker I om den slags content, er det hot? Og tror I, at man med tiden kan få folk til selv at bidrage med rejseberetninger (som vi naturligvis kvalitetssikrer, inden de bliver smidt op)?


4. Hvordan søger I rejseinspiration/information i dag (ud over på PN)?

/Michael


28-04-2015 16:46 #2| 0

Et forsigtigt bump:)

28-04-2015 17:47 #3| 0

For det første et stort thumbs up for initiativet! :-) Jeg hader desværre at flyve, så min rejseaktivitet er ret begrænset, hvorfor jeg sjældent søger efter rejseinspiration!

Jeg har dog været i Madrid for at se fodbold et par gange, og det vigtigste for mit vedkommende er, at en hjemmeside er MEGET intuitiv i dens opbygning! Hvis en hjemmeside ser rodet ud forlader jeg den omgående, da jeg ikke gider at bruge ressourcer på navigere rundt på den eller læse indholdet! Derudover skal en hjemmeside udstråle troværdighed - med andre ord skal den ikke proppes til bristepunktet med ikke-relateret adverts!

Jeg kan egentlig godt lide ideen med at dele rejseberetninger, selvom jeg normalt foretrækker at en hjemmeside videregiver/deler information på en kort og kontant måde! Nu ved jeg ikke, hvordan I har tænkt jer at præsentere rejseberetningerne, men hvis I udarbejdede en overskuelig liste, hvor de enkelte rejseberetninger blev differentieret på baggrund af land/by/sted, så ville jeg nemt kunne vælge den rejseberetning for det område, der interesserede mig.. Alternativt kunne i sortere rejseberetningerne ud fra andre parametre som "charterferie", "backpacking", "fodboldrejser" etc..

Jeg har selv skrevet en lang rejseberetning med udgangspunkt i min oplevelse med Real Madrid i Madrid - en rejseberetning, der blev uploadet på den danske fanside madridista.dk.. Efterfølgende fik jeg mange henvendelser fra andre danske fans, så det er bestemt mit indtryk, at beretningen blev læst! Min pointe med dette er, at hvis I kan målrette rejseberetningerne til den type ferie eller lokation, som de søgende er på udkig efter, så ser jeg potentiale i at inkludere dette element i stedet for generisk indhold!


Held og lykke! :)

Redigeret af TightGirl d. 28-04-2015 17:48
28-04-2015 19:49 #4| 0

@TightGirl


Tak for et fint svar.

Hjemmesiden er ikke rodet, så den burde være nem nok at navigere rundt i, ligesom vi ikke har nogen reklamer på sitet overhovedet, som det ser ud pt. I øjeblikket har vi naturligvis en søgefunktion implementeret, hvor du kan søge efter rejsetips fra en bestemt destination. Derudover er der et tag-system, så diverse typer indhold bliver tagget med et land/by. Du har ret i, at det kunne være en god mulighed med at differentiere forskellige typer ferier såsom fodboldrejse, charter etc. hver for sig. God idé, som vi faktisk havde med i vores oprindelige design, men som ikke kom med, da vi ændrede design-kurs!


Der er generisk indhold i form af nyheder, mens de rejsetips vi præsenterer udelukkende er førstehånds-beretninger, der gerne skulle gøre det hele mere personligt. Det er planen, at brugerne selv skal kunne leverer rejsetips, men at disse skal igennem os, før de kommer på, så vi lige kan kvalitetssikre dem. De kan dog assignes til en bestemt brugers profil, så denne fremgår som forfatter. Tror du/I, at det kan 'induce' brugerne til at bidrage med mere?


Igen, tak for fin feedback. Jeg hører gerne fra andre også. :)




28-04-2015 20:21 #5| 0

Jeg er enig i din betragtning med, at rejseberetningen bør tilknyttes en bestemt forfatter, da det ellers kan virke som "spildt arbejde", hvis personen ikke får kredit for en god rejseberetning!

I kan måske overveje at implementere en eller anden form for bruger-rang! Desto flere "godkendte" rejseberetninger fra forskellige destinationer, jo højere rang/niveau/level vil den enkelte bruger have! Det er ofte set på andre forums! Jeg formoder, at der er en form for prestige blandt rejsende i at have besøgt og oplevet så mange forskellige destinationer og kulturer som muligt! :)

Vil det i øvrigt være muligt for vidensdeling blandt brugerne? Her tænker jeg konkret, at enkelte brugere kan have brug for viden angående en bestemt lokation, som andre brugere har berettet om? :)



Redigeret af TightGirl d. 28-04-2015 20:21
28-04-2015 22:26 #6| 0

Prøv evt. At fange pn-profilen løpenthin, han ku måske skrive nogle blogs, han lavede en superfed blog for PN om en tur til afrika

Redigeret af Requiem d. 28-04-2015 22:27
28-04-2015 22:30 #7| 0

Jeg tror umiddelbart du har fat i noget der potentielt kan blive godt.

Jeg har ikke ét bestemt sted jeg søger rejseinformation i dag, og har tit tænkt at det kunne være rart hvis der fandtes et forum hvor man kunne udveksle nyttig information.
Som så mange andre går jeg på google og søger.
Ender oftest på en blanding af rejseselskaber der har købt eller seo'et sig til en høj placering, tripdavisor-links og lonelyplanet-links
Af og til finder jeg nogle nyttige rejseblogs skrevet af private.

Hvis jeg vidste at jeg kunne gå direkte ind på en brugbar rejseside med at aktivt forum, så ville jeg gøre det.

Jeres største udfordring bliver nok at holde et rejseforum aktivt.
Det er jo ikke som udgangspunkt et forum man kommer til at tjekke ud 24/7
De fleste vil nok kun kigge på det i de perioder, hvor de selv behøver hjælp.
Jeg tror ikke I skal være bange for at holde et sådan forum aktivt med tråde der ikke har direkte relevans og deciderede off-topic tråde.
Eller dør det nok hurtigt ud.

29-04-2015 17:05 #8| 0

@TightGirl

Brugerrang er i overvejelserne pt., vi skal bare lige finde ud af hvordan og hvorledes det skal sættes op. Altså, der er mulighed for PMs og ellers er der et forum til vidensdeling, tænker du noget ud over dette?

@requiem
Jeg kan høre ham, om han har lyst til at dette bliver publiceret på vores site. Tak.

@Aurvandil
Du har ret i, at det er en udfordring med at gøre forummet aktivt. Vi har jo de sædvanlige udfordringer med at konvertere besøg til decideret aktivitet på sitet. Der er off topic nu, og det har vi intet problem med bliver et aktivt element, for du har ret i, at man ellers sikkert først vil tjekke når man har behov for hjælp de to-tre gange om året man rejser.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar