Hej allesammen,
Jeg betragter mig selv som en dygtig pokerspiller, der tjener fine penge hver måned på at grinde 1/2-5/10 NL Hold'Em og turneringer. Mit problem er imidlertid sportsbetting, som jeg virkelig har problemer med at holde mig fra. Oftest når jeg sidder og grinder løs på pokeren, så er det nærliggende lige at placere et væddemål eller to på sportsbetting. Engang imellem tænker jeg, ligesom andre sportsbettere, at denne kamp umuligt kan gå gal og hæver min indsats. Den korte og lange historie er, at jeg under ingen omstændigheder tjener penge på sportsbetting, men det gør jeg på pokeren.
Jeg kunne virkelig godt bruge nogle konstruktive forslag til hvad jeg kan gøre for ikke at havne i sportsbettingfælden - fordi jeg tjener som nævnt gode penge på pokeren. Det er sgu surt at se sine hårdt tjente penge på pokeren blive øset væk på et par dumme væddemål.
Jeg kan ikke blokere mine sportsbettingkonti, fordi det vil ramme for mange at mine pokerkonti. Hvis du skal besvare denne tråd, så please vær seriøs og forsøg at komme med gode forslag til hvad jeg kan gøre for at holde mig væk fra sportsbettingen.
OBS: Jeg har periodisk haft held med at holde mig fra det, men det er sgu som om jeg altid falder tilbage i den samme rille.
Mvh Vesper