Hej
Jeg flyttede permanent til udlandet i foråret 2010 og meldte mig ud af folkeregistret. Kæresten og jeg var gået fra hinanden og vi havde sat lejligheden til salg. Jeg er nu kommet meget i tvivl om min skattepligtige situation. Her er situationen:
1. jeg står stadig som ejer af ejerlejligheden, men ekskæresten bor der og den har været til salg i hele perioden siden jeg flyttede, men er endnu ikke solgt.
2. Jeg fik job i udlandet fra oktober
3. Jeg fandt så denne på SKATs hjemmeside: www.skat.dk/SKAT.aspx?oid=1648299
"Ophør af fuld skattepligt
Din fulde skattepligt ophører, når du opgiver din faste bolig i Danmark ved enten at sælge den eller leje den ud. Lejer du den ud, kræver det, at du indgår en uopsigelig lejekontrakt i tre år med din lejer, hvis din fulde skattepligt skal ophøre. Du er stadig fuldt skattepligtig, hvis du beholder din bolig og nøjes med at framelde dig folkeregistret"
4. Jeg ringede til SKAT og de vil ikke give mig et svar før efter jeg har sendt dem udvidet selvangivelse
5. fandt så dette: www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=119298&vId=201231&i=17#i119298
Mine spørgsmål:
Vil jeg blive betragtet som fuld skattepligtig i Danmark eller udlandet når jeg stadig står som ejer af lejligheden men ikke bor der og den er sat til salg?
Hvis de ud fra punkt 5 finder frem til at jeg er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, hvad har den danske stat så stadig krav på af skat fra mig?
Hvor meget skal jeg oplyse i den udvidede selvangivelse?
Hvad skal der til før jeg kommer helt ud af det med SKAT og ikke behøver lave selvangivelser osv mere?
Jeg troede at jeg var ude af det hele efter jeg flyttede og jeg bare skulle lave en afsluttende selvangivelse med mine aktier osv, så lige nu virker det hele lidt uoverskueligt.
Er der nogen der har erfaringer med dette?
HJÆLP!! Skattepligt ved flytning til udlandet
Jeg arbejder i Grønland og har gjort det i 6 år.
Jeg har min folkeregisteradresse i Grønland.
Jeg skal stadig udfylde en udvidet selvangivelse hvert år, og jeg har de første 3 år modtaget girokort på skat, som jeg altid har skullet kæmpe lidt for at få dem til at forstå at de ikke skulle have.
Det er heldigvis blevet meget bedre efter jeg fandt en person hos skat der har styr på det med udlandsdanskere...
Det er min opfattelse at du ikke er skattepligtig i DK hvis du kan dokumentere at du har været ude af DK i mere end 184 dage (50%) om året.
Jeg ejer også et hus i DK, så det skulle ikke være et problem.
Jeg håber du finder en hos skat der kan reglerne, hvis ikke kan du få navnet på hende der har hjulpet mig.
Mvh Kim.
Jeg er selv ved at dykke ned i reglerne da jeg formentligt skal flytte udenlands for en periode.
Umiddelbart tror jeg du er lidt på dybt vand, da man ikke kan slippe ud af skat i DK hvis man har "råderet" over en bolig i DK - dvs. hvis man ejer en bolig og den ikke er lejet ud for minimum 3 år.
Du kunne måske få lavet en lejekontrakt med eks-kæresten som er uopsigelig minimum 3 år, men så bliver den formentligt lidt svær at sælge - mener dog omvendt der er nogle regler for at hvis man køber en ejerlejlighed der er udlejet, kan man opsige lejer med en rimelig frist. Hvis alternativet er et mega skattesmæk er det i hvert fald værd at overveje hvad der er dyrest.
I sidste ende vil jeg dog klart anbefale dig at få fat i en revisor der kan hjælpe dig med at få det på plads - alt andet er sgu for risikabelt.
Ja, få en revisor - det er en god ide :
Hvis de ud fra punkt 5 finder frem til at jeg er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, hvad har den danske stat så stadig krav på af skat fra mig?
Det kommer an på hvor du er flyttet hen - Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med mange lande så du i det mindste ikke skal betale fuld skat 2 steder
Hvad skal der til før jeg kommer helt ud af det med SKAT og ikke behøver lave selvangivelser osv mere?
Kom af med boligen i en fart - enten udlejning eller sælg den til ekskæresten hvis hun aligevel bor der.
@Firelight
vil du sende en PM med navn på hende og hvis du har et direkte nummer? Damen jeg snakkede med var HELT umulig.
@Jack
som du nævner så er en lejekontrakt ikke en fantastisk ide, da vi prøver at sælge den. Dog overvejer jeg at sælge den til ekskæresten, så hun også kan få gavn af fradragene, men øv med de ekstra omkostninger.
@Zaphod
Det er et land med dobbeltbeskatningsaftaler, men jeg tjener dog så lidt at det kommer under det årlige fradrag. Muligvis skal jeg betale en lille skat, så som jeg forstår det rigtigt, så er der ikke meget der kan spares i den danske skat den vej rundt?
@alle
Skal man altid fortsætte med udvidet selvangivelse når man flytter ud eller er det kun så længe jeg har denne ting over hovedet? (nok dumt spørgsmål :) )
Jeg bumper lige denne tråd af flere årsager.
1. Firelight. vil du ikke sende navn og tlf på hende du har snakket med. Jeg er MEGET interesseret i at snakke med hende.
2. Ved nogen om man kan blive betraftet som begrænset skattepligtig hvis man ikke har haft råderet over ejendommen og så i stedet bliver beskattet af objektiv lejeværdi?
Som jeg ser det vil den begrænsede skattepligt medføre at jeg kun betaler skat af ejendomsværdien + ejendomsskat, den objektive lejeindtægt og hvad der så måtte stamme af indkomst fra Danmark. Modsat får jeg dog fradrag for mine renteudgifter og al indkomst fra udlandet bliver kun beskattet i udlandet.
Håber der sidder et par kloge hoveder herinde. :)
Da jeg flyttede til Belgien, fik jeg et fint brev om, at min skattepligt var ophørt i Danmark. Men det var kun på betingelse af, at jeg ingen bopælspligt havde i DK, dvs. ejede fast ejendom. Her er det ikke nok at din ejer- eller andelslejlighed er fremlejet.
Tilgengæld er der naturligvis dobbelt skattepligt. Så hvis du skal betale 50% i DK og allerede har betalt 40% i Spanien, kan du aldrig komme til at betale mere end 10% i DK. Det gælder dig kun ved flytning til EU lande.
Jeg ved fra andre danske kollegaer i udlandet, at de har haft problemer med netop fremlejning af lejlighed.
Anyhow, du skal have fat i revisor, som kan give dig endegyldigt svar, hvis ikke skat vil melde rent ud.
Vores svar her i tråden bliver sjældent 100%. Forholdene kan også være anderledes, end sidst jeg skulle se på det.
Kramer