Er Harrington anvendelig i cashgame?
Det er min opfattelse, at konceptet er temmelig langt fra SS2, der jo netop retter sig mod cashgame.
Samtidig må jeg dog samtidig erkende følgende: Jeg tror på, at ens spil i høj grad er afhængig af ens person.
SS2 smider om sig med chips på en fornuftig måde, og lægger ikke skjul på, at strategien medfører stor svingninger i BR. Den er uhyre aggressiv og Dolly har utvivlsomt vist at den virker....det er jeg helt med på.
Problemet er så, at jeg næppe er denne chipssvingertype af natur. Er mere konservativ i mit spil. Jeg kan så enten forsøge på at lære mig chipssvingeren eller jeg kan acceptere mit naturlige udgangspunkt og forbedre dette.
Og her er det så HOH kommer ind i billedet. Den strategi rammer mig temmelig godt, men nu er den jo ligesom skrevet til turneringer.
Så er jeg på vej ud i en blindgyde, når jeg:
1) Langsomt erkender, at jeg næppe vil blive den nye Doyle når det kommer til spillestil, og derfor ikke arbejder med det?
2) Og derfor forsøger at indarbejde store dele af Harrington i mit cashgame, selvom den er skrevet som en turneringsbog?
Står lidt med et ben i begge lejre i øjeblikket, men må simpelthen vælge en af dem. Doyle er sikkert meget indbringende, men bør man ikke acceptere, at det ikke er en stil, som tiltaler en?
Eller må man bare se og lære det på trods af, at man ikke ser sig selv som chipssvinger?
På forhånd tak
Onkel Spage
HOH i cashgame?
"Doyle er sikkert meget indbringende, men bør man ikke acceptere, at det ikke er en stil, som tiltaler en?"
Nej, den løst aggressive spillestil bliver kun profitabel imod rigtig dygtige modstandere, som dem Doyle som regel sidder til bords med. i 95% af alle de spil der er på nettet, vil denne stil ikke bringe andet end ulykke, da den er bygget op omkring hjemtagelsen af mange små puljer. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at de fleste games har for mange calling stations i sig til, at dette kan gøres profitabelt.
Super Systems NL afsnit skader efter min mening mere end det gavner for størstedelen af dem der læser det. Specielt folk der boltrer sig på low limit NL bordene vil kunne tabe ekstreme summer på at indarbejde Doyles tanker.
HOHE volume 1 er dog helt fin til cash games også. Bemærk at bogen handler om turneringens tidlige fase, og her afviger optimal turneringsstrategi ikke meget fra optimal cash game strategi.
/Mikael
Ikke enig
SS2 er den ultimative NLHE cashgame bog, hvis du kan tilpasse dig lidt til din modstander. Afsnittet: "play of hands" er simpelthen det bedste der nogensinde er skrevet om NLHE.
Og Harrington er en tourneringsspiller, laver en del plays, som ikke egner sig i cashgames. Bl.a. bliver du nødt til at bakke en hånd som toppar top kicker på et drawboard, hårdere i tours end i cashgames.
Og en anden ting jeg ikke kan lide ved hans stil er at han better udfra hvad han har og ikke udfra, hvor mange spillere som er i potten, hvor farligt boardet er osv.
Vil allerede sige mange tak for besvarelserne. Jeg må indrømme, at jeg mest er til DTM"s teori ud fra Mikaels allerede nævnte begrundelser. Men det er netop den diskussion jeg efterlyser.
@Tune
Nu har jeg mistanken om, at du befinder dig på et noget højere limit (og niveau) end mig.
Vil du stadig holde fast i SS2 på 200NL full table?
Og egner den sig egentlig ikke bedre til SH?
Onkel Spage
Problemet er at Harringtons spillestil er for let at læse for rigtigt dygtige spillere. Nede på 200NL vil man dog ikke støde ind i de store problemer. SS2 er en langt bedre bog, hvis man springer afsnittet om draws over og holder sig til afsnittet play of hands som Tune nævner.
Jo SS2 er bedst til SH highstakes, men den er også god small stakes full, hvis du lader være med at spille dine draws aggressivt. Men til NL200 full, vil jeg anbefale, reuben og ciaffones "pot and no limit poker". Som er en solid grundbog til PL og NL spil. Derefter vil jeg anbefale du læser SS2, fordi det simpelthen er knald godt stof.
Og brug så harrington i multier, hvor han virkelig kommer til sin ret.
held og lykke :)