12 hold går videre til semifinalen – 10 hold fra de indledende runder samt to hold fra Wild Card runden. Disse 12 hold opdeles i to semifinalegrupper med seks hold i hver. Opdelingen sker fuldstændig tilfældigt dog med den twist, at alle hold, der har en eller flere spillere på Pokerchef holdet i Las Vegas naturligvis er sikret en plads i gruppe to, da de ellers ikke ville kunne deltage. De to semifinalegrupper vil blive offentliggjort fredag den 28. september klokken 12:00
Nyt turneringsformat i semifinalen
I semifinalerne mødes de 6 hold som ’normalt’, hvilket vil sige, at der er Hold DM semifinaler mandag, tirsdag, onsdag, torsdag. Men af sportslige årsager bliver der i semifinalerne ikke spillet én, men i stedet to turneringer hver aften. Den første spilles klokken 20:00 og den næste spilles klokken 21:30. Derudover er vi gået over til en championship struktur med 20 minutters levels, så der er god plads til at spille god poker. Turnering 2 starter uanset om turnering 1 er slut, så semifinalister husk at tilmeld jer begge turneringer – der er ingen sen registrering!
De seks 1’ere på holdet spiller to seks-mands-turneringer om mandagen
De seks 2’ere på holdet spiller to seks-mands-turneringer om tirsdagen
De seks 3’ere på holdet spiller to seks-mands-turneringer om onsdagen
De seks 4’ere på holdet spiller to seks-mands-turneringer om torsdagen
Semifinale gruppe 1 spiller uge 40 med start mandag den 1. oktober.
Semifinale gruppe 2 spiller uge 41 med start mandag den 8. oktober.
De to bedste hold fra hver semifinale går videre til finalen. I tilfælde af pointlighed er det holdet med flest sejre i semifinalerne, der går videre, og er det også ens, kigger vi på flest andenpladser, tredjepladser og så fremdeles.
Ny pointstruktur i semifinalen
I semifinalerne ændrer vi pointstrukturen, da vores normale pointformel ikke er god til 6-mands-turneringer. Point bliver i semifinalen givet efter følgende skabelon:
Førsteplads = 7 point
Andenplads = 5 point
Tredjeplads = 4 point
Fjerdeplads = 3 point
Femteplads = 2 point
Sjetteplads = 0 point
Den dygtige holdkammerat laver altså 14 point til holdet i semifinalen…
DM i poker for hold 2012 – Finalen
De fire bedste hold inviteres med til finalen som ligeledes – af juridiske årsager –skal spilles online. Finalen spilles fredag den 26. oktober. Her skal alle spillere hver især spille fire fire-mands-turneringer om aftenen.
Nyt turneringsformat i finalen
Den spiller der under hele Hold DM har lavet flest point på holdet bliver holdets ES. Spilleren der har lavet næst flest point bliver holdets Konge, tredje flest bliver holdets dame og endelig spilleren der har lavet færrest point til holdet er naturligvis holdets knægt.
De fire esser spiller fire turneringer mod hinanden - klokken 20:00 – 21:00 – 22:00 – 23:00
De fire konger spiller fire turneringer mod hinanden – klokken 20:00 – 21:00 – 22:00 – 23:00
De fire damer spiller fire turneringer mod hinanden – klokken 20:00 – 21:00 – 22:00 – 23:00
De fire knægte spiller fire turneringer mod hinanden – klokken 20:00 – 21:00 – 22:00 – 23:00
Ny pointstruktur i finalen
Point i finalen gives ud fra denne skabelon:
Førstepladsen = 5 point
Andenpladsen = 3 point
Tredjepladsen = 2 point
Fjerdepladsen = 0 point
En dygtig holdkammerat laver altså 20 point til holdet i finalen…
I tilfælde af pointlighed kigger vi ligesom i semifinalerne på antal sejre og herefter antal andepladser og endelig antal tredjepladser.
Omkring midnat kårer vi vinderen af Hold DM 2012.
De to bedste finalehold inviteres til frokost, klapsalver og præmieoverrækkelse på Casino Copenhagen dagen efter, lørdag den 27. oktober klokken 14:00. Transport og eventuel overnatning er for egen regning, og det er derfor heller ikke obligatorisk at møde op. Men vi håber I vil komme og være med til at slutte Hold DM 2012 med manér.
Med venlig hilsen
Martin Grønnehøj
Poker Manager, Danske Spil