Lige et par kommentarer som jeg håber i vil tage som konstruktivt input :
1. For ikke så længe siden annoncerede i at "HOT" tråd funktionen nu ville blive benyttet til... ja hotte tråde .... af almen interesse, IKKE kun Pokernet-promotions eller Webmaster-startede tråde.
Det virker på mig underligt at I så ikke bruger det i f.eks. en unik situation som den omkring lovgivningen i USA her i weekenden. Jeg kan se at der samtidig med tråde om dette emne istedet er kommet en ny HOT tråd om $35 gratis hos VC Poker. Istedet bliver der nu startet 3 tråde om dagen om samme emne. Her kunne moderator passende lukke dem og linke til den allerede eksisterende - evt. opsamle highlights i en FAQ-tråd.
2. Når man nu tager sig tid til at komme med nogle ønsker og forslag til forbedringer og poster dem i 'Pokernet' kategorien, kunne i så ikke lige svare - evt. bare med "Tak for forslagene", men endnu bedre selvfølgelig med lidt konstruktivt feedback :). På 'Forsiden' for Pokernet kategorien ligger der en 2-3 tråde med forslag/spørgsmål til forbedringer (inkl. en del af mine som godt nok ligger lidt skjult i enden af en lang tråd, men jeg ville ikke oprette en ny) som godt kunne fortjene et svar.
HOTte tråde mv.
God pointe der Zaphod. Har faktisk ikke rigtigt mærket en forskel i brug af HOT tråde.
Helt enig, kunne være fedt med en "poker ulovligt i USA" tråd, i stedet for alle dem der pt bliver oprettet.
Og vil give dig ret i punkt nummer 2 også. Har flere steder foreslået en "ignore tråd" funktion så folk der f.eks. ikke gider følge med i Zeropacs bettingtråd kan lade være med konstant at få den vist, jeg har også skrevet til webmaster, men har hverken fået svar i trådene eller af webmaster, det er fair nok hvis det er en dårlig ide, men et svar kunne man da godt give.
jeg vil også stadig roote for en weekly digest i stil med 2+2 SSNL havde førhen.
@Zaphod2000
Vi prøver for så vidt at svare på alle tråde der har med PokerNet at gøre. Der bliver dog praktisk talt skrevet nye forslag i forumet hver dag, og vi får også mange på mail, så det kan ske at nogen slipper igennem uden at vi ser dem.
"På 'Forsiden' for Pokernet kategorien ligger der en 2-3 tråde med forslag/spørgsmål til forbedringer (inkl. en del af mine som godt nok ligger lidt skjult i enden af en lang tråd, men jeg ville ikke oprette en ny) som godt kunne fortjene et svar."
Vi har en kontaktformular og mails til det samme. Forumet er ikke som udgangspunkt specielt velegnet til at komme i kontakt med os på, da vi ikke læser hver eneste ord, der bliver skrevet. Som admins prøver vi selvfølgelig at komme godt rundt, men det er sjældent vi får læst alt hvad der står på forsiden overhovedet. Så brug mailen en anden gang.
Mht. "HOT tråde", så er der faktisk en kedelig tendens til, at i brugere ikke læser dem. Jeg ved dette lyder absurd, men det er rent faktisk korrekt. Da jeg oprettede tråden med Pokerkontoret måtte jeg "un-hotte" den 2 gange for at få en debat i gang. Når dette er sagt, så vil vi dog stadig gøre gode poker analyser HOT, for selvom det går langsommere er der selvfølgelig en del der får dem læst over en længere periode.
Vi kunne også sagtens have gjort en tråd vedrørende US situationen HOT, men det har været moderatorernes vurdering, at denne tråd ville være HOT af indlæg no matter what, så dette ikke var nødvendigt.
/Mikael
At det ville være HOT no matter what er da en latterlig grund til at den ikke blev det wtf.. Lyder som en solid efterrationalisering.
At man kan få $35 på VC poker interesserer mig _OVERHOVEDET_ ikke, og jeg kunne forestille mig at en HOT tråd som den er noget af det der skræmmer de rigtig dygtige spillere væk fra debatterne her.
Grunden til at folk ikke læser HOT tråde behøver ikke at have noget at gøre med at de er HOT, men bare at de INGEN interesse har? Pokerkontoret? Næppe interessant i denne tid med US ban etc.
Jeg tror de fleste af dem der måske før kunne have bare lidt interesse i pokerkontoret har droppet denne interesse nu og mere tænker på om de overhovedet kan spille poker professionelt længere..
Ok - troede egentlig kategorien 'Pokernet -Indlæg vedrørende PokerNet bør postes i denne kategori." var til præcis det formål :)
Det gode ved at poste forslag som debatindlæg er jo at andre kan diskutere med og supplere med andre forslag - eller´sige at det er et dårligt forslag, men jeg skal nok samle mine forslag og sende som mail også.
Men nu skriver du :
"Som admins prøver vi selvfølgelig at komme godt rundt, men det er sjældent vi får læst alt hvad der står på forsiden overhovedet."
YES !! Det er jo PRÆCIS det jeg ser som noget der kan forbedres på PN forum. Jeg forsøgte at komme med nogle forslag som måske kunne hjælpe.
Mht. HOT tråde så tror jeg at en grund til at de ikke bliver læst kan være at de bliver brugt forkert (ok en lidt cirkulær problemopstilling bliver det så nu). Folk har vænnet sig til at HOT-trådene ikke er til debat men mere oplysning fra PN, derfor kræver det nok en moderator indsats i starten så de bliver brugt rigtigt.
Eksempelvis :
"Vi kunne også sagtens have gjort en tråd vedrørende US situationen HOT, men det har været moderatorernes vurdering, at denne tråd ville være HOT af indlæg no matter what, så dette ikke var nødvendigt."
Den er HOT derfor behøver den ikke bliver mærket med HOT?
Hvis du lægger mærke til hvordan diskussionen af US-emnet er foregået, så ligger indlæggende nu spredt i 4-5 eller flere tråde, og lur mig om der ikke vil blive oprettet endnu flere de nærmeste dage/uger.
Istedet kunne man samle debatten i 1 tråd - og/eller lave EN HOT/FAQ/Digest-tråd som samlede al relevant info med links til igangværende tråde (a la 2+2) sådan at alle nemt kunne finde trådene og ikke behøver starte nye.
Jeg syntes i øvrigt det er en dårlig ide at lade en bestemt Analyse-tråd være hot, istedet burde det være let at komme til analyse-kategorien så man kunne læse analyser når man var i humør til det, ligesom de rigtigt gode burde blive samlet for eftertiden i en separat post med links til dem - den kunne så passende ligge øverst i analyse-kategorien.
Nå, jeg samler lige mine forslag og mailer/PM'er..
hov - glemte lige en ting : medvirkende til at folk ikke læser HOT tråde kan være at man faktisk ikke rigtigt kan se når der er nye indlæg i dem fordi de jo ikke længere "Bobler op" (De bobler muligvis over hinanden, men ligger jo generelt bare der øverst). Så man lægger ikke på samme måde mærke til at der er nye indlæg i dem som man gøre med de almindelige tråde.
Når jeg åbner forsiden har mine øjne nærmest vænnet sig til at kigge lige under det første HOT-indlæg for det er jo der jeg finder sidste nyt.
En løsning kunne være at sørge for at man kunne se at der var nye indlæg siden sidst man læste tråden.
"Grunden til at folk ikke læser HOT tråde behøver ikke at have noget at gøre med at de er HOT, men bare at de INGEN interesse har? Pokerkontoret? Næppe interessant i denne tid med US ban etc."
Ja, hvis man ikke ved meget om poker, kan jeg godt se hvorfor man kunne få denne tanke. Men det er nu ikke realiteterne.
Der har været flere poker debatter der er blevet gjort HOT og fælles for dem er, at aktivitets niveauet i dem er faldet væsentligt efter dette er sket. Dette bliver der selvfølgelig kompenseret for ved at de står der meget længere, men det er stadig et udtryk for, at mange springer disse indlæg over.
"At det ville være HOT no matter what er da en latterlig grund til at den ikke blev det wtf.. Lyder som en solid efterrationalisering."
Der er to grunde til, at vi gør en tråd HOT:
1) Det er en interessant debat, som dog kan være på vej væk fra forsiden
2) Det er en udmelding fra PokerNet, som nok ikke får super mange svar og derfor hurtigt glider væk fra forsiden, hvis ikke vi holder den i toppen.
Når der bliver skrevet et indlæg vedr. ban af US spillere på online poker rooms, så er det en tråd vi forventer 100+ indlæg i, og altså konsekvent vil blive bragt tilbage forrest på siden. Der er altså ingen umiddelbar grund til at gøre denne HOT.
@Zaphod2000
Ja, PokerNet kategorien kan bruges til at diskutere emner der relaterer sig til PokerNet (herunder forslag), men dette er altså primært med andre brugere. Det er klart at vi såfremt vi ser et forslag deltager i debatten, og jeg tror nu også vi ser de fleste. Men vi kan dog ikke helt undgå, at nogle forslag glider igennem.
"Istedet kunne man samle debatten i 1 tråd - og/eller lave EN HOT/FAQ/Digest-tråd som samlede al relevant info med links til igangværende tråde (a la 2+2) sådan at alle nemt kunne finde trådene og ikke behøver starte nye."
Det er vores erfaring at dette ikke kan lade sig gøre. Folk poster nye tråde fordi de overser HOT tråden, fordi der er ny info i sagen, fordi de mener den anden tråd er blevet uoverskuelig osv.. Desuden har vi ikke på nuværende tidspunkt arbejdskraft nok til, at holde gode "digest" tråde kørene.
"Jeg syntes i øvrigt det er en dårlig ide at lade en bestemt Analyse-tråd være hot, istedet burde det være let at komme til analyse-kategorien så man kunne læse analyser når man var i humør til det, ligesom de rigtigt gode burde blive samlet for eftertiden i en separat post med links til dem - den kunne så passende ligge øverst i analyse-kategorien."
Det er efter min mening nemt nok at komme til analyse-kategorien. Det kan gøres med 2 klick (KATEGORIER -----> ANALYSE).
/Mikael
Jeg tænker nu gerne om mig selv at jeg ved rigtig meget om poker, men hvad - hvis jeg ikke kan lide lugten i bageriet kan jeg jo bare smutte som alle de andre..
@FishPNx
Det er jo det fantastiske ved poker - alle er verdens bedste.
Jeg forsøger at holde den positive ånd mine forslag var ment i - jeg er glad for pokernet, syntes bare forum'et er lige ved at drukne i sin egen succes så efter min mening er det en god ide at lave løbende justeringer og forbedringer, også selvom det virker som småting. At man idag kan komme til Analyse med 2 klik, mens man i mit forslag (http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=118131) ville kunne komme dertil med 1 kan selvfølgelig virke som flueknepperi men jeg tror det er den slags små ting der skal til.
I øvrigt er det nu 3 klik fra forsiden jeg skal bruge i den opsætning jeg har af pokernet :)
Jeg er klar over at mange af forslagene er afhængig af kraftig moderator-aktivitet og at i muligvis ikke er gearet til det. I kunne overveje at udpege 'kategori-moderatorer' til de mest brugte kategorier. De kunne så være ansvarlig for oprydningen og arkivering/digest/faq tråde.
"Når der bliver skrevet et indlæg vedr. ban af US spillere på online poker rooms, så er det en tråd vi forventer 100+ indlæg i, og altså konsekvent vil blive bragt tilbage forrest på siden. Der er altså ingen umiddelbar grund til at gøre denne HOT."
Nu er det ikke for at alt skal være ligesom på 2+2, men det fungerer i hvert fald supergodt der. Prøv at check deres 'Legislation' forum f.eks..
I øvrigt er det næppe tilfædigt at der NETOP blev oprettet en ny tråd om US lovgivningen i samme øjeblik den første tråd faldt ud fra forsiden - folk kigger simpelthen ikke på side 2+.
Et af problemerne med de interessante indlæg som forsvinder hurtigt fra forsiden er alle de nye tråde der bliver oprettet om samme emne - de kunne hurtigt smides i én fælles tråd (Gus' superpot i HSP) .
@Zaphod2000
Jeg syntes som udgangspunkt at dine ideer er gode, men de kræver en meget stor aktivitet fra moderatorer, og det er tid som vi umiddelbart ikke har i overskud på nuværende tidspunkt.
Brugerne trækker os i alle retninger. Som du selv nævner er der et ton forslag på PokerNet hele tiden. Et godt eksempel er ratings af indlæg, som vi nu har fået sat op. Disse blev foreslået af en række brugere, men har ikke været oppe 1 timer før en ny række af brugere foreslår at vi tager dem ned igen.
Vi arbejder meget intensivt med at forbedre kvaliteten på vores forum og jeg vil ganratere dig, at vi gemmer og overvejer alle forslag der sendes til os meget grundigt.
Vi har i den seneste periode brugt meget tid på at oprette ratings og ignore user funktion, men disse er så småt ved at være færdige (vi har dog lyttet til kritikken og er ved at ændre placeringen på rating boksen) og vi kan gå i gang med noget nyt på dette punkt. Dette vil i første omgang blive en vidensbank, hvor vi moderatorer tager nøgletråde om gode emner og flytter dem til et specielt forum på PokerNet, som man så kan surfe rundt i efter viden.
Derefter vil vi godt tage fat på flere af dine forslag.
/Mikael
@DTM
Fair nok - jeg håber heller ikke jeg lød for utålmodig!
Vidensbank lyder som en rigtig god ide - det kunne evt. suppleres med links til de bedste/mest populære af nøgletrådene direkte fra forsiden f.eks. (næste gang i renoverer den , her vil jeg lige indskyde at jeg ikke ANER hvad der står på forsiden da jeg altid klikker på 'Debatforum' som det første :) )
Det er hårdt at blive populær på nettet! Da jeg i sin tid startede med at spille poker brugte jeg meget 'Pokah' forumet på pokerroom som var rigtig godt med videns og erfaringsudveksling, men i takt med flere og flere brugere endte det til sidst som det er nu - et fuldstændigt ubrugeligt sludre-forum fyldt med 'røv-og-patter' og 'du er en idiot' indlæg, man skal lede MEGET længe efter noget der har med poker at gøre.
Nogle dage, heldigvis er der langt imellem, ser jeg lignende tendenser på PokerNet - men der bliver trods alt skredet hurtigere ind end der gjorde i sin tid på 'Pokah'.