Hej PokerNettere
Lovgivningen er nu kun ca. 3 uger væk, og det er tid at tage sine forholdsregler.
Man skal ikke tro på alt man hører:
Der hersker stadig en udbredt forvirring, og ingen ved helt konkret og helt præcist, hvad der kommer til at ske endnu. Fra branchen hører vi herinde på PokerNet forskellige ting hver eneste dag. Så blokeres sites, så gør de ikke, så blokeres netværk, så gør de ikke. Så spekuleres der i den enes udelukkelse, så tales der om en lukning af betalingskanaler, og skattepligt på EU-sites uden licens. Det er vanskeligt at få overblik, fordi kloge mennesker tolker forskelligt, og der er flere rygter end facts. Endvidere har forskellige folk (og medier) forskellige interesser, og tolker – bevidst eller ubevidst – tit til egen fordel, lidt som når f.eks Barcelona-fans ser fodbold, og ser nogle frispark vi andre ikke gør (hej MetalMania).
Nogle ting ligger (ret) fast, men denne skrivelse vil ikke gå i dybden med hvad vi (tror at vi) ved konkret. Denne skrivelse har et andet formål. Men om en uges tid får operatørerne svar fra Spillemyndigheden på deres licensansøgninger, og så vil brikkerne begynde falde på plads, så vi langsomt kan begynde at se billedet for poker-Danmark i 2012. Dernæst vil vi begynde at tegne streget mellem brikkerne, og forsøge at forudsige det endelige billede.
Hvordan forholder man sig mest sikker?
Hos PokerNet ser vi os selv om et serviceorgan, der helst skal rådgive til alle niveauer af risikovillighed. Fra de nervøse, over de fornuftige og til de iskolde, der venter og ser hvad der sker. Derfor vælger vi fra PokerNets side at sige: Vi vil opfordre til, at du sikrer dine penge bedst muligt. Men hvordan gør man så det?
Der findes mere end 600 operatører på internettet, og du har sikkert din rulle spredt udover nogle af disse. Vi vil vurdere at du næppe vil MISTE dine penge, hvis de står hos en operatør, der ikke får licens. Men nogle netværk vil blokere for danske IP-adresser, og du vil derfor kunne få væsentligt sværere ved at tilgå dine midler. Det vil så kræve at du går igennem supporten, som formodentlig har en del at se til i disse tider, hvor også andre lande gennemfører lovgivninger, og som sidste løsning evt. få tilsendt dit indestående på en check.
Har du dine penge på et semiskummelt skin, i et land langt borte, så er det måske værd at overveje, om du vil give dem muligheden for at gøre det vanskeligt for dig. På baggrund af usikkerheden, og den jungle af regler, netværk, tvivlstilfælde og supportmails der skal skrives, vil PokerNet altså råde dig til at HÆVE DINE $/€ FRA SKINS, DER IKKE HAR SØGT LICENS allerede nu. Vi anbefaler altså at du placerer dine penge på enten NETeller (som optræder på Finanstilsynets liste over godkendte betalingsmidler), MoneyBookers, eller hos én af de store operatører, der forventes at få licens. Hos PokerNet er disse operatører: Red Club Poker, Betfair Poker, Betsafe Poker, PartyPoker, PokerStars og 24hPoker.
Men hvorfor hæve sin rulle allerede nu?
Husk på tiden det tager at hæve sine penge. Nogle transaktioner går igennem hurtigt, andre ikke så hurtigt. En tommelfingerregel er at jo mindre netværk , jo større risiko for lange udbetalingstider. Det anbefales derfor at være på forkant med dette, og hæve sine penge fra de små, ikke-licenserede skins nu, så du kan nå at få overførslerne ind inden 1. januar 2012.
PokerNet vil ikke rådgive om sikkerheden for dine penge hos de operatører, vi ikke samarbejder med. Men holder du dig til NETeller, MoneyBookers og vores store partnere, er det vores vurdering, at du ikke kan blive mere sikker i den givne situation. Så skal du hive alt ud og stoppe dem i hovedpuden, men det er måske også drastisk nok.
Man kan argumentere for at dette er at gå med livrem og seler – og det kan vise sig, at man har ret. Men det kan også vise sig, at man ikke har, og så har vi balladen. Som serviceorgan ønsker vi i hvert fald at gøre opmærksom på dette, og så lade op til den enkeltes risikovillighed at vurdere, hvordan man vil håndtere situationen. Men herfra i hvert fald en venlig løftet pegefinger, som man så kan følge eller lade være.
HU4rollz med Spillemyndigheden?
09-12-2011 00:37
#1|
6
09-12-2011 01:06
#2|
2
WP Mr.peefish
09-12-2011 01:20
#3|
0
@Pisfisk
"Vi anbefaler altså at du placerer dine penge på enten NETeller (som optræder på Finanstilsynets liste over godkendte betalingsmidler), Moneybookers," --> ret nyt? Er vores penge sikret på MB (bruge ik Neteller). Og i givet fald hvordan kan vi rykke penge rundt i det nye år? Fortsat en grim gråzone jeg ik ka li.
@RedClub
Er vores penge sikret 100% der? Dvs. vi kan bruge jer som "bank" (og nok også fremtidig ipoker skin).
// KD
09-12-2011 01:21
#4|
0
Well fucking played. Lækre sager. Better safe than sorry.
09-12-2011 01:34
#5|
0
Har fulgt trop og smidt stort set hele rullen på Neteller / MB - pånær mine stars $$ / €€
Du skal være logget ind for at kunne skrive et svar!