Husforsikring - nogen eksperter her?

#1| 0

Hej PN,

For altid at være godt dækket til den rigtige pris, følger jeg tit op på vores forsikringer.
Jeg synes generelt at forsikringer er en kæmpe jungle, især vilkårene.

Vores familie har pt. alle vores forsikringer gennem IDA forsikring, som er dækket via Tryg. Indtil videre er jeg godt tilfreds, og har ikke haft problemer når vi har skulle bruge forsikringen.

Den anden dag var jeg så til et lille forsikringstjek hos Danske Forsikring.
Da vi så når til villaforsikring, får jeg at vide at den villaforsikring jeg har gennem IDA er et dårligt produkt, da Tryg har dårligere vilkår/dækninger på deres gruppeforsikringer fx. til IDA.
Deres eksempel var i forhold til vandskader, hvor IDA i nogle tilfælde ikke dækkede, men Danske Forsikring selvfølgelig gjorde.

Er der nogen forsikringseksperter herinde, som kan bekræfte dette?

09-08-2015 08:06 #2| 0

Generelt er TRYG rigtig dårlige på vandskader og afskrivninger. Om de har taget det med over til IDA ved jeg ikke.

Bedste råd, download forsikringsbetingelserne fra hvert selskab og sammenlign.


Det man skal være opmærksom på er om hvorvidt forsikringerne dækker siv og dryp skader fra synlige installationer samt om man har en maks afskrivning på diverse kloakker osv.

09-08-2015 09:36 #3| 0
Englevinger skrev:

Generelt er TRYG rigtig dårlige på vandskader og afskrivninger. Om de har taget det med over til IDA ved jeg ikke.

Bedste råd, download forsikringsbetingelserne fra hvert selskab og sammenlign.

Det man skal være opmærksom på er om hvorvidt forsikringerne dækker siv og dryp skader fra synlige installationer samt om man har en maks afskrivning på diverse kloakker osv.




Jeg fik at vide, at Tryg havde en almindelig husforsikring til deres kunder og en dårligere til gruppekunder som fx. mig der er gennem IDA.
Det synes jeg godt nok lyder underligt.

Netop det du skriver med betingelserne, er det jeg synes er en jungle.
De skriver de jo alle på forskellige måder, så det nærmest er umuligt at sammenligne.
09-08-2015 10:07 #4| 0

Hvis du stadigt er dækket af en ejerskifteforsikring vil jeg anbefale du har husforsikringen samme sted, da du kan komme ud for skader hvor der kan være tvivl om hvilken forsikring der skal dække. Er forsikringerne tegnet samme sted undgår du at blive kastebold mellem selskaberne.

10-08-2015 08:38 #5| 0

Har hørt det samme fsva. Trygs gruppeforsikring til medlemmer af Finansforbundet - samarbejdet er nu ophørt så man kan ikke tegne den længere.

10-08-2015 08:47 #6| 0

Nu vi er ved husforsikring, så har jeg et tillægsspørgsmål. Er en husforsikring noget man som boligejer SKAL have (ved lov), eller kan man vælge den fra?

10-08-2015 09:04 #7| 0

Brandforsikring er obligatorisk, hvis der er gæld i huset, det står i std. låneaftale (pantebrevsformular). I praksis kalder man den lovpligtig.
Alle øvrige moduler er frivillige.
Jeg ville fokusere på inkluderede moduler, afskrivningsregler og pris, hvis jeg skulle sammenligne husforsikringer.

10-08-2015 23:56 #8| 0

Kender ikke specifikt Trygs aftale med IDA, eller Finansforbundet for den sags skyld, men det er ganske standard at gruppeaftaler, som oftest lavet på fællespolicer, er anderledes end de standardprodukter selskaberne tilbyder.

Det behøver ikke nødvendigvis være dårligere vilkår, men der kan godt være tilretninger da produktet pludselig skal tilbydes alle medlemmer af en gruppe måske til samme pris, på trods af forskellig risikoprofil.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar