hej alle PN'ere
kan nogen forklare mig hvad staking er og hvordan det virker?
Hvad er staking?
Hej nha2 - velkommen til!
Staking: En staker betaler en spiller ("hest") for at spille en eller flere turneringer / sngs for stakers penge. Typisk på PokerStars eller Full Tilt Poker da overførsler er nemmest der. Overførsler sker på en tillidsaftale mellem staker og hest da PN kun lægger forum til. Typisk vil hesten poste en "M/R" (Modtaget og Registreret) i tråden hvor der udbydes stake.
En typisk deal vil give hesten 50% af overskuddet når buyin er trukket fra gevinsten. Nogle stakers giver mere generøse deals - men det er også almindeligt at hesten kun får 40% af overskud ved større tours.
På forum her vil du også finde en del længerevarende deals hvor staker udbyder en pose penge (100$ fx) til spil på et fast niveau. Det kan være 4.40$ 180 mands sng eller MTT med et buyin på max 11$ fx. I disse deals afregnes der for det samlede overskud, når målet eller delmålet er nået
Når staker udbyder et stake er han i sin gode ret til at bede hesten om at dokumentere sine poker-kvaliteter via sharkscope.com, officialpokerrankíngs.com osv
Stakeren kan endvidere forlange "cake" - dvs. at hesten i fremtidige tours for samme staker først skal afregne for gammel "gæld" før han selv får del i gevinsten
Stakeren bestemmer hvor meget dokumentation der skal fremvises fra den spillede turnering. Nogle stakere vil gerne have hand histories fra alle interessante hænder undervejs, andre railer selv med, og atter andre vil bare gerne have exit-hånden samt placering og evt. cash
Fortsæt med at læse HOT-trådene øverst og stil så flere spørgsmål
God fornøjelse og håber du får lyst til at lege med
cheerio,
drnoe kan sgu ikke beskrives bedre