Vi har været i Tyrkiet, hvor vi blev ringet op dagen inden hjemrejse af Tyrkieteksperten og fik at vide, vores fly var aflyst, da der ikke var solgt nok billetter. De tilbyder os alternativet at flyve til KBH i stedet for Billund samme tidspunkt, men nægter at dække omkostninger forbundet med transport fra KBH til Billund. Vi havde en bil stående i Billund, skulle til Nordjylland og ville ankomme omkring kl. 1 om natten i Kastrup.
Flyet til KBH viser sig at være i stykker. Efter vi har cirklet rundt om Dalaman i en halvanden time lander vi igen i Dalaman omkring midnat og får at vide et fly bliver sendt fra Danmark til at hente os, og at det nok vil tage 3 timer. Ikke kl. 3 men kl. 7 om morgenen, efter at have sovet på gulvet og træbænke kommer vi afsted (og fik heldigvis lov at annullere hotelreservation til 1800 kr. i KBH). Kl. 10 er vi i KBH, hvor vi så skal med tog til Fredericia, derfra til Billund og så køre til Nordjylland. Min nevø på 7 år var så overvældet af god service, at han blev syg og brækkede sig i KBH.
Flybilletterne (tur/retur) var bestilt gennem Tyrkieteksperten, som bruger Jettime, for længe siden. Og både Tyrkieteksperten og Jettime er danske. De tilbyder os også at køre 5 timer til en eller anden by i Tyrkiet, hvor vi så kan flyve til Billund. Men det ville koste et par tusinde kr. for en taxa, og det ville de heller ikke dække. Prikken over i'et er, at de på hjemmesiden skrev, at den aflyste afgang var udsolgt. Ikke aflyst. Udsolgt.
Det er lidt svært at danne sig et overblik over, hvad vi har krav på. Er det f.eks. "et alternativ til samme rute med en tidsplan, der svarede til den oprindelige" vi blev tilbudt? Nogen der har prøvet noget lignende, eller har forstand på, hvad de skal betale?
Hvad har vi af juridiske muligheder her?
Du har helt sikkert en sag.
www.airhelp.dk/
Jeg er enig i at du har en sag, men jeg er dog uenig med frostbolt omkring det link han har lagt ud, uden at være 100 % vil jeg lige understrege.
Airhelp tager sig af det juridiske, når du klager over en flyrejse.
Efter at havde været inde på tyrkieteksperten, kan jeg se at man kan nøles med at købe en flyrejse.
Spørgsmålet er så, har i kun købt en flyrejse eller har i købt en ferie?
Hvis i har købt en ferie, så er det følgende hjemmeside du lige bør tage et kig på
www.pakkerejseankenaevnet.dk/rejsekunde/hvad-kan-du-klage-over/
Politiken skrev en artikel om problemet tilbage i 2011. Her kan du se nærmere
politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/sundogsikker/ECE1121682/guide-saadan-klager-du-over-din-ferie/
Held og lykke. Jeg håber du får en stor kompentation
ps Var inde på airhelps hjemmeside. Tror den er legit nok, for de tager sig fandme godt betalt, hvis du får medhold
kender ikke airhelp, men ser ud til at de prøver at få det til at se meget komplekst ud at udfylde en blanket og sende den ind.
Nederen omgang må man sige :(
Navnet Tyrkiet Eksperten ringede et eller andet for mig. Mener at det har været fremme med en række sager, hvor de prøvede at scamme deres kunder.
Hurtig søgning på google og disse artikler kom frem:
www.dr.dk/DR1/kontant/2012/06/12130530.htm
ekstrabladet.dk/kup/rejser/article1775366.ece
Jeg kender desværre ikke noget til de juridiske problemer, men det ligner ikke at du er den første som skal kæmpe med det firma.
Held og lykke!
Kig evt her www.flyforsinkelse.dk/
Det var godt nok bare flybilletter og ikke en komplet ferie.
Vi har sendt en beskrivelse af hændelsen afsted til passagerrettigheder.dk, som gerne skulle komme med et uforpligtende tilbud. Hvis det ikke fungerer, er flyforsinkelse.dk eller airhelp.dk nok en fin mulighed. Det passer os fint med de 25 %, hvis vi slipper for at skulle gøre så meget.
Tyrkieteksperten har en plettet historie ja. De har elendige anmeldelser rundt omkring på nettet, men man får måske også hvad man betaler for. De er ofte billigst.
Tak for svarene :-)
I bør som minimum få €600 per person i erstatning.
Lad være med at spilde penge på advokathjælp. Der er EU-regler på området, som flyselskaberne ikke bare kan ignorere. Hvis de nægter kan du kontakte Trafikstyrelsen og klage. Hvis det fejler, kan du bruge et af firmaerne som tilbyder advokathjælp, men der er en grund til at firmaer vil hjælpe dig for 25% af maks 600 euro - det er let at få erstatning.
www.trafikstyrelsen.dk/DA/Civil-luftfart/Flypassager/Passagerrettigheder.aspx
Du skal da ikke betale alle mulgie firmaer for at føre en sag - det er bare at tage fat i Rejseankenævnet hvis ikke jeres rejseselskab vil kompensere;
www.dfoi.dk/fileadmin/user_upload/PDF-filer/Rejseankenaevnet.pdf
Det er et område, hvor det traditionelt netop har været rigtig svært at få sin erstatning. Selvom der er en EU-forordning om passagerers rettigheder, så er der en dum lille force-majeure-agtig klausul i forordningen, der undtager flyselskabets ansvar, hvis der foreligger nogle særlige omstændigheder uden for selskabets kontrol. Den klausul har de så forsøgt at afvise hvadsomhelst med, og forbrugerne har haft svært ved at trænge igennem.
Forhåbentlig er der kommet mere styr på det nu, men jeg aner det ikke. Jeg har ikke bedre råd til, hvad du skal gøre, end det der allerede er skrevet i tråden.
Du skal nok være heldig hvis du får ret meget ud af en klage - men her er hvad du skal gør - Glem alt om advokater, det hjælper absolut ikke.
Har været i branchen i over 10 år og har set masser af disse sager, hvor folk har forsøgt med advokat, truer med pressen eller andre sjove ting - Det hjælper bare ikke.
Du skal starte med at sende din klage til TyrkietEksperten - Det kan både gøres via mail og brev - Du vil så typisk få et svar tilbage om at de venter tilbage med et uddybende svar indenfor 4-6 uger - Det er en meget normal svartid for rejsebureauerne.
De vil så typisk skrive en lang forklaring om at det ikke var deres skyld og henvise til deres rejsebetingelser - Hvis du er heldig smider de måske en refusion på 10% af din rejses pris oveni.
Hvis du ikke er tilfreds med det, kan du klage til Pakkerejsenævnet - Det kan du dog kun gøre hvis du har købt min. 2 af følgende hos bureauet : Transport, Hotel eller anden ydelse såsom bil, færgebillet ol. Hvis du klager her, skal du dog forvente at der kan gå op til 1 år før sagen er behandlet.
Hvis du ikke kan klage igennem Pakkerejsenævnet, er din eneste reele mulighed at klage igennem forbrugerklagenævnet - Du kan selvfølgelig også prøve airhelp og de andre ting, som er nævnt her - Men min erfaring er at det er spild af penge.
TyrkietEksperten er klart det bureau med flest klage og flest sager i nævnet. Hvis jeg var dig ville jeg glemme sagen, tage det som en oplevelse og fortælle alle jeg kender om at de ikke skal rejse med TyrkietEksperten - Du skal ihvertfald ikke regne med at se nogen penge fra dem...
Meget blandede svar. En advokat fra flyforsinkelse.dk vendte tilbage meget forarvet over hvad der var sket. Han ville med glæde tage sagen og mente at vi kunne få 6000 kr. i erstatning per billet, da der er tale om 2 flyvninger. 3000 kr. for den aflyste flyvning og 3000 kr. for den forsinkede. Han tager 25 % og siger, at der kan gå 2 uger - 1½ år.
Om ikke andet så slipper vi for at gøre noget og får mere end det dobbelte af prisen på billetten, hvis det ellers går igennem.