Hej PN.
En person som ellers altid har stået mig meget nær, ja min egen bror i starten af tyverende, har det ikke så godt, og det røre mig dybt.
Jeg vil virkelig gerne hjælpe ham, det samme vil min familie, men han er virkelig blevet meget indlukket og tør for energy.
Historie: Jeg ved ikke hvor filmen er knækket. Han har nu været i gang med 4 eller 5 uddannelser, og aldrig fået dem færdigt gjort. Jeg er vist nok, som jeg forstår på ham, den eneste han bare kan snakke lidt med tingene om - alle kan mærke det, hans kæresten, vores familie og vores fælles kammerater, at han virkelig ikke er positiv mere, han føler hele verdenen er noget lort. Han har hverken haft problemer med hash, narko, spil eller noget som helst.
Og kan slet ikke fortælle, hvor filmen er knækket, og hvordan jeg skal forklare det. Men han er bare efterhånden ret negativ, opgiver med det samme, når jeg prøver hjælpe ham igang med søge et job, eller snakke om uddannelse.
Hans problem med ikke ha gennemført uddannelser, som er et kæmpe nederlag, er at han ikke har den store koncentrations evne, hurtigt opgiver, og føler altid verdenen er noget lort, og hurtigt kan blive typen "så kan det også være lige meget" - og det er begyndt at røre mig ret meget, at se ens bror ha det så skidt.
Har prøvet at snakke med ham, og tilbudt noget psykologisk hjælp, prøvet få ham med i fitness eller spurgt om han vil med ud, når det er godt vejr - men så begynder han bare at lukke af.
Jeg ved han virkelig rigtigt gerne, vil have et fuldtids arbejde og have noget struktur i sit liv, men han kan virkelig ikke tage sig sammen, til få skrevet de ansøgninger og gå helhjertet ind i det - lige nu er han bare en af dem, jeg selv kalder for en "samfunds bums" som jeg selv, synes er latterligt for samfundet osv, men når det så ens egen bror, man rigtigt gerne vil hjælpe, så får man ondt i hjertet af, at se ham sådan. Og nu vi bliver ældre og ældre, bliver jeg bekymret på hans vegne, og vil gerne ha ham igang, og se ham glad igen.
Hvad gør man? - Hvordan hjælper man drengen/manden videre - har nogle været helt nede i sit liv, og haft det sådan, at man ikke ser noget positivt eller i værste tilfælde ingen udvej, men alligevel blevet et glad og lykkeligt menneske?
Jeg vil sætte meget pris, på hvad jeg evt. vil kunne gøre for ham - gode foreslag osv, hvis der overhovedet er noget jeg kan gøre.
På forhånd tak ♥
Hvad skal der ske. Hjælp
Tid er nogle gange det der skal til, men derfor skal han ikke sejle i hans egen sø, indtil at han får det bedre.
Sport er altid godt, men i stedet for at du hjælper ham, kunne han måske hjælpe dig da du mangler en squash makker eller lignede...
Hvis man helst vil være hjemme, er det nok få der bliver lokket af en gåtur i skoven, hvorimod en tur på stadion/Ud og kører gokart eller hvad du nu har fået fribilletter til.
Til sommer er en tur på stranden oplagt, specielt da du ikke gider at tage afsted alene.
Mange som har det dårligt, vil ikke være en belastning, men vil gerne hjælpe og tager hellere en mulighed for at føle sig til gavn end til besvær.
Få ham til at gå til noget psykologisk rådgivning. En professionel kan nok sætte nogle ord på det han føler og genkende nogle mønstre. Det kan også være han tumler med noget som han ikke engang kan fortælle sin egen bror.
Har en svoger som også altid har været sådan en samfunds bums, som du kalder det, og først i en alder af 28 fortalte sin familie om nogle ret barske ting fra barndommen som har været med til at skabe ham.
Din bror vil nok synes at det er en latterlig ide, men hvis du fortæller ham de ting du skriver her, så kan det være han selv kan se det. Og så hjælp ham ud af døren til de samtaler.
Gode råd - flere fra folk ♥
Men kender det selv, fra det med sporten - får jeg ikke dyrket min fitness to dage, får jeg det selv skidt.
En i min meget nære familie lider af ADD, og vedkommende har også haft store problemer med, at gennemføre uddannelse indtil han blev diagnosticeret og medicineret. Man kan mene hvad man vil om alle de diagnoser folk får i dag, men efter at have oplevet det tæt på, er jeg langt mindre skeptisk overfor det end før.
ADD er, kort sagt, ADHD uden den udadvendte hyperaktivitet - det er altså kun inde i hovedet, at alt bare kører rundt. Det gør det enormt svært, at strukturere sin hverdag, og dermed tæt på umuligt at gennemføre et studie (alt efter niveauet).
Det er svært at vurdere, om det kan være det han fejler, men læs lidt om det.