Hvem ellers.....

#1| 0

fra ekstrabladet.dk

Rynkeby meldt for snyd med light juice


Danmarks Aktive Forbrugere vil ikke finde sig i Rynkebys særdeles vandede light juice. Saftvirksomheden er nu anmeldt for falsk markedsføring


Christine Brasch Andersen - 14:46 - 16. jun. 2006



En juice er en juice, men når man fortynder den med vand, er det ikke længere juice. Det har man bare ikke helt forstået hos saftvirksomheden Rynkeby Foods, der markedsfører en særdeles vandet frugtsaft som juice.

Den kreative markedsføring fik i går Danmarks Aktive Forbrugere til at anmelde virksomheden til fødevaremyndighederne.

- Det er grov svindel, og jeg forventer både, at de får en stor bøde, og at de fjerner varerne fra hylderne, siger kampagneleder Jeppe Juul.

På trods af, at marketingsdirektør Henrik Blach for få dage siden overfor Ekstra Bladet indrømmede, at man lige så godt selv kunne fortynde en liter juice med lige så meget vand for at få Rynkebys lightudgave, bliver den vandede drik markedsført som juice.

Men når en juice bliver fortyndet kraftigt med vand, er det ikke længere juice. Den tynde saft hedder derimod ''nektar'', og en nektar må ikke markedsføres som juice.

- Der er tale om helt bevidst falsk markedsføring, fordi nektar er et ringere produkt end juice. Derfor kalder de den ''juice-drik''. De forsøger at nedtone det, det i virkeligheden er, siger Jeppe Juul.

Det er blandt andet forholdet mellem saft, vand, sukker og kunstige sødestoffer, der afgør, om en saft er en juice eller en nektar

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra Rynkeby Foods.


16-06-2006 16:56 #2| 0

Er det fordi BetOnBet-show-sæsonen er på hæld, at Jeppe har tid til at rode med juice-snyd?
I sandhed en alsidig mand...

16-06-2006 16:58 #3| 0

Han staves Jepper Juhl

16-06-2006 17:00 #4| 0

Ved det godt, men alligevel...

16-06-2006 17:04 #5| 0

Så læs den her:

Jeppe Hjul har netop sagsøgt bilbranchen for plagiering.

"Jeg har i mange år stiltiende fundet mig i at mit navn blev misbrugt til reservedele, men nu er det slut."

Redaktionen har haft kontakt med Jeppe Jul, der udtaler, at såfremt Jeppe Hjul har held med sit sagsanlæg, vil han gå i kødet på "Julemændenes forening."

Ejnar Pik, Sydhavnen.

16-06-2006 17:08 #6| 0

@EjnarPik
LOL

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar