Hverdagstilt
Jeg beklager til dem, der vil læse poker – eller fortsættelsen på på min første blog. Den kommer inden fredag, hvor Irish open starter. Jeg tildeler dog denne blog et andet emne: Hverdagstilt. Jeg tror, at skrive lidt om det, hjælper godt i mod det – måske opdager jeg endda, at det måske er mig, er er en idiot.
Omkring pokerbordet tilter jeg stort set aldrig, da jeg her gavner af folks dumhed. Men i løbet af en normal dag, kan der være en lang række ting, der tilter mig ustyrligt ved folk. Hvis man tager min morgen i dag som et eksempel, så giver det nok et godt billede. Jeg stod op ved 7-tiden med min kæreste. Hun skulle på arbejde, og da jeg ikke kan fordrage hendes roomie, stod jeg tidligt op for at følge hende til bussen. Da vi sætter os ind i stuen/køkkenet for at få morgenmad, støder jeg på dagens første irritationsmoment: Roomien ved, at jeg er Milan fan. Selvom hun ikke aner en kæft om fodbold, så har hun læst på facebook, at Barcelona vandt i går. Ikke nok med at hun skal rode rundt i det, så kæfter hun også op omkring hendes nyeste bekendtskaber fra hot.dk, hvorfra hun i hvert fald bare skulle have noget pik, når hun kom hjem til Danmark. Lidt snak om pik og patter tilter mig generelt ikke, hvis det dog bare ikke var fordi, at det er hende, der snakker om det. Hun er typen, der kun ligger billeder af sit ansigt ind på diverse sociale medier og datingsider, for derefter at krydse fingrende i håbet om, at mindst en fyr ikke aner uråd. Hun er så lille og tyk, at hun ikke kan nå sit eget skrev for at onanere. Hun kan ikke barbere sig i hele området dernede, da maven og lårbasserne går ud i et. Derfor er mentale billeder af en fyr, der ikke anede uråd i tide, sammen med den fede ko ikke helt det, der er højest placeret på ønskelisten under morgenmaden. Udover det, så havde hun siddet oppe hele natten og pulset på hendes smøger, så det var nærmest umuligt at trække vejret derinde. Døre eller vindue skulle selvfølgelig holdes lukkede, da det så ville blive for koldt.
Nå, ved hjælp af min kærestes dejlige smil formår jeg at undertrykke min væmmelse ved situationen, og får spist min mad. Vi behøver heldigvis ikke sidde der meget længere, da min kæreste skal nå hendes bus. Det blæser og regner naturligvis udenfor, og retarderet som jeg er, har jeg selvfølgelig ikke fået min jakke med. Efter 20 minutters gang og 10 minutters venten, i noget der føles som 20 minus grader, er hun sendt afsted, og jeg ken endelig praje en taxa, for at vende snuden hjem mod min egen seng.
Da jeg fanger en taxa, så er det kraft-edder-perkme-mig en afrikaner, der sidder bag rattet. Jeg har generelt ikke racistisk – jeg gider bare ikke køre i taxa med afrikanere herovre. Der er to simple grunde til det: 1. De har 8/10 gange ikke en gyldigt taxa-licens og 2: De kan 10/10 gange ikke finde vej. Efter at have forklaret ham, hvor jeg vil hen, spørger han med et smil, der er bredere og hvidere end nogen colgate-reklame nogensinde har vist: ”Wha-iz-dat?”.
Jeg beslutter mig – nok mest på grund af hans fremragende tandhygiene - for at give ham en chance, og beder om at blive sat af på en større gade, lidt fra hvor jeg bor – STOR fejl. Jeg bliver endnu engang mindet om, hvorfor jeg har lovet mig selv utallige gange ikke at begå den samme dumme fejl igen, og efter en taxa tur, der var 10 minutter for lang, og 150% af, hvad den normalt koster, bliver jeg sat af, og kan gå resten af vejen hjem.
I løbet af den 5 minutters gåtur hjem oplever jeg noget af det, der tilter mig aller mest i daglidagen tre gange: At folk, der går i en folkemængde pludselig stopper op midt i det hele. Det lyder måske dumt, men det sker så ofte her, at det er ufatteligt irriterende. Folk stopper vel for fanden heller ikke op midt på motorvejen, hvis de lige føler for en pause. Ikke nok med det, så formår en kvinde i kørestol at cutte min gå-bane omkring et hjørne, hvor alle i miles omkreds med den mindste logiske sans, ville kunne se, at hun for helvede skulle have ventet og kørt ind bag ved mig.
Da jeg kommer hjem, kan jeg konstatere, at der har været fest i lejligheden i går. Egentlig fint nok – hvis ikke det var fordi, at en fuld franskmand havde erobret min seng. I øvrigt alt i mens at de stadig festede videre oven på – der røg den plan om mere søvn foreløbigt.
Jeg beslutter mig så for at gå ned og handle. Udover at det stort set er umuligt at finde rugbrød, så går det fint nok indtil, at jeg ikke skal betale. De tager ikke imod kreditkort, så man må betale med kontanter. Det bliver altid et eller andet skævt beløb, da man af uransagelige årsager har valgt at lave 1, 2 og 5 cent mønter. I dag blev det 18.93 euro, og jeg betaler med en 20-euro seddel. Og her kommer det, der tilter mig udover alle grænser: Retardoen bag kassen har åbenbart ikke flere af de føromtalte små mønter. Hun vælger så at spørge mig, om det er okay, at jeg bare får 1 euro tilbage. #)=(J#)R”#)RH#”)RH”#R. Hvad fanden tror hun selv? Jeg siger, at hun bare kan give mig 1.10 euro tilbage. Det vil hun ikke, da hun så får underskud i kassen. #)=J#)J”#)(J#)#HJ. For fanden en amøbe, altså. Jeg går i baglåst og kræver mine penge. Da hun 5 minutter efter ikke er kommet tilbage med byttepengene, vælger jeg at smutte (uden nogen byttepenge overhovedet).
Da jeg kommer hjem er festen heldigvis lukket og slukket. Jeg får pakket ud, og sætter mig til at skrive dette. Som håbet har det virket af-tiltende, og jeg glæder mig nu til noget søvn.
Efter at have læst det igennem, står det klart: Jeg er ikke idioten – jeg er omgivet af idioter. Dette var kun et udsnit på 2-3 timer af min dag – forestil jeg, hvor hårdt jeg har det i løbet af en hel dag, uge, måned eller år. Puha.
Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.
Underholdende læsning, men det tilter fandme mig, at jeg missede mit stop med bussn, så jeg måtte stige af næste gang og løbe tilbage for netop ikke at fange den næste bus, jeg skulle have. Nu glipper min frisørtid.
Åhh, folk der umotiveret stopper eller skifter retning midt i en proppet gågade is the worst... TiLttt
i loll'ed
Shit og jeg troede at jeg havde en dårlig dag, but gadaaaayymmnn mayn..
Kan følge dig meget godt indtil den med byttepengene, tag dog en slapper, vi snakker om under en krone....
@Iskov
Det er princippet i, at hun spørger mig, om det er ok, at jeg får for lidt tilbage. Hvis hun have bedt mig vente, for at hente ekstra byttepenge - ja, så havde jeg sgu nok bare bedt hende om at beholde dem alle. Det er retard-faktoren i spørgsmålet, der tilter mig!
Havde du stået foran mig i det supermarked, så havde du tiltet mig mere end gamle damer, der først skal til at finde sin pung idet hun får at vide hvad det bliver, istedet for de 5min hvor varene bliver scannet.. Tiiiilt..
Dog kan jeg følge dig i alle de andre punkter. ;)
Sjov blog. Jeg tilter også over de fleste folk, så du er ikke alene!