CykelNille skrev:Er også lærerstuderende, dog i Aarhus.
I forhold til det sidste du skriver, er det en ret spændende problemstilling. For hvad tænker du mere konkret, at du ikke bliver klædt godt nok på til? Fagfagligheden? Didaktikken? Klasseledelsen? Det hele?
Jeg er sådan det ikke uenig i, at man godt kan blive klædt bedre på, og jeg har faktisk selv brugt eksemplet med kørekortet. Jeg tror bare ikke, at jeg ser det ligeså negativt, som du gør.
@OP
Beklager highjack, du må lige sige til, hvis det skal pakkes sammen
Vi har fået lov til derail, så her er lidt af mine tanker:
fagfaglig viden: For at kunne levere god undervisning er det i mine øjne et MUST at man som lærer komplet behersker området og mindst et par niveauer over. Det kan man sagtens komme til, det kan også være man allerede er der, inden man starter på seminaret, men du kan sagtens (som jeg også linker) slippe gennem uden selv at kunne 9. klasse niveau. Min yndlingstanke er at ligge i narkose, mens en læge med anatomiundervisning/eksamensniveau fra seminaret begynder at skære i mig. I folkeskolen bliver man kastet direkte for løverne, der er ingen blød opstart, der er ikke tid til, at du selv lige sætter dig ned og lærer, hvordan man løser en ligning, hvor der skal være stumt d m.m.
Seminaret underviser bestemt ikke ud fra, at de studerende på nogen måde er der, fordi de lever op til nogle adgangskrav. Matematik kræver B-niveau, alligevel må der undervises i selv de mest basale områder, som jo alt andet lige koster på den konto, som hedder "hvordan LÆRER jeg et barn det her". Der er mit sammenligningsgrundlag, at starter du på universitetet, og der kræves matA, så har du altså seriøse problemer, hvis ikke du har niveaet, da de fortsætter, hvor A slap.
Og så er det fagfaglige jo det NEMME! Man lærer måske nok lidt på seminaret om organisering af undervisningen, og skal bestå nogle praktikker. Men det er jo frygteligt, hvor slemt det skal stå til, før man dumper en sådan praktik. Der er enorme områder, man slet ikke har lært noget om, når man kommer ud, heriblandt forældrekontakt, som ofte er noget der virkelig er svært for mange. I dette tilfælde er det dog muligt at lære undervejs og støtte sig op ad mange, da det ikke er uforudsete ting man står med.
Klasseledelse, tjaaah, lærer man egentlig, hvordan man tackler det, når alle de fine ting fra seminarietimerne ikke rigtig spiller, når det rammer den virkelige verdens elever? Jeg ved egentlig ikke, om det overhovedet kan læres, men forsøget derpå er godt nok svagt.
Og så hele den lidt diffuse pakke, som er svær at beskrive, også for dem som synes det er svært at passe jobbet.
Nu lyder det lidt som jammer, jeg synes mit job er fedt, til tider ufedt, men det gode overstråler det dårlige, og det dårlige er det ikke seminaret der bærer skylden for. Det ændrer dog ikke på, at det ikke er særligt store krav, der stilles på sådan 4 år.