AKL - der er to centrale problemer, som DGU ikke har forholdt sig seriøst til:
1. Golfspillerne i DK er i en skifteproces. Den "ældre" generation, som ofte repræsenterer bestyrelserne i klubberne har en meget høj klubloyalitet og værner meget tæt om "deres" klub. Den nye generation (25-40 årige) har i stigende grad en anden holdning i form af en travl hverdag, vil gerne spille forskellige baner, spiller ikke så mange runder om året mv. De søger en fleksibel form for medlemsskab hvor man ikke skal stange 5-8k i årligt kontingent + evt. indskud (som dog heldigvis er på retræte). DGU prøvede med Flex medlemsskabet, som på nogle områder er fint, men det leder til andet problem:
2. Rabatordninger. Golfhæftet, Teetime kortet og diverse klubrabatter på greenfee mv. gælder IKKE for Flexmedlemmer, Jeg har endda oplevet, at jeg som F medlem blev nærmest nedværdiget i nogle klubber. Hvorfor blive F medlem og betale fuld greenfee (som jeg iøvrigt også synes generelt er alt for dyrt i DK), når man kan blive Svensk medlem og op fordelene. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.
Så enten skal rabatordningerne i form af hæfter specielt, fjernes/forbydes for at undgå tilstrømningen til Sverige. Alternativt skal klubberne tillade rabatfordelene til Flexmedlemmer eller helt generelt skal klubberne sætte greenfee ned.
Ikast er et glimrende eksempel på en meget proaktiv klub. De kører fast lav greenfee på 200kr i hverdage og 250kr i weekender - til ALLE medlemsformer.