Min fætter er lige død. I det havde det været hans fødselsdag, han ville være blevet 14 år. Jeg fik og vide han var død da jeg sad med et par kammerater i lørdags og drak. Det hele er bare så surrealistisk lige nu, jeg kan stadig ikke fatte han er død. Han er lige blevet konfirmeret for et par uger siden. Og jeg var nød til at gå hjem der tidligt fordi jeg skulle arbejde. Jeg har ikke snakket så meget med ham siden han var ti, kun til div. familie sammenkomster, og så lidt til hans komfirmation selvf. Men jeg så ham som en lillebror, en jeg skulle passe på når han begyndte og komme i byen. Jeg tror på Gud, men min tvivl er virkelig begyndt at rammemig nu når han kan tage tre uskyldige liv. Jeg har fået snakket med folk om det, jeg har fået grædt ud, men jeg kan bare ikke glemme ham, han var så ung.
Det piner mig bare at skrive dette, men jeg tænker så meget på ham i løbet af dagen :'(.
Hvordan kan jeg glemme det, hvordan kan jeg komme videre?
Hvordan kommer man videre?
Det er satme også en trist historie. Forstår godt, hvis du er ked af det
:*(
Det er svært at sætte sig ind i det når man ikke selv har prøvet noget lignene. Sørg og få grædt ud den første tid. Få snakket ud om det - og hver så stærk og prøv at komme videre.
Jeg har en ven, hvis bedste ven døde.
Han var aldrig den samme mere efter det. Og selv om det må være svært er jeg sikker på at det sidste hans afdøde bedste ven ville ønske var at han skulle fucke sit liv op.
Det gør mig ondt at høre det med din fætter.
Jeg sender glade tanker og ønsker dig alt mulig held frem over.
held og lykke m8
Temerario
-----------------------------------------------------------
www.Pokerliv.dk
kategori: Temerario
@Temerario
Takker Temerario. Tja, det er vil bare med at komme op på hesten igen, komme lidt ud osv. Men for satan hvor er det da svært
En utrolig tragisk hændelse, som er så uforståelig at man ikke kommer til og forstå det.
Jeg har selv mistet flere venner, og senest min far, og kan sige at du glemmer det ikke, men du kommer videre, efter min far døde, er jeg os stoppet helt med og tro på noget som helst der har noget med religion og gøre, jeg føler bare ikke der er nogen mening idet og derudover så har jeg det sgu bedre ved og være min egen gud.
Du kan ikke glemme ham, og det skal du selvfølgelig heller ikke, du skal huske ham som du kan og have dine minder om ham som du kan tænke tilbage på.
Det er vigtigt du får talt en del om det, og det er os vigtigt du hvis du føler det mindste behov for det besøger din læge og taler med ham, for så er der sorg terapi grupper man kan komme i og det hjælper meget, jeg skal selv til og starte i sorg terapi, og på mine søstre har jeg erfaret det har hjulpet en del.
det hele virker måske uoverskueligt nu her, men der er lysere tider forude, hold hovedet højt, og husk og snak med familien, du må ikke blive indelukket.
Mvh Morten
"Jeg tror på Gud, men min tvivl er virkelig begyndt at rammemig nu når han kan tage tre uskyldige liv."
Det kan da ikke være Guds skyld! Det var ikke ham der kørte markræs!
Men jeg føler med dig og din familie, ærgeligt at dø i så ung en alder!
Ved du hvordan han fik fat i det store køretøj? lyder helt sindsygt, at de har fået fat i det!
@Pokerhat
nej jeg ved det ikke. Den 4. som overlevede er stadig på hospitalet, og har vidst ikke snakket med politiet endnu.
Ok, det må være rigtig hårdt for ham der overlevede! 3 af hans bedste venner er bare væk :S Men det er kun godt at overveje sin religiøse overbevidsninger en gang imellem!
Jeg har også tænkt rigtig meget på ham. Og især min fætters mor og søster. Nu mister de en søn, for en ti år siden tror jeg det er, mistede de en far. Altså min tantes mand, og min kusine og fætters far.
Snakkede med min kusine om det første gang i dag. Vi skal mødes senere når det hele er faldet lidt til ro, og snakke ud om det hele.
Er din kusine hans søster, eller forstår jeg det forkert :S
Yep korrekt. Min fætter (som døde) har en søster og en mor. Alle er jeg i familie med
Undskyld hvis det her rammer dig.
Da jeg læste om de unge, tænkte jeg på hvem der havde ansvaret for dem? Og om du havde fået lov, og om de andre børns forældre, ikke har været sure på de forældre, der lod dem lov?
Held og lykke med at komme over det, det kan være svært!
Det gør mig utrolig ondt at høre om denne meget tragiske historie, og jeg håber at du kan få bearbejdet det ordentligt, jeg er sikker på at Xschultz92 ikke har noget imod at du tilføjer ham på din msn, for han er den som efter min mening har behandlet sit eget tab på den allerbedste måde.
Jeg synes ydermere det er vigtigt ikke at miste troen, og ikke at drifte ud i fortabelse. Vi ved det alle sammen, life SUCKS and then you die. It's what we make of it, that counts. Jeg synes ikke du bør miste din tiltro til gud, da netop denne tro kan komme dig til gode senere.
Med venlighilsen
neverupdated.blogspot.com
Fandme ærgeligt(ikke stærkt nok ord)! Så mange bliver berørt af det.. Har selv oplevet mange af disse ting i nær familie. Jeg føler virkelig med dig!
Tak alle sammen. Tak for støtten. Og Joanna47, det gør det ikke, jeg har ikke talt med min tante endnu, og ved derfor ikke om de havde fået lov til at tage den.
Men ja, det er fandme noget lort, og så især når det er hans fødselsdag i dag, eller, igår den 26.
Først og fremmeste er det sørgeligt at det er sket og kan ikke sætte mig i din situration, men så alligevel. Jeg har oplevet nogle af de surrealistisk siturationer.
Du får ikke noget ud af at skrive herinde da du har brug for at snakke med nogle virkelig folk.
En god ven, en lærer, en person som du kan åbne helt op for og som kan sidde ved siden af uden at være ramt af tragedien.
Hvis du kan åbnet op får du det også bedre da du har brug for at tale ud. Selvom det er hårdt.
Og det er sgu synd når en mister livet.
det gør mig ondt.. det er meget tragisk.. og jeg føler med de pårørende.
jeg er selv opvokset i skelund, og har en søster der bor i Als, og jeg ved da ikke hvor jeg havde gjort af mig selv hvis der var sket nogen af dem noget, eller andre i min familie for den sags skyld.
Men jeg tror det eneste man rigtigt kan gøre er at få snakket ud om det, og prøve at leve videre så normalt som muligt.. tiden vil gøre det nemmere, men det vil selvfølgelig aldrig blive glemt.
/Casper
Jeg føler virkelig med dig, din familie og alle andre berørt af tragedien i Als!!
Når man pludselig står i sådan en situation, kan det virke som om alt i livet synes håbløst. Man tror ikke verden kan være så uretfærdig, og som du selv siger kan det føles meget uvirkeligt i den første tid. Men for at forstå og komme videre med dit liv, er det nødt til at blive virkeligt. Og for at blive virkeligt bliver du nødt til at konfrontere det. Du bliver nødt til at bevæge dig udenfor, selvom det sidste du har brug for er at fremmede mennesker kigger på dig.
Det er selvfølgelig også det du er igang med ved at skrive herinde, hvilket jeg synes tegner godt for fremtiden. For du kan og skal ikke glemme hvad der er sket, og det vil altid være en del af dig. Hvis du forsøger at glemme og undertrykke dine følelser, vil de blot komme tilbage med fornyet kraft et senere tidspunkt. Jo flere gange du ripper op i følelserne nu, jo bedre vil de hele. Det lyder som en tåbeligt gammel kliché, men det skal gøre ondt, før det kan gøre godt.
Heldigvis (hvis man kan bruge et så malplaceret ord i denne situation) er du en del af et samfund, som alle har fået tragedien tæt ind på livet. Det vil gøre det lettere for dig og din familie at finde nogen at tale med om det her. Det kan også hjælpe at tale med en udenforstående (psykolog el. lign), som virkelig kan hjælpe dig med at sætte ord på dine egne følelser og få dem bearbejdet.
Du har allerede taget et lille skridt mod at få det bedre, og jeg håber at du derigennem også vil hjælpe din familie og andre videre. Del alle de gode råd du vil få i denne tråd med familien og andre pårørte. Husk at folk bearbejder sorg med forskellig hastighed, så når du føler dig nogenlunde ovenpå igen, så glem ikke at blive ved med at spørge ind til din fætters forældre og søster hvordan de har det! De vil højst sandsynligt stadig være dybt berørte af det.