Jeg laver en del både chili olie og chilisovs.
Jeg har både elever i køkkenet og elever /ansatte til frokost hver dag. Af de erfaringer kan jeg konkludere at vi har meget forskellige tilbøjeligheder smage osv.
Dette er et bud på en generel chilisauce.
1. Jeg koger også altid olie eller sovs op, også for at dræbe evt bakterier.
Sidste produkt jeg fremstillede bestod af:
- 15 forskellige stærke chilier fra grønt torvet i Aalborg fra de glade gartnere. De kalder dem "dræberne fra Nibe"
Trinidad, Scotch bonnet og lidt andet godt.
Der var nogle meget meget stærke i blandt så kan ikke sammenlignes med f.eks en netto/føtex chili.
-1 pose tørret chili fra den lokale grønt med mere(ekstra hot) ca 100 gr
- 10 røde peberfrugter
- 2 kg modne cherrytomater ( wefood/Folkekirkens Nødhjælp - kostede 15 kr
syntes friske tomater og peberfrugter giver et lækkert touch på smagen.
- 3 hele friske hvidløg fra torvet( ikke fed,men hele)
- 3 store ingefær
- 4 store citroner gerne øko så både skræl og saft kan bruges lime er også lækkert.
har ofte pizzasauce /tomatpure/ som jeg bruger ca 1kg af også.
Tilsmagning med:
- hvidvinseddike
- sukker
- salt
- peber
Hvilket jo er en smagssag og meget afhængig af de andre ingredienser.
Alt blendes og koges op gerne med lidt olie.
Efterfølgende er noget af den blevet blendet med solsikke olie og røget i en mindre flaske til tider for at lave en ikke helt så stærk udgave.
Husk at skolde glas, evt atamon osv ift.holdbarhed ved større portioner.
Generelt skal man bare prøve sig frem og finde ud af hvad man godt kan lide selv. Nogle elsker en helt tynd og klar eddike basseret olie.andre vil gerne have en helt tyk tomatpaste med chilikerner og lidt olie.
Jeg har prøvet med alt muligt, tænker næsten alt grønt kan bruges. Har blandet andet lavet en orange chilisauce på græskar giver en speciel sødme.
Opkog og en stavblender så har i en sauce på 10 min hvis den skal være simpel 🥳