hvordan spilles et mellempar bedst?

#1| 0

På pokeruni lytter jeg meget nøje spillernes kommentarer/begrundelser for at spille deres hænder og lige nu er jeg ofte i tvivl om hvordan jeg spiller mellempar bedst 55-TT? Jeg har læst denne her: "Affiliate-indlæg fjernet - husk reglerne", som jeg synes lyder lidt forvirrende. Har også læst forskellige bøger om emnet og støder af og til på påstanden om at man bør raise f.eks. 77, 88, 99 osv. Men jeg forstår det ikke helt, fordi hele hånden er jo ødelagt i det øjeblik der sidder en spiller med et overcard på hånden (som jeg synes det meget ofte gør). Herefter har overcardspilleren mig bekendt minimum 30% chance for at ramme et par på bordet som er højere end den hånd jeg raiser med. Hvad er jeres mening om dette?

08-10-2009 18:09 #2| 0

ret komplekst spørgsmål.

er det tour eller cash

6-max eller Fullring

og i hvilken position?

08-10-2009 18:23 #3| 0

Typisk er det turneringer og ofte også 6 mands sng jeg spiller. Faktisk er det i alle typer positioner jeg godt kunne tænke mig at høre jeres mening. Jeg har læst mig til at fra tidlig- til mellemposition kan man på par op til JJ calle blor for at se om man kan ramme floppet med trips men andre steder synes jeg at få indtrykket at man bør raise i de samme positioner dog med minimum 77.

08-10-2009 18:42 #4| 0

Jeg smider som regel de små par hvis der er loose spillere som har position på mig. Ellers raiser jeg små par hvis der er foldet til mig, eller call'er hvis der er andre som har called. Og husk, når din modstander har 30% chance for at ramme, så har du selv 70% chance for at han misser :-)

11-10-2009 15:10 #5| 0

Er ikke særlig dygtig, men læste på deuces cracked en anbefaling på early stages. Call m. alle pp incl. 99. Derefter raise.
Jeg bruger det selv (kun sng og mtt) men justerer efter pos. og stack og evt. reads. Folder oftest de helt små pp's i early.

11-10-2009 15:14 #6| 0

Jeg syntes meget meget tit man kommer i store problemer med PP under TT.
Derfor har jeg valgt at hvis jeg kan få et "billigt" kig med dem i de første 4-5 levels, så gør jeg det. Ellers ryger de sq i mucken.
Ingen grund til at begynde at spille tricky med dem.

Rammer jeg ikke mit set på floppet, så check/folder jeg. Det har kostet mig sindsygt mange turneringer, at der kommer eks. T62 på floppet, og jeg sidder med 99, og tænker "Han kan da ikke have ramt den T?".

//Morten

11-10-2009 18:08 #7| 0

For det første skal du forstå hvorfor et par er en god hånd.

Der er to ting i det:

For det første er der håndens værdi i sig selv. Imod to høje kort har den lidt over 50% for at vinde. Mere interessant bliver det når du er oppe imod flere modstandere med høje kort. Hvis du for eksempel har 66, og du er oppe imod AKs, AQs og KJs all in pre flop, så har 66 små 33% chance for at holde op. Det er mere end hvad nogen af de andre hænder har, så du får langt den bedste handel i en fire vejs pot. Det svære er at undgå at komme ind imod et højere par, og jo dybere stakke i sidder med, jo mindre tilbøjelige er folk til at komme all in UDEN et større par, så den direkte værdi af hånden stiger, jo mere desperat din eller dine modstanderes stakke bliver.

For det andet så er det en hånd med gode implied odds. Det vil sige at det er en hånd som du kan tabe eller vinde en lille pot med, eller vinde en stor, når du rammer dit set.

Det vil sige at for at det er profitabelt, så skal der være en stor pot at vinde, og der skal være en god sandsynlighed for at vinde den. En tommelfingerregel siger at du skal kunne vinde tyve gange det beløb det koster at spille hånden tilbage, før det kan betale sig at spille den alene for det formål at spille for at ramme et set eller opgive hånden. Når du er i starten af en turnering har de chips du kan tabe større værdi end dem du kan vinde, så der skal du nok kunne vinde lidt mere end bare 20 gange indsatsen.

Med andre ord så skal både du og din(e) modstander(e) have rimelig dybe stakke, før du er interesseret i hånden, og jo flere modstandere der er med fra floppet, jo større bliver sandsynligheden for at en anden rammer en næst bedst hånd, når du en gang imellem rammer settet, så derfor kan det være en glimrende hånd at limpe ind efter flere andre limpere med, for at spille en multi-way pot. Det samme med suitede connectors, om end de rammer et stort flop noget sjældnere, så der skal den mulige gevinst være tilsvarende større.

Den bedste måde at spille hånden, er når du har muligheden for at åbne potten "first in" i sen position. Der vil jeg ALTID åbne med et raise. På den måde har du taget initiativet i hånden, og du kan nemmere tage potten ned med et continuation bet på de fleste flops. Det vil sige at ud over at kunne ramme settet, så vil du kunne repræsentere diverse esser og konger og så videre på floppet, men husk at en rimelig tænkende modstander vil netop vælge små og medium par (og stort set intet andet) til at flat calle og set mine med, så hvis du får modspil af en TAG modstander, så vær parat til at lægge dig hurtigt, hvis du ikke selv har ramt settet.

Husk at både i cash games og i de tidlige faser af turneringer kommer din største samlede gevinst ved alle de små pots hvor du åbner pre flop, og tager potten ned med et c-bet på floppet, så uanset om du har et lille par, et stort es, eller en suited connector, så sørg for at du altid har position og initiativ på din side, når du vælger at spille en pot, og hvis du ikke har det, så SKAL du have korrekte implied odds til at spille alligevel.

Problemet er at det er ret svært at anslå implied odds. Det er en procentdel af den totale gevinst du maksimalt kan vinde, som afhænger af din hånds styrke og potentiale, samt en vurdering af hvor let din modstander vil skille sig af med sine penge. Som nybegynder vil jeg foreslå at du vælger de hænder og standard situationer, som du ved hvordan du skal spille, og holde dig væk fra alt andet, ind til du er blevet ret god til det, og mener det er på tide at gå videre og udvikle dit spil mere.


I David Sklansky's "No Limit Hold'em - Theory and Practice" har han lavet en tabel over hvor mange big blinds du profitabelt kan skubbe all-in med, uanset om dine modstandere kan se dine kort eller ej. En hånd som 66 for eksempel, kan du skubbe all in for små 58 big blinds fra knappen, selv om der sikkert er andre måder at spille den på, som er mere +EV. TT kan skubbes for 120 big blinds.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar