prangstar skrev:
Ofte handler det om at undgå dobbeltbeskatning, hvilket ikke er angribeligt. Nogle af de angreb vi har set på kapitalfonde og deres konstruktion har været ude i hampen.
I samme ombæring er der også tvivlsomme kapitalfonde og konstruktioner, som der selvfølgelig skal slås ned på. Det er bare for nemt, at skære alle over en kam. Synoptik, mener jeg, blev uretmæssigt anklaget. Lagkagehuset fik også en over nakken, fordi der ikke blev betalt skat, hvilket var rimeligt nok, da selskabet kørte med underskud i og med de satsede på vækst.
Jeg er helt enig med dig i, at alle selskaber hjemmehørende i Luxembourg ikke skal skæres over een kam. Der er naturligvis legitime grunde til at placere sig i landet.
Danske selskaber skal heller ikke udstilles fordi de har udenlandske ejere. Det betyder blot at udlandet vil føre kapital til danske forretninger.
Du har også ret i at man bruger lande med hvem vi har en DBO for at undgå dobbeltbeskatning.
Problemet er dog dem, hvor selskabet i Luxembourg reelt er tomt, hvor den reelle ejer er placeret i et tredjeland, og hvor man som eet eksempel udnytter moder/datterselskabsdirektivet til at undgå beskatning i DK, og hvor der ikke beskattes efter interne regler i Luxembourg og midlerne strømmer ubeskattet til et selskab eller en person i feks USA, som skulle have betalt kildeskat i DK, hvis ikke det var for det Luxemborgske selskab.
Spørgsmålet er så hvorvidt Luxembourg har været villige nok til at forsøge at løse denne udfordring.