Hvornår kan det betale sig at købe bil?

#1| 0

Jeg er efterhånden ved at være ret træt af at bruge mine weekender i tog, og efter lidt hovedregning kom kæresten og jeg til at snakke om hvorvidt vi egentlig får nok ud af vores penge til transport.

Håber der er nogen, der kan svare mig på hvornår det egentlig kan betale sig at købe/lease/dele bil fremfor at tage tog. (Jeg har ikke overblik over de udgifter, der typisk kan forventes ved de tre former for bilkørsel på et år)

Facts:
Vi bruger ca. 2000-2500 kr tilsammen på tog pr. måned til diverse familiebesøg.
Vi bliver en ekstra i familien til december.
Vi skal primært bruge bil i weekenderne, samt evt. i ferier.
Vi har ikke tidligere haft bil/bilforsikring.
Vi bor i centrum af Odense, men med mulighed for gratis parkering.
Vi burde have mulighed for at opnå lån i friværdi eller et alm. banklån, hvis det er mere aktuelt.

Lad mig høre, hvis der mangler nogen form for information - håber der er nogen, der kan hjælpe!

10-07-2015 12:00 #2| 0

Diesel/ benzin
Værksteds besøg
Vægtafgift
Det er dyrt at have bil, men rart at have :)

Men find en bil med lav vægtafgift, kører langt på literen.
Har selv en seat ibiza som koster 1040kr om året og går 25km/l.

10-07-2015 12:12 #3| 0

Lad være med at låne penge i banken til bil. Få det finanseret ved forhandleren. Jeg købte bil for et år siden. Banken ville meget gerne låne mig penge til cirka 8%. Fik det finanseret til 1,99% ved forhandleren.

Jeg har en suzuki swift. Står til cirka 20km/l men med en del motorvejskørsel er det nærmere 15.

Betaler 1700.- mdr for bil. Og den er betalt ud efter 7år. 20k udbetaling.

7600.- i forsikring i århus.

360.- for vejhjælp.

580.- årligt i ejer afgift.

Jeg kører også mellem 2000 og 2500 mdr. Og med benzin har jeg det til cirka 2400.- i mdr udgift.

Så kommer værkstedsregninger selvfølgelig oveni.

10-07-2015 12:47 #4| 0

Kan det alternativt ikke betale sig for dem at lease en bil da det jo giver den fordel at de ikke skal tænke på værksteds regninger m. m. ??

10-07-2015 12:50 #5| 0

Cains...> Hvordan kan du få dine tal til at give ca. 2.400 kr. pr. måned?


Forsikring, vejhjælp, ejerafgift =7600+360+580 = 8.540 kr. (712 kr. pr. måned)

Brændstof = 2000/20 * 10 = 1.000 kr. pr. måned

Afdrag = 1.700 kr.

I alt ca. 3.400 kr.

10-07-2015 12:52 #6| 0

Advarsel: Når I først har haft bil kommer I aldrig tilbage i toget.


I vil kunne (gøre) så meget mere, når I har en bil, for ikke at tale om, at med en baby der SKAL det bare fungere. Ikke at det ikke kan lade sig gøre med tog, men er du vimmer jeg ville dø af at have en baby og skulle være afhængig af offentlig trafik. Ender da nok med at koste jer et par 1000 mere om måneden, men hey, det er jo peanuts, i forhold til det I ellers har rodet jer ud i :))

10-07-2015 12:52 #7| 0

Leasing ved under 15K km. om året'ish.


Ved forhandlerfinansiering er der typisk store stiftelsesomkostninger der ikke er fradragsberettiget, med mindre lånet løber 24 mdr. eller mindre - så regn lidt på skattefordelen af at have renter.


Jeres udgifter vil nok stige, men det er fandme behageligt at have bil.


Jeg ville kigge på en Huyndai I30 med 5 års garanti :)

10-07-2015 12:53 #8| 0

Køb evt. noget, hvor der er billig (elendig) forsikring med i tilbud, så kan I komme ned på ca. 3-4k i forsikring. Eller leasing ja, så får I mindre besvær.

10-07-2015 12:57 #9| 0

Hvorvidt man skal låne til bil hos forhandleren eller i banken var oppe og vende i Kontant, Pengemagasinet eller et andet af de økonomi programmer.


Resultatet var at det bliver det samme.


Den ene part har større gebyrer på oprettelsen men tilsvarende lavere rente. Den anden part har næsten ingen gebyrer men højere rente.


Men naturligvis undersøg det selv, sammenlign den konkrete bil du går ud og ser på.

10-07-2015 13:20 #10| 0
AnyFellow skrev:Cains...> Hvordan kan du få dine tal til at give ca. 2.400 kr. pr. måned?

Forsikring, vejhjælp, ejerafgift =7600+360+580 = 8.540 kr. (712 kr. pr. måned)
Brændstof = 2000/20 * 10 = 1.000 kr. pr. måned
Afdrag = 1.700 kr.
I alt ca. 3.400 kr.

hehehe Man skal ikke gøre noget på tom mave. :D


De 2400.- er før benzin.. Så der skulle selvfølgelig have stået 2400.- uden benzin. Så 4400.- totalt.

:)

10-07-2015 13:24 #11| 1

Alt efter model skal i nok regne med 500-1000 kr måned til vedligehold

10-07-2015 13:30 #12| 0

@ cains

Hvad gav du for bilen?

10-07-2015 13:41 #13| 0
cains skrev:Lad være med at låne penge i banken til bil. Få det finanseret ved forhandleren. Jeg købte bil for et år siden. Banken ville meget gerne låne mig penge til cirka 8%. Fik det finanseret til 1,99% ved forhandleren.
Jeg har en suzuki swift. Står til cirka 20km/l men med en del motorvejskørsel er det nærmere 15.
Betaler 1700.- mdr for bil. Og den er betalt ud efter 7år. 20k udbetaling.
7600.- i forsikring i århus.
360.- for vejhjælp.
580.- årligt i ejer afgift.
Jeg kører også mellem 2000 og 2500 mdr. Og med benzin har jeg det til cirka 2400.- i mdr udgift.
Så kommer værkstedsregninger selvfølgelig oveni.

Hvad er ÅOP i dit billån. Vil gætte på det er over dobbelt de 1.99%.

Billån i banken på 8% er jo sick.

Har selv et i Nordea til 3.95

10-07-2015 13:45 #14| 0
Klaphat skrev:Alt efter model skal i nok regne med 500-1000 kr måned til vedligehold

Vel ikke hvis man køber en ny bil

10-07-2015 14:49 #15| 0

Der er stadig service, minimum 1 gang årligt på en ny bil, hvis garantien skal holdes. Jeg betalte, så vidt jeg husker 6-7.000 kr. for 2. års service, her i januar.

10-07-2015 14:51 #16| 0

Hey InPosition.

Dit spørgsmål er hvornår, det kan betale sig at købe en bil.

Hvis det er ud fra et rent økonomisk udgangspunkt kan det så godt som aldrig svare sig at købe en bil i DK. Nærmest lige meget hvor billigt du gør det, kommer du ikke ned under en gennemsnitlig månedlig udgiftstigning på 4k, med afdrag, benzin/diesel, forsikring, mekanikerregninger etc. For langt de fleste bilejere er vi nærmere på en udgiftstigning 5-6k i måneden i forhold til ikke at have bil. Uforudsete mekanikerregninger er chokerende dyre!
Langt de fleste mennesker kan ikke trække noget af denne udgiftstigning fra, så det er af rådighedsbeløbet, det ryger :P


Selvfølgelig kan man trække sine faste udgifter til offentlig transport fra ovenstående, da man ikke længere bruger dette.
Men I må have en usædvanlig besøgelysten familie, siden I bruger så stort et beløb på det i måneden, selv om I bor i midten af landet ;-)

Mvh

/J

10-07-2015 15:46 #17| 0

Økonomisk vil det sjældent kunne betale sig, at have en bil. Men nu der kommer en ekstra i familien til December. Så vil jeg virkelig overveje at få en bil!

En VW Up er en fin bil, men stadig med god plads i. :) Alternativt er der også Mazda to, som er en bil, der lige er lidt større end mini klassen :)

10-07-2015 18:15 #18| 0

djoffer skrev: Vel ikke hvis man køber en ny bil

Et serviceeftersyn kan hurtigt løbe op i 5-6 K, og det skal man nok 1 gang årligt

10-07-2015 18:42 #19| 0

Der er forskellige 3-årige leasingtilbud derude. Blandt andet Peugeot 108 til under 2k i start og 1800 om måneden i 36 måneder med 15000 km/år. Dertil kommer så forsikring, dæk og brændstof, vask mv. 45000 km kan kræve i hvert fald et sæt fordæk. Det afhænger af kørestil mv.

Så er spørgsmålet hvad du kan forsikre sådan en potte for?

Men kig på de forskellige bilmodeller, der er mange privatleasingtilbud, Peugeot er vist helt i bund med startydelse, men så sparer i da at låne ;-)

Leasing kan dog medføre udgifter til istandsættelse ved aflevering, sørg for at få en FDM-aftale, så er du i hvert fald om ikke totalt, så nogenlunde beskyttet.

Det er muligt, den mindste model vil føles trang med et lille barn og barnestol - men det er nok det billigste i kan gøre. Enten købe en i den størrelse eller lease den.

Vær opmærksom på, at når der står 15000 km/år løber der ekstra regning på hvis der er "overkørte" km - hvorimod du får et meget begrænset beløb om noget tilbage ved "underkørte". Så tegn aftalen med de km du forventer at køre. Regn lidt på hvor mange km i kører med tog, gang med 2 fordi i får mere lyst til at komme ud kig så på det.

10-07-2015 19:05 #20| 0

Tak for de mange gode input indtil videre!

10-07-2015 19:12 #21| 0

Med børn osv. synes jeg ikke, det er hensigtsmæssigt, at anskaffe sig en lille bil.


Hvis man kan holde ud, at køre i en Skoda, så har de i anledning af Tour De France en kampagne på Octavia og Rapid, noget i stil med den her ville være en ok familiebil. En årlig ejerafgift på 620 kr er overkommeligt.


Lille discalimer, jeg aner intet om skoda, og hvorvidt det stadig er det værste skrammel, men jeg har indtryk af, at det er blevet bedre end det var før i tiden.


Redigeret af Rottegift2 d. 10-07-2015 19:16
10-07-2015 19:17 #22| 0
cains skrev:Lad være med at låne penge i banken til bil. Få det finanseret ved forhandleren. Jeg købte bil for et år siden. Banken ville meget gerne låne mig penge til cirka 8%. Fik det finanseret til 1,99% ved forhandleren.
Jeg har en suzuki swift. Står til cirka 20km/l men med en del motorvejskørsel er det nærmere 15.
Betaler 1700.- mdr for bil. Og den er betalt ud efter 7år. 20k udbetaling.
7600.- i forsikring i århus.
360.- for vejhjælp.
580.- årligt i ejer afgift.
Jeg kører også mellem 2000 og 2500 mdr. Og med benzin har jeg det til cirka 2400.- i mdr udgift.
Så kommer værkstedsregninger selvfølgelig oveni.

Ved godt renten de oplyser ved bilforhandleren lyder super - men efter du har betalt omkostninger etc. til lånet ender du som regel med en ÅOP et godt sted over det dobbelte af din rente.. Det er egentlig fidusen ved de her billige renter, at nogle knap-så-oplyste, glemmer at se hvad ÅOP egentlig bliver. No offence, men hvis banken tilbyder dig 8% i rente - er du nok heller ikke sindssygt attraktiv for banken (kan der være mange grunde til).


Men husk nu at se på ÅOP i stedet for bare at kig på renten.

10-07-2015 19:21 #23| 0

Køb en golf gte

10-07-2015 19:28 #24| 0

Jeg var ude og se på biler med min søster for en måneds tid siden.
Hun købte en vw up. De kunne tilbyde en finansiering med 1,50% over 96 måneder, og 20% i udbetaling. Hun betaler 1765 kr. ( deromkring. + - en 20kr. ) om måneden. Her er der så 3 års service. Garanti på alt på bilen i 5 år, pånær dæk. Forsikring. Afgift. Alt er indregnet i de 1765kr. Det eneste hun skal betale udover er benzinen.

Ville bare komme med dette input.
I og med i skal have et barn, kan de jo ske i skal op og Se på en størrer model, som f. Eks. En polo. (Lækker bil, min mor har lige købt en)

- Steffen P.

Skrevet på telefon, så undskylder for fejl.

10-07-2015 19:51 #25| 0

3,95% billån i Nordea? tror næsten ikke på det, selvom man har hus..

Det tilbud jeg fik fra Danske var MEGET højere.. og santander trods omkostninger var meget billigere


Og hvad gør en attraktiv for banken? hvis man har fast job, og et pænt rådighedsbeløb.. det er vel attraktivt..

10-07-2015 19:56 #26| 0

@rottegift
En skoda Octavia er i store træk den samme bil som en Audi A4. Motor, undervogn og elektriske komponenter er præcis de samme.

10-07-2015 19:58 #27| 0

Tjekkede lige nordea.. den er sgu god nok.. sick shit

10-07-2015 20:06 #28| 0
 skrev:Tjekkede lige nordea.. den er sgu god nok.. sick shit

:)

 

Redigeret af Bridgeking d. 25-06-2023 11:49
10-07-2015 20:09 #29| 0

Min kæreste og jeg stod med samme behov og situation som jer, bortset fra vi har fået vores den lille og at vi bor i århus.

Efter at have overvejet frem og tilbage med leasing, brugtbil osv, så endte vi med:

Skoda fabia combi, 1,2 90hk, ambition + comfort pakke og ekstra højtalere - alt inkl. 175.000.

Fordele er stort bagagerum + halvårlig ejerafgift på 320 (deraf også benzin venlig model + billig forsikring på 335 om måneden uanset anciennitet + relativt ny model med god std. Radio mm. Og høj sikkerhed

Regner med regnestykket kommer til at se nogenlunde sådan ud:
Forsikring: 335
Ejerafgift pr. Mnd: 50
Værditab pr. Måned: 1500 i gns. (Med vores relativt lave forbrug)
Service, dæk og vedligehold de første 5 år: 800 (service er vidst kun hvert 2. År ved jeres lave forbrug og skulle ikke være så dyrt iflg min research.)

Altså i alt 2685 i måneden, rundet op til 3000kr til uforudsete rep.

Det er så plus benzin, men fratrukket jeres høje forbrug på off. Transport.

Regner selv med en merudgift på 2000kr i måneden for bekvemmeligheden osv i forhold til brug af off. Transport.

Vi glæder os til vi får vores leveret, og tager det sure med det søde :-)

Hvis du skal finansiere, så ville jeg muligvis overveje at lease gennem det selskab gomore.dk henviser til. (Kan ikke huske deres navn, men synes de var billige og inkl. Forsikring)

10-07-2015 20:18 #30| 0

det korte svar er aldrig

10-07-2015 20:24 #31| 0
DAxelsen skrev:@ cains

Hvad gav du for bilen?

155k. Ved ikke hvad min ÅOP er. Banken insisterede på at give mig et tilbud også, selvom de vidste de ikke kunne gøre det bedre eller tæt på bedre. Var hos Danske.. Vildt hvis nordea er så meget lavere.. I så fald skal man self kigge på begge muligheder. :)

10-07-2015 21:06 #32| 0

Nu er der lige den detalje - at en del af udgifterne hos forhandler ikke er fradragsberettigede. Hvis bankens gebyrer er væsentligt lavere og AOP ikke for forskellig kan banken stadig være billigst, da renter kan trækkes fra - det kan gebyrer ikke. Men det kræver specifikation af begge lån - men fradraget for renter er ca. 33% af renteudgiften. Så det burde være til at regne igennem i hovedet med begge stykker papir foran sig ;-)

10-07-2015 21:13 #33| 0

Rentefradragstørrelse er en noget mere kompliceret end blot 33 %. Det er yderst afhængig af kommuneskat, hvor mange renteomkostninger husstanden har, om man er gift og så falder den i øvrigt også indtil 2019.


Jeg ville benytte mig af et forsigtighedsprincip på 25 % for hele ejerperioden, hvis man er er gift og husstanden allerede har renteudgifter for 100K om året.

11-07-2015 01:03 #34| 0
Taxfreeman skrev:@rottegift
En skoda Octavia er i store træk den samme bil som en Audi A4. Motor, undervogn og elektriske komponenter er præcis de samme.

Undskyld mig, men hvorfor udtaler du noget som er lodret forkert?


Skoda Octavia, Seat Leon, VW Golf deler platform med Audi A3. Den hedder: Modularer Querbaukasten (MQB).


Audi A4 kører med Modularer Längsbaukasten (MLB), som i øvrigt er fælles med Audi A5, Q5, A6, A7 og sågar A8. Derudover kører også Porsche Macan med MLB.

11-07-2015 01:18 #35| 1

Men tilbage til OP's spørgsmål.


Så er der lige et par ting jeg lige vil minde jer om. Nemlig at det aldrig kan betale sig at købe bil Vs offentlig trafik, set rent økonomisk. Og dog, det kan faktisk godt lade sig gøre, men det er ikke noget jeg vil råde jer til, da det ikke ligefrem virker som om i er uddannede i -eller har de store kontakter i autobranchen. En ting i skal være rigtig opmærksomme på er, at vælger i en af de helt små økonomibiler(gælder faktisk også en lidt større/dyrere bil), så vil jeg på det kraftigste fraråde at finansiere bilen, simpelthen fordi bilen falder for meget i pris i forhold til jeres afdrag, ligesom tiden det tager at afdrage lånet formentlig let ville kunne konflikte med eventuelle familieforøgelser bare lidt ude i fremtiden. Var jeg i jeres situation og i har de 20-30k i udbetaling, så ville jeg finde mig en brugt bil, nysynet og køreklar, som modsvarer jeres behov, og de er meget subjektive, så det kan jeg ikke rådgive om, når jeg ikke kender jeres præferencer. Og så ellers kører den i hegnet, når og hvis der kommer yderligere småfolk til. Vi her i familien gør det samme, altså jeg er og bliver bilnørd så jeg forlanger at køre i en ordentlig bil, men vil næsten æde min hat på, jeg kan finansiere 2-3 bilers vedligehold billigere end langt de fleste betaler i omkostninger til finansiering og ikke mindst værditab. Hvis i kun kører 15000km om året, er det ikke så meget km/l i skal kigge på, om den kører 12 eller 14 km/l eksempelvis er under 2000kr om året.

Redigeret af GrimGladGris d. 11-07-2015 01:21
11-07-2015 08:09 #36| 0
GrimGladGris skrev:

Undskyld mig, men hvorfor udtaler du noget som er lodret forkert?

Skoda Octavia, Seat Leon, VW Golf deler platform med Audi A3. Den hedder: Modularer Querbaukasten (MQB).

Audi A4 kører med Modularer Längsbaukasten (MLB), som i øvrigt er fælles med Audi A5, Q5, A6, A7 og sågar A8. Derudover kører også Porsche Macan med MLB.



Ville nu også bare pointere at Skoda ikke er noget skrammel mere. Beklager min indsigt i bilens verden ikke er på højde med din.


← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar