Hyggegrinderen i Denver, Colorado

#1| 60

Efter at have brugt sommeren, efteråret og vinteren i Texas og Florida, så gik turen endelig til et område i USA jeg endnu ikke har fået besøgt. Firmaet har sendt mig afsted til Denver, Colorado, hvor jeg skal opholde mig i yderligere 8-9 uger. Det meste af tiden står selvfølgelig på arbejde, men har da fri fra lørdag eftermiddag og frem til mandag morgen. Så tænker snildt der kan blive til et par køreture op i bjergene for at spille lidt poker. Derudover skal jeg selvfølgelig have besøgt en masse forskellige nationalparks, samt set lidt sport !

 

På den korte tur op i bjergene fik jeg nappet en række billeder, 

 

 

Desværre var jeg ikke klar på synet, der mødte mig da jeg kørte ind i Black Hawk, hvor man bliver mødt af Monarch casinoet. GPS var denne weekend sat mod Ameristar casinoet efter anbefaling fra morfarnissen, så trucket blev svinget ind i parkeringshuset, og pokerområdet lokaliseret. Der var meget travlt denne weekend, så ventelisten var lang. Tiden blev brugt over i sportsbooken, der slet ikke kan sammenlignes med Vegas.

 

 

Det blev til 3 flasker Blue Moon Belgian White, før jeg endelig modtog en SMS fra casinoet at min plads var klar. Travlheden skyldtes at der blev fejret kinesisk nytår, så hotellerne var fuldt booket, havde selv forsøgt at få en overnatning, så jeg kunne spille natten lang, en tur op i bjergene om søndagen, og så en session mere på hjemvejen... Sådan skulle det desværre ikke gå.

 

Som nævnt var min plads endelig blevet klar i et slag NL500, så gik til kasseren og fik byttet 500$ til chips. 

 

 

Der går ikke længe før jeg bliver involveret i en hånd. Får tildelt 82 i Bigblind, 5 mand limper ind og jeg kan kvit og frit checke min BB. Vi finder et dejligt flop der slår K78 SB vælger at bette 15$ som jeg kalder herefter kommer der 2 yderligere calls. Turn 8 der checkes til mig som nu har fundet trips og et flushtræk, så jeg better 45$ og får et enkelt kald. River er A hvor jeg vælger at valuebette 75$ og får et crying call efter 1-2 min, jeg viser og hun mucker den sidste 8'er.

 

God start på turen at samle en af de første hænder op !! Herefter bliver det lidt kedeligere med en række premiums, hvor der bliver hejst preflop og så helt blankt flop.

 

Endelig får jeg 99 i hulen, der hæves til 15$ med 4 calls efterfølgende, floppet er dejlig lavt med 842 og 2 i -kulør. Valgte at bette 25$, hvilket nok var i den lave ende, men fik 2 kald. Turn var en 9'er, men desværre completer den også flushen. Første mand checker til mig der melder 65$ det folder de "desværre" til.

 

Lidt efter har vi igen fået en premium i form af QQ i sort kulør. Vælger en alternativ linie denne gang, 2 personer har limpet, inden der bliver hævet op til 20$ bordet er til den tørre side, så vælge at kald fremfor at hæve. Det bliver til en 4vejs pulje, hvor bordet er 9 høj alle i . Igen bliver det better fra første mand til at acte herefter to yderligere kald. Jeg vil raise og tæller mine chips op, men får kun lagt 4 chips i hver stack + 1chip mere, så istedet for et raise til 105 blev det kun 85$.... 2 personer folder hurtigt, men den sidste spiller som virkede til at være habil tænkte længe. Det ender med et fold og jeg napper puljen.. Pyyyhh :)

 

Det var ved at være tid til aftensmad, men fik lige glemt en enkelt hånd ind. Det blev A4 to personer har limpet jeg sidder i CO og vil også gerne med til floppet, men BB, der satte sig med 2500$ selvom max er 700$, mener pludseligt det skal koste 35, en kalder og jeg vælger at kalde i position. floppet er A65 med en Bigblind vælger at bette 40$ min sidemand vælger at fold, Jeg mener det skal koste 125$, han mucker og vi går til frokost.

 

Ind for 500$ og ud for 729$, godkendt omend jeg godt ville have connected lidt mere med mine premiums. Der var kun mulighed for at sit out i 45$ og det mente jeg ikke var nok til den bøf bearnaise jeg havde planlagt skulle være aftensmaden. Så cashede ind og meldte mig på ventelisten igen, da der var 50+ i kø til NL500.


Desværre blev jeg slemt skuffet, da jeg kom hen til restauranten var den reserveret til selskab den weekend. Så måtte tænke i nye baner end planlagt. Valget faldt på Fireside Kitchen. Valget faldt på en Hickory roasted prime rib med garlic mashed potatoes, market vegetables, jus og horseadish cream. Det smagte fint, men bestemt ikke imponerende. Herefter var jeg egentlig klar til at vende tilbage til pokeren, men havde endnu ikke modtaget en SMS, så tænkte en dessert og kaffe ikke ville skade.

 

Da den er indtaget og regningen er betalt vender jeg tilbage til pokerrummet for at se status på ventelisten. Kan se der stadigvæk er en 4-5 personer foran mig, så går en tur ud og udforsker casinoet lidt mere og for at scoute lidt hunkøn :D Der går vel 15min inden jeg får min plads.

Køber igen ind for 500$ og allerede i hånd nummer 2 finder JJ i hulen ! Jeg er UTG så der hæves til 20$ får kun 2 calls. floppet er  J63 rainbow, Jeg er sidste  mand, så vælger at slowplay på et ret ufarligt bord :( Turn er en 8'er, så stadigvæk intet at være bange for. Første man checker, næste smider 10$ derud, jeg prøver at hæver til 45$ men de folder.

 

Der er kommet en ny spiller til bordet, som flere ved bordet kendte. De spurte ind til en hånd forrige uge, hvor han åbenbart vandt en Bad Beat Hånd(pulje) der gav ham en check på næsten 40.000$. 

KQo vælger jeg at hæve til 20$ fra mid pos. det bliver til 4 kald. floppet er KJT med 2 ruder, hvor jeg har Q. Jeg better 45$ som vores BBJ sidemand hæver til 145$. der foldes rundt til mig, derefter lidt tid finder et kald frem. Turn var endnu en J, jeg checker og sidemanden siger 50$ kun... Nå for pokker det var en billig pris så jeg vælger at syne med min opened toppar. På river får jeg heldigvis et walk, men desværre viser han AQo op :U

 

Så nu var jeg nede i 350$, men så begyndte tingene at vende første hånd på vejen var 54s. Jeg havde været lidt stille, så vælger at hæve den til 15$ det blev kun til en 3 vejspulje, men floppet var T96, men bestemt ikke super, men får en gratis turn og det sagde jeg ikke nej tak til. Turn var 3. En better 15$ jeg vælger at syne river, som er en 7'er. Det var ikke lige den ende jeg ønskede at rammer, så da han better 30$ overvejer jeg om den skal kaldes eller hæves. Jeg vælger sidste option og hæver til 95$ hvilket han overraskende kalder og mucker da jeg viser.

 

Så er vi back in business, får tildelt A5 som selvfølgelig skal spilles ! Det ender med 6 mand limper til floppet, der rammes lige i røven. 423 floppet wheel med nut flush draw er ikke tosset. Jeg er første mand og vælger at skyde 15$, hvilket kastede 4 kald af sig. turn er en 6'er, lidt trælst da min A ikke spiller længere, men det stopper os ikke, så 55$ bettes og får et kald. Riveren er dejlige Q, så nu har vi nuts. Igen vælger jeg den aggressive linie og siger 150$, får heldigvis et crying call til sidst. Han vender pocket 5's for straighten, og var ikke synderligt tilfreds da jeg vendte min hånd =)

 

Lidt senere vælger jeg at betale for at spille et meget tvivlsomt spot. jeg har A6o i BB, men vores sidemand BBJ hæver til 15, 4 har kaldt og jeg kan kunne action med et kald eller fold. Det blev til et kald??? Nå, men når man løber varm gør det ikke så meget, for floppet er 662 rainbow. jeg checker selvfølgelig, BBJ melder 30$, det bliver kaldt af en anden spiller og jeg vælger stadigvæk at slowplay så kalder også. turn er Q. Jeg checker igen, BBJ siger 55 og jeg kalder som den eneste. På river checkraiser jeg hans 75$ bet til 225, men han folder.

 

Jeg spiller herefter kun en hånd mere, som er QJs, hvor jeg hæver fra UTG til 15$, en hæver til 60$, der foldes til mig. Kan se han har en 600-700 i stacken, så vælger at gamble, så vil en tur til floppet. Det er fuldstændigt blankt for min hånd. Så jeg check folder og går op efter 2 racks til mine chips og kalder det en aften, da klokken er 1.30

 

Ender med et overskud på 522$ i anden session, så samlet overskud var 751$ Hvilket må betragtes som GODKENDT! Herefter måtte jeg desværre ud på en times køretur, ville ellers gerne have drukket en stak øl, men det må blive i en anden weekend, når jeg finder tid til at spille igen.

 

De næste events der skal overståes er Denver Nuggets mod Brooklyn Nets på søndag, den 11 februar står den på Colorado Avalanche mod Tampa Bay Lightning, og så selvfølgelig superbowl party hos en kollega. Kan være jeg sniger mig på casino imorgen, hvis min kollega ikke gider drikke øl med mig 

Redigeret af aLETman d. 04-02-2022 21:45
04-02-2022 22:12 #2| 2

Skøn blog :)

04-02-2022 22:39 #3| 1

Dejlig læsning 👍😀

04-02-2022 22:47 #4| 6
MESTERBLOGGER

Ønsker dig god skrub og ser frem til en masse updates de næste 9 uger :)

04-02-2022 22:55 #5| 3

Rigtig fed blog, håber vi får en masse updates.

05-02-2022 11:33 #6| 2

Fedt med endnu en blog

Tak for den😊👍

05-02-2022 12:36 #7| 2

Juhu blog.

Tillykke med 2 x win

05-02-2022 13:07 #8| 1

Fedt skriv og rigtig solidt spil. Håber på flere updates fra Colorado.

 

Hvad arbejder du med hvis man må spørge? Lyder ikke dumt med muligheden for at opleve tre forskellige stater på et halvt år :)

05-02-2022 16:48 #9| 11
OP
mchlD skrev:

Fedt skriv og rigtig solidt spil. Håber på flere updates fra Colorado.

 

Hvad arbejder du med hvis man må spørge? Lyder ikke dumt med muligheden for at opleve tre forskellige stater på et halvt år :)

 Arbejder med Wind turbine generators hos Vestas ☺ Hvor jeg arbejder som supervisor med prototyper, rejser rundt i verden og supporterer de forskellige afdelinger med, hvad de nu engang har behov for, så det kan være site supervisor, site optimering, oplæring af nye folk, commissioning af nye møller, fejlopgraderinger, lige nu er jeg i gang med at opsætte træning af amerikanske techs i en special opgave. Men som udgangspunkt arbejder jeg helst ude i møllerne selv.

 

Men denne type arbejde som rejsemontør giver mig en masse frihed både økonomisk og tidsmæssigt, da vi som oftes rejse en 8-10 uger og så efterfølgende holder 4-5 ugers fri, hvilket passer perfekt til min livsstil! I øjeblikket opholder jeg mig kun i USA, men når verden åbner op igen så skal der helt sikkert besøges en masse af øerne i det caribiske hav


For det ikke skal være løgn havde jeg faktisk fået glemt et par stater :P Var i Minnesota og Iowa i begyndelsen af året arbejdsmæssigt, og så var jeg da også forbi Las Vegas, hvor det også blev til lidt blog fra.

 

Desværre har jeg ikke så meget fritid, så det bliver kun til en session i weekenden, når der ikke er andet planlagt.

 

07-02-2022 02:25 #10| 18
OP

Det blev så ikke til poker i denne weekend! Havde fået lokket et par kollegaer med i Ball Arena


Det var kamp mellem Brooklyn Nets @ Denver Nuggets! 🏀


Vi ankommer i god tid til kampen, så vi kan nå at få købt en kasket og trøje.


Inden kampen begyndte skulle der efter traditionen lige indtages en lokal hotdog! Valget stod mellem en Elk hotdog eller en Buffalo. Jeg valgte en spicy Buffalo!

Kampen var som nævnt mellem Nets og Nuggets, hvilket nok var den bedste mulighed for at se en kamp om søndagen inden mine kollegaer rejser hjem.




Der var også godt gang i danserne 😍 kunne da godt give en sving om eller to 😜 Nu står den på arbejde de næste dage, men på fredag skal jeg ind og se kampen mellem Lightning og Avalanche så det skal også nok blive en stor oplevelse.


07-02-2022 03:59 #11| 1

Lyder sgu til at du har ramt et af droemmejobbene - enormt alsidigt.
Fed start paa spillet og bloggen. Tak!
God vind ved bordene, baade restaurant og poker:)

07-02-2022 09:35 #12| 1

Juhuuu endnu mere lir i form af en blog. Det er lækkert og billeder (af hunkøn) kan vi ikke få nok af :P

God vind derovre med job og poker !!  

07-02-2022 13:29 #13| 1

Fedt aLETman! Godt skrevet. Tak for blog👏👏

07-02-2022 13:31 #14| 1

Hvordan er Denver egentlig? Du har måske ikke nået at se så meget endnu der. Der er koldt her om vinteren, er der ikke? 

07-02-2022 18:43 #15| 4
OP
DaLouis skrev:

Lyder sgu til at du har ramt et af droemmejobbene - enormt alsidigt.
Fed start paa spillet og bloggen. Tak!
God vind ved bordene, baade restaurant og poker:)

 Jeg klager bestemt ikke over de muligheder, som denne type job har givet mig. For har da efterhånden fået set en del andre kulturer gennem mine rejser til alle verdenshjørne. Men det er bestemt heller ikke et job, der passer til ret mange, for det er en speciel livstil man har.

 

SineQuaNon skrev:

Hvordan er Denver egentlig? Du har måske ikke nået at se så meget endnu der. Der er koldt her om vinteren, er der ikke? 

 Har ikke været downtown endnu, gik lidt rundt i kvarteret omkring Ball Arena i går, da vi efter kampen ville have et ordentlig måltid mad og et par ekstra øl. Det var et ganske spændende område. Skal da helt sikkert også ind og besøge centrum et par imens jeg er her, men venter lige til vi rammer marts, for det er nemlig ret køligt. Sidste uge havde vi en 3-4 dage med -20 til -25 grader om dagen. igår var vi så oppe på en 12-14 grader og solskin, så det var lækkert.

 

12-02-2022 00:46 #16| 26
OP

Så blev det endnu engang tid til en lille update fra Denver ! Er stadigvæk ikke lykkedes med at få spillet poker igen og det kommer nok heller ikke til at ske før fredag-søndag i næste uge, hvor jeg har planlagt en forlænge weekend, hvis der ikke sker det vilde på arbejdspladsen.

 

Men efter et fornøjeligt besøg i Ball Arena, for at se på Denver Nuggets spille, så skulle jeg helt sikkert ind og se Colorado Avalanche spiller imod Tampa Bay Lightning ! Når det er to hold fra top3-4 i ligaen, der mødes så er man jo lidt tvunget, når man er bidt af hockey =)

 

 

Der var kommet fin lys i arenaen og rigtig god stemning udenfor som altid, med lidt slagsange og en gruppe der gav den gas på trommer. Efterfølgende gik de en runde indenfor inden de fandt deres scene inde i arenaen !

 

Valgte først at købe min billet et par timer før kamp start, og det lykkedes at finde en ganske fin plads.


Med den billet i hånden, så var udsigten til banen ganske fin, er dog i tvivl om det var bedre at sidde på den modsatte side, det må jeg prøve en anden gang, næste gang jeg tage i arenaen, er jeg med en kollega, så bliver det nok nosebleed section 😔Men bare stemningen er god, så går det nok

 

Det kunne jeg ikke klage over, om end jeg godt nok syntes de stiver prisen jævnt meget. Prisen var cirka 170$ med gebyr. Så ikke slemt i forhold til prisen jeg måtte betale for at se 49'ers@Cowboys playoff tror jeg var tæt på 650$ til den kamp.

 

Herefter stod den på indløb af maskotten, selvfølgelig intro af spillerne samt den obligatoriske nationalsang. Lidt svært at få taget billeder af stemningen i hallen, så har kun en række små videoer.

 

 

Eneste minus ved oplevelsen var godt nok "underholdningen" for der var sgutte nogle dansere eller andet underholdningen i pausen selvom den var på 20 minutter. I mellem TV breaks blev banen renset af Ice-crew pigerne, så der var da lidt at kigge på selvom de var alt for unge. Heldigvis var der massere af hunkøb blandt tilskuerne 😁😂

 

Kampen endte med et godt resultat på 3-2 til hjemmeholdet, hvilket betød god stemning på barene efterfølgende ☺Men det betød også at der var rigtig god stemning undervejs i kampen, og massere af spænding i 3rd periode, hvor Lightning fik reduceret til 3-2 og pressede på for at få et udligende mål uden succes. Det eneste jeg manglede var en lille slåskamp eller to.

 

Alt i alt var det en dejlig aften. Næste update kommer forhåbentlig til at dreje sig om lidt poker !

14-02-2022 19:38 #17| 2

Fed blog. Behøver bestemt ikke poker for underholdning. 

19-02-2022 22:14 #18| 14
OP

Så blev det endelig weekend igen !! Og så er den eneste plan at spille poker , drikke bajere og finde et stykke hunkøn, hvis muligt 😂


turen gik som altid op igennem bjergene og denne gang var jeg klar med kameraet, men det var ikke ligeså flot som om natten.




langt langt flottere om natten, hvor lyset er tændt. Herefter blev pickuppen smidt i parkeringshuset, og lobbyen blev fundet på Monarch casinoet. Virkeligt flot hotel og lækkert værelse. 



Herefter gik turen til pokerrummet og desværre var igen super lang ventetid. På 1-1,5 time 😖😭😴 når man kan se 3-4 tomme borde er det lidt håbløst.. find dealere nuuui!!!




Så må man jo tænke i andre baner i mens, så har valgt at spilde lidt penge på slots mens det nydes en lokal øl 🍺

19-02-2022 23:19 #19| 3
MESTERBLOGGER

Husk og ring til pokerroomet en time før du ankommer så du ikke skal sidde og glo som en eller anden tosse 😆

20-02-2022 00:11 #20| 5
OP

De har heldigvis et gode systemer kontra Vegas, så man får en SMS når ens plads er klar.

Så kunne gå lidt rundt i rummet, men burde nok lærer at ringe i forvejen.


men nu har jeg fået min plads

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar