Hyggeligt skisportssted?

#1| 0

Hey PN,

Ja, endnu en skiferie tråd blandt mange.. Jeg har søgt lidt rundt i arkivet og på google, men har ikke lige kunnet finde så meget info, så:

I uge 5 tager kæresten og jeg på skiferie sammen. Sagen er den, at hun aldrig har været på skiferie før, og jeg derfor har besluttet at forsøge mig på snowboard, så vi kan vælte rundt på de blå pister sammen :)

Mine spørgsmål:

1. Hvor kan man tage hen?
Jeg tænker, at det jo nødvendigvis må være billigere at tage et sted hen, hvor der ikke er 100km pister og en milliard unge ballas. Vi vil bare gerne have noget begyndervenligt, og så mulighed for selv at lave mad. Og så skal der selvfølgelig være rimelig god snegaranti. Vi har i øvrigt ikke bil, så det skal være forholdsvist nemt at komme dertil på andre måder.

2. Hvad gør man som ny på snowboard? Er der noget udstyr der er musthave, som man ligeså gerne kan købe hjemmefra, eller helt sikkert skal leje (udover board og støvler;))?

Håber på nogle gode anbefalinger eller absolutte frarådninger. Bare hit me med jeres erfaringer :) Tak.

14-12-2010 14:55 #2| 0

jamen alle de størrere steder koster selvfølelig en smule mere end en sneklædt roemark i Malmø. Men syntes det klart kan svarer sig at smide de 1-2k mere for sådan et sted da det bliver virkelig trivielt, selv for nybegyndere, at hakke rundt på de samme 4 pister en uge.

Så vil foreslå jer en mellemting. Disse findes i stor stil i Østrig. Der er mange glimrende steder men et fornuftigt antal pister der er brugervenlige for nybegyndere.
Østrig er samtidig heller ikk et mekka for unge fordrukne gutter der terrorisere oplevelsen for nybegyndere.
Der er også snegarati på de fleste mellemstore steder i Østrig.
Mht. selv at lave mad :) ??? Det handler jo bare om at bestille en lejlighed istedet for et hotel :)
Det er ik noget problem at komme frem til destinationerne da du bare bestiller bus/tog (tog er dog en del dyrere) og så afsted.

14-12-2010 15:04 #3| 0

Som hit-med-dem, der er mange gode begyndersteder i Østrig og der er heller ikke så dyrt.

Jeg kan rigtig godt li Zell-Am-See, og der er yderligere den fordel at der er lidt "rigtig" by hvor man godt kan hygge sig når man er træt i benene tidligt på eftermiddagen.

Der er tog lige til døren så det er også ret nemt at komme dertil enten fra München eller Salzburg f.eks.

14-12-2010 15:08 #4| 0

Hvis du virkelig vil gøre det lidt romantisk, så bestil et sted oppe i norge, og så få lært at stå på langrendski... Super hyggelig ting at gøre flere(uanset hvad folk så bliver det bare aldrig romantisk at tage en skiflift op til et sted og så suse ned igen...), i får noget motion, får set naturen og langrendski kan fint bruges til at køre på pister med...

14-12-2010 15:23 #5| 0

Nu har jeg været mange gange i Hemsedal grundet min storebror har boet der i flere sæsoner, og derfor er jeg blevet rigtig glad for området. Der findes busser direkte fra Oslo til Hemsedal, der kan også flyves til en nærliggende by.

Området har pister til alle niveauer, og området er skruet godt sammen i forhold til mindre dygtige ski/snowboard løbere. Der er rigtig god stemning i byen.

Vi bor altid i et bestemt område: www.skarsnuten.no/hemsedal/default.aspx?catID=654&parent=654
Rigtig gode hytter, de ligger oppe på et af bjergene, hvor der går en lift op til, plus man kan gå direkte ud på pisten og kører til de store lifter.
Ligeledes er udsigten fantastisk, udover dalen og når mørket falder på kan man se hele byen lyst op.

14-12-2010 15:36 #6| 0

La Clusaz

www.laclusaz.com/hiver-winter11/

klasse sted, lille fransk landsby midt i alperne, 1 times tid fra Geneve - you won't regret it

14-12-2010 17:02 #7| 0

Ikke for at slikke røv på forummet eller noget, men jeg bliver sgu altid så imponeret, når man får så mange gode svar på så kort tid

@ hit-med-dem og zaphod2000: Jeg vil slå nogle østrigske steder op så! :) Har tidligere været på ski i Zillertal men det var tilbage til efterskoletiden, så husker ikke så mange detaljer om det. Men husker det som et godt sted. Jeg kigger lige på nogle steder dernede, og vender så måske tilbage med nogle spørgsmål, hvis der skulle dukke nogle op :)

@ djoffer: oprindeligt overvejede jeg faktisk en langrendstur i Lapland. Er halvt norsk så har været på langrendsture hvert år fra jeg var 5-15. Men trods det begriber jeg ikke, hvordan du vil bære dig ad med at bruge sådan en par ski til noget fornuftigt ned af en pist?? Udover det er jeg helt enig ;)

@ Bisshop: Kan du sige noget om sne-garantien i Hemsedal? Er den der bare hvert år? :) For det er jo en af dem man typiske overvejer. Det ligner et rigtig lækkert sted, det du har linket til.

@ Culkasi: Dit forslag lyder også spændende - Har været inde og kigge på linket men umiddelbart var det en lidt uoverskuelig hjemmeside. Du kan vel ikke lokkes til at fortælle om, hvor der kunne være godt at bo? :) Jeg havde i øvrigt det indtryk at Frankring var overrendt af unge danskere.. Men det er måske kun nogle bestemte steder.

14-12-2010 17:24 #8| 0

Zillertal er rent skimæssigt toppen af Østrig. Men der er ift. andre fine steder i Østrig mange unge.
Frankig lyder ikke som noget for dig, med de opstillede kriterier. Mange unge over det hele og dyrere end andre glimrende lande. Selvom ynglingsdestinationen for mit vedkommende er Val-T.

Vil nok ikke anbefale dig at sætte konen i et par langrends og ned af pisterne ! Selvom underholdningsværdien nok ville være uvurderlig :)

14-12-2010 17:29 #9| 0

Vær opmærksom på, at for en total nybegynder vil nogle timer på ski om dagen være rigeligt. Derfor tænk på, at der skal være andet at lave end at sidde i en hytte og læse en bog.

Personligt ville jeg vælge Østrig, men Norge kan gøres billigere, hvis I selv laver mad. Jeg har aldrig prøvet Sverige, men måske er det det i søger efter, hvis I kommer op på højde med Norge. Jeg har hørt utrolig meget godt om Sverige som skiferie-sted.

14-12-2010 17:47 #10| 0

var her for et par år siden synes det var hyggeligt og lige til at finde ud af.

passo Tonale er spået en stor fremtid som internationalt skisportssted. Byen er ikke særlig stor, men har satset meget og bygget et fremragende liftsystem samt et bredt tilhørende pisteområde på ca. 120 km. Byen ligger i et snesikkert område i 1800 meters højde kaldet Skirama Dolomiti. Det byder på store niveauforskelle for alle slags skiløbere, og der er både skiløb på gletscher og gode begynder-pister lige op ad byen, hvilket gør stedet ideelt for familier. Selv langrend er godt repræsenteret.

Byen byder på et mindre udvalg af indkøbsmuligheder samt restauranter og afterski-barer. Ønsker I større shopping-faciliteter og andre former for aktiviteter, der ikke direkte vedrører skiløbet, er nabobyen Ponte di Legno blot få kilometer væk.

14-12-2010 18:28 #11| 0
2. Hvad gør man som ny på snowboard? Er der noget udstyr der er musthave, som man ligeså gerne kan købe hjemmefra, eller helt sikkert skal leje (udover board og støvler;))?

Vil helt sikkert foreslå et rygskjold :-)

Østrig/Italien/Frankrig
14-12-2010 20:31 #12| 0

@Dansemyggen

Frankrig er generelt overrendt af danskere, men dette sted er under the radar - stort set ingen turister, og meget ''autentisk'' - virkelig hyggeligt, og perfekt sted til første ferie med en dame.

Derudover et fint område for en begynder, samtidig med at der er masser af pister du kan skræmme hende på :)

Hjemmesiden er ikke særligt god, og mht. bolig vil jeg anbefale dig at tage direkte kontakt til det lokale turistbureau da det er både den nemmeste og billigste måde at gøre det på.

Føl dig endelig fri til at kontakte mig på pm eller på msn (pn navn @ hotmail dot com) hvis du vil have lidt flere detaljer - La Clusaz vil du seriøst ikke fortryde

14-12-2010 20:57 #13| 0

Rygskjold kan jeg godt støtte op om. Hvis man skal være totalt pakket ind, så også noget der støtter ned overhalebenet/hoftesiderne?

Jeg lavede engang nøjagtigt samme nummer som du - altså tog afsted for at prøve snowboard med en flok nybegyndere på ski. Jeg klarede mig fint indtil jeg lavede et giga styrt på 4. dagen, hvor min bagkant i høj fart fik fat i noget is, og jeg røg op i luften for at lande direkte ned på hoften på isen. Lå på hotellet i 2 dage - troede først der var slået noget af hoften, men det var blot en blodsamling inde i hofteleddet. Derfor ville jeg nok være en tøs og tage noget skjold+beskytter af hoftesider på (hvis sådan noget grej findes?) Jeg havde i øvrigt nogle håndledsbeskyttere fra mine inlinere på, som jeg brugte under skihandskerne. Det tror jeg er en ok idé, så du ikke brækker håndleddet.

14-12-2010 21:31 #14| 0

@ Culkasi: har sendt dig en PM.

Okay, rygskjold vil jeg se om jeg kan få fat i. Bliver det ikke besværligt at køre, hvis man nærmest skal have sådan en hel rustning på? :) Umiddelbart havde jeg selv tænkt på om man skulle have en "pude" på bagdelen, tror da jeg kommer til at gå på røven hele tiden :p

14-12-2010 21:58 #15| 0

Første gang på SB = kvæstet ringmuskel... sikrere end "amen" i kirken.
Rygskjold er en MEGET god ide.... Du har vænnet dig til det efter 1 time.

14-12-2010 22:23 #16| 0

Jeg kørte uden rygskjold første gang og tog mit brækkede haleben som en mand. Det gik også over efter 3-4 år.

14-12-2010 22:45 #17| 0

Hvis du skal afsted med kæresten og leder efter noget pris- og begyndervenligt kan jeg anbefale noget som Bränas i Sverige tager en 7 timer at køre derop. har været der et par gange da mine forældre havde et hus deroppe for et par år siden. mest familier der er der oppe, der er lidt for alle og der skal nok være nok bakker og off pister til du kan blive udfordret.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar