♣Så er der lidt nyt igen, dagen på Bellagio blev ganske kort. Der var ikke meget at rapporterer om, kun 2 hænder der havde lidt interesse, men inden vi kommer dertil, skal maven lidt fyldes lidt.
Jeg får favorithånden i hulen 86o, og med position i CO, så skal den spilles. Som sagt, så gjort der bliver hæver til 10$ af min sidemand, det er alt for billigt til at folde 8x6♠, så jeg syner. Nu vælger SB at gøre det til 25$ foldet til mig. Her havde den dygtige spiller nok foldet, men ikke mig. Så til floppet der står 8x7♠3♠ Han vælger at checke til mig, der vel ramte lidt af det jeg håbede på, så jeg skyder lidt under potsize, og nu vælger han at gå allin. Min stack er nok omkring de 160ish, der tænkes så det knager..... Sætter ham ikke på set, sjældent spillere hæver små pocketpairs ud af blinds på det her niveau. Så er vi over ved et højt pocketpair eller AK/AQ. Tænker nok en 5 minutters tid, inden jeg kommer frem til at han leger med noget AK/AQ, så jeg kalder vidende jeg har levende outs i tilfælde af han har et pocketpair. Turn er en 5, så nu har jeg flere outs, river 9 og jeg har klonket en straight. Han viser AA og tuder hele vejen til ATM, og det forsætte de efterfølgende hænder. Får dog at vide af de andre ved bordet, mens han er i ATM at han åbenbart har siddet længe og foldet og ventet på en hånd. Too bad.
15 min efter bliver jeg kaldt op til NL500. Så flytter min stack på knap 500 videre.
Min sidemakker til venstre virker ganske aktiv ved bordet. Han får raised mig ud af en lille pot. lidt efter får jeg tildelt 99 som jeg raiser til 20, sidemanden siger 55, jeg kalder som den eneste. Floppet er T75 rainbow, jeg checker for at få ham til at skyde igen, han loader 85, og jeg melder allin og han insta mucker.
Drysser lidt ved at raise og call med lidt connectors og pocketspairs uden at ramme bordet. Så stacken ryger ned omkring de 300-350ish.
Ender nok med at spille knap en times tid mere, hovedet er ikke helt frisk, og debattere med mig selv om at stoppe tidligt. Man skal huske det med at drikke lidt vand indmellem kaffen og øllene.
Nå endelig får jeg et lidt højere pocketpair i form af JJ. En hæver til 20, 2 kalder, vælger at kalde med fra CO eller knappen sidemanden hæver endnu engang 80ish. Foldet til mig, der igen burde folde, men når hovedet ikke er tilstede i spillet laver tosset ting, for sidder egentlig og tænker på min seng og at se NBA kampen med Warriors og Celtics. Har ikke meget tiltro til min sidemand, da jeg allerede havde fanget ham engang, så jeg tyrre allin og bliver kaldt af KK, ingen hjælp at hente på boardet. Jeg pakker sammen selvom jeg egentlig havde vekslet 500 til 5 sorte chips for et buyin mere, men vælger at gå hjem og tænker en lur kunne hjælpe. Ender med bare at slappe af hele dagen.
Vi må videre til at næste dage for at finde lidt spil, det foregå på Aria til en morgen session. Først en tur forbi Pasterie efter en Ham and Cheese panini, så et par timers spil, hvor der intet var at rapportere. Endte med et wash, så det var fint nok.
Slapper af på værelset et par timer inden turen går imod Venetian, for først at spise aftensmad og dernæst spiller NL300, hvis der ikke er monster lang venteliste. Valget er faldet på Grand Lux, da det er dejlig nemt, fin mad til en fornuftig pris, og så har de en falsk Cabonara jeg er lidt pjattet med.
Glemte at få taget et billede, men havde da et i gemmeren.
Det blev fortæret i fint selskab. Da jeg på vejen over til Venetian havde skrevet lidt med en Pokernetter, som havde godt gang i en 1100$ tour på Wynn, desværre skriver han som jeg har ramt Venetian, at han var busted. Havde ellers lige sat mig i baren, men rendte hurtigt ud og fik bestilt et bord i stedet. Heldigvis fik de lidt ekstra tid til at finde et bord, da en vis person valgte at rende på Grand lux cafe @ Palazzo i stedet for Venetian 😂🤣😁 han må selv give sig til kende, hvis han ønsker det :p
Ender bagefter i en omgang NL300, selvom de har et ekstra 2$ drop. Men folk fiske helt vildt efter high hand, alt der kan ramme skal til floppet om det så koster 20$. Så ser det stadigvæk som et fint game, hvis man ikke fået et OMC bord.
Det gjorde jeg heldigvis ikke, ryger på et spritnyt bord. Alle køber ind for 300, og vi har fået selskab af et par, der underholder bordet, så det er lækkert, da det skaber en masse smalltalk.
Sker ikke meget de første 30min for mig. Får endelig en lidt spilbar hånd i 87o på knappen, der er blevet raised til 15 early, men med et par calls tænker jeg prisen er fin. Den underholdende herre, der spiller alle hænder, som i alle, siger 40. Ham der raised til 15, bordets bully, kalder, jeg har position og fint med dollars i potten allerede kalder jeg. for en 3-vejs pulje. Floppet er A65, hvilket er ganske fint bortset fra esset. Fik ikke noteret action, men vi ender allin på floppet 3 mand. Jeg blanker desværre, de viser AKs og bully A5s og napper potten. Jeg får reloadet og spillet forsætter.
Som nævnt havde bordet en kæmpe bully, der raiser konstant til blackjack, og reraiser, fuldt op af bet på floppet. Det er en farlig strategi, som han også fik lov til at bøde for.
For da jeg får AA i hulen UTG, limper jeg bare, og rigtig nok, bully der sidder modsat af mig, hæver til 45, så ikke om der var et hejs imellem, men jeg kalder bare igen som den eneste, floppet er KXX, så jeg forsætter igen med slowplay og checker, han better som forventet denne gang 50$ overvejer at flatte igen, men clicker istedet til 100$ Han går allin og jeg kalder og vinder.
Herefter kommer hans ven over til bordet, og bully henter et rack mens dealeren tæller chips, alt i mens det foregår proper han de sidste chips i rack og tuder højt nok til alle ved bordet kan hører det, over hvordan han var blevet trapped. Han forlader bordet, og vi griner lidt af situationen, for hvad fanden havde han forventet når man prøver at kører et bord over sådan. Jeg får et par thumbs up med på vejen.
Bløder lidt igen med nogle missed draws, men så er det godt jeg AA igen, der er kommet 2 buddies til bordet, og den ene bløder mange chips, han smider vel 5 buyins af 300 på 45min. Heldigvis det ene til mig. hæver til 20, der er foldet til ham, der hæver til 60, jeg clicker til 120, tænker jeg max får et kald, så venter spændt, så jeg kan gå allin dark. Men måtte nøjes med at kalde han allin. bordet løber ud, jeg vender og han flasher en 4, mens han folder. Dejligt.
Herefter får jeg fucket godt op i en hånd. Fik ikke skrevet hånden ned, men har 97s eller T8s, kommer til floppet og finder et flushtræk og får lukket mit gap, bordet er K high. Første mand better, jeg kalder og en mere kalder, turn giver mig en gutshot, igen første man hæver, og her burde jeg nok have skudt allin, men vælger igen et kald sammen med sidste mand. River er et lavt blank kort. Der bliver checket til mig. jeg har high card kun, og der er vel 250-300 i potten potten. Kan helt sikkert ikke vinde med et check, så jeg loader et 175$ bet havde bare ikke set at manden efter mig kun havde en 85ish tilbage og et nemt call, hvilket han gør med KQo den anden folder. Jaja, skal jo fejler engang imellem.
Så kommer vi til aftens højdepunkt
A♣J♣ i SB sidder med knap 500ish, der er raised til 15$ og 2 har allerede kaldt, jeg kalder og BB kalder. Så vi er 5-vejs til et flopper, der ikke rammer meget bedre det er Q♣T♣X♦ da der er high hand promo og jeg har royal draw, vælger jeg bare at slowplay. En better 25$ vi er 3 som kalder, Turn er Jx checker igen, hun better 45 denne gang er vi 2 som kalder. River er 6♣ og vi har nøddeflushen. Resultatet?
Hvordan kunne det dog gå til ? Ser i, jeg vælger at checke, hun better hurtigt 200$ næste mand går allin for 200ish, jeg har et nemt allin for 400-450ish, der hurtigt blev kaldt. WTF? Jeg viser hurtigt nut flushen, Hun viser K♣9♣ sidste manden mucker. Så en kæmpe cooler, omend hun nok burde have foldet på river til mit raise.
Var virkeligt træt af det gik udover hende fordi hun og hendes mand var rigtig godt selskab, men det er poker, så ingen nåde! Heldigvis gik hun derfra med omkring et wash, og hendes mand havde også bygget en god stack.
De ender dog i lidt tumult med en dealer og floor, da der udspiller sig en hånd med A8X, X river T, skal siges det var et ret venligt bord, manden havde 88 og bettet rigtigt lavt, så sidemanden havde kaldt til river, hvor han spikede et set med TT, som han better omkring 30$, ham med 88 clickraiser. ham med TT prøvede at være venlig og gjort alt for at være opmærksom på at han spiket et set. Det ender med han vende TT, umiddelbart uden at sige call. Hvad der sker herefter ligger jeg ikke mærke til, da jeg sad med telefonen og skrev en note fra min AJs hånd. Men virker til manden der har 88 vender sin hånd, da han tror TT folder. Så begynder diskussionen. Må bare erkende i cash er hånden ikke død før den er i mucken. Det ødelægge dog stemningen den næste 30-60min. Om det var alkoholen, at konen lige var blevet nakket i en stor pot, vides ikke. Det blev ihvertfald ikke glemt.
Der er tomt på ventelisten og vores bord ryger ned på 5 mand, et par stykker vil skifte bord og jeg tænker det er på tide at vende hjem til hotellet, da jeg havde planlagt en tour på Aria kl. 11. så jeg racker dette dejlige syn op
Ind for 600 ud for 1395, så ikke dårligt.
På vejen hjem finder jeg en sandwich, da jeg er blevet godt sulten, og man sover jo ikke godt på tom mave. Hvilket var et godt træk, for sov indtil klokken ramte 12.30 næsten.
Betød så bare jeg ikke fik spillet min turnering på Aria, da jeg ikke gad samme nummer som sidste gang, hvor det var fold eller allin fra hånd 1.
Vil snart have fundet en ny plan for dagen, samt spist noget frokost eller aftensmad.