http://www.viagogo.dk - salg af billetter til f.eks. koncerter.
Flot udført hjemmeside, der anvender psykologisk manipulation til at få folk til at tro, at de skal bestille lige nu, når de har været sat i en fiktiv kø, hvor de er blevet udsat for at få at vide at mange andre kigger på de samme billetter som dem, samt at der er få billetter tilbage.
Kendt for at angive pris i en valuta og så hæve i en mere værdifuld valuta, som GBP, jf. Trustpilot.
Derudover salg af billetter til mange gange reel værdi.
Jeg giver scammet 5 ud af 6 stjerner pga. det nytænkende i at anvende en kombination af psykologiske manipuleringsteknikker, jeg ikke har set på nogen anden side. Jeg kunne forestille mig, at der kommer en lovgivning om brug af nogle manipulationsteknikker på hjemmesider i fremtiden.
Hjemmesider, hvor der kan handles binære optioner gennem simulering via scamsoftware.
F.eks.: Er prisen på guld mere eller mindre end et angivet tal om 10 minutter?
Selv min økonomiuddannede nabo spurgte mig, for nylig, om det var en god deal. Om ikke andet kunne det kun koste 1.600 kr? Svaret var selvfølgeligt nej.
Først og fremmest har en almindelig borger ikke adgang til hvad guldprisen faktisk er, uden at have adgang til en Reuters- eller Bloombergadgang.
Derudover er det bare for let at programmere software, der simulerer kurser og som sørger for at du som slutbruger mister dine penge og hvis slutbrugeren tror tingene har været reelle nok, så klager de jo heller ikke. Ofte udbudt, hvor lovgivning fra DK ikke gælder. Der er altså tale om scamsoftware.
Jeg giver scammet 3 ud af 6 stjerner, da det er nemt at lave simuleringssoftware, hjemmeside-'artikler' og spamme nogle millioner emails ud og kræver ikke så meget arbejdskraft. Lidt ekstra stjerner fordi dansk lovgivning ikke kræver brug af Nem-id ved handel med binære optioner.
Udbud af kampagnetilbud ved bettingselskaber.
Sportsbetting er det vilde vesten efter dansk lovgivning.
Selskaber vil opleve at lave fejl overfor kunder, men der er ualmindelig meget svans i den branche, som godt kunne trænge til en mere specifik lovgivning.
Eksempler: Annullering af væddemål efter afslutning af begivenhed, så dem, der tror, de tabte på begivenheden ikke får pengene tilbage. Formindskelse af odds efter vundet væddemål. Begrænsning på væddemålsindskud for visse personer (her kunne et lovkrav være, at man som bruger altid skal have muligheden for at sætte 500 kr på et væddemål). Ændring af betingelser ved kampagner efter brugeren har accepteret kampagnetilbudet.
Jeg giver scammet 4 ud af 6 stjerner, da sportsbettere ofte er brokkehoveder og trækker en del ressourcer på kundesupporten, som dog er billig at ansætte. Det er dog let at lave sin egen bettingside og Spillemyndigheden er håbløs til at håndtere klager og derudover går de ikke i dialog f.eks. via fokusgrupper med spillerne.