Det her indlæg er dels for evt. at få hjælp til at komme ud af en ond poker periode og vel også bare for at få luft i almindelighed i stedet for at brænde inde med min frustation.
Jeg er inde i en ond, ond periode. Nogle vil sige at tre måneder hvor der er spillet mere eller mindre lige op ikke er noget specielt stort downsving, men jeg føler at uanset hvad jeg gør og hvordan jeg får pengene ind, så taber jeg, og det hele bliver bare værre og værre som dagene går.
Jeg har været vindende hver måned på dette niveau i ca. 2½ år før "den onde periode". Jeg spiller NL50, 8 mands, og har spillet på samme side i hele perioden, altså næsten 3 år. Jeg grinder i snit ca. 12 borde ad gangen.
En dag som i går, der efterhånden er helt normal, får jeg bl.a. disse hænder:
KK og jeg raiser til std. 2,5 pre da der er en limper. BB caller og flop ♣ ♣ Q. Han checker, jeg better fuld, han raiser, mig all in og han caller og viser QJ ♣. River ♣.
KK og limper UTG (ikke til analyse, der var en grund til det, hvilket er vildanden som raiser). MP raiser til 1 og MP+1 (vildanden) reraiser til 3. Jeg caller, udelukkende fordi første raiser er small (10 dollar) og vildanden er en tosse som jeg har planlagt at CRAI på stort set any flop. Flop 4 ♥ 6 ♥ 8. Jeg checker og han better pot. Jeg CRAI og han caller med 8 ♥ 10 ♥ og klonker en ♥ på river.
MP raiser og jeg caller med 66. Flop AA6. Han checker, jeg better, han reraiser og vi ender all in. Han har AK; turn J og river J.
All in QQ mod A2off (dog kun for 1/4 stack): flop A (Dem vinder jeg så aldrig mere)
3 limperne og jeg limper ind med 77. BB raiser til 2 og vi er 3 der caller. Flop 3 5 7 rainbow. BB går all in for de sidste 20 og jeg snapper. Han har AA; turn A og river A.
Og sådan forsætter det i en uendelighed. Jeg ved godt at ovenstående er standard hænder, de er blot et lille udpluk for at illustrere, men når det sker igen og igen og igen og igen og man ikke kan vinde et eneste flip, taber 4 ud af 5 hænder hvor man er 80/90 % favorit og når man taber alle pots der er over et halvt buyin i en periode på 3 måneder, så begynder det godt nok at gå en på nerverne.
Jeg ved godt at det bare er op på hesten igen, men det er altså svært når den bovlamme, åndsvage krikke, bliver ved at kaste én af og bagefter tramper en direkte i koglerne, mens den står og griner højlydt.
Jeg har prøvet med korte pauser, men syntes faktisk spillet er okay og at det ikke er blevet negativt påvirket af nedturen.
Har også prøvet at skifte til 6 mands, men fandt ud af at det nok ikke er i en nedtursperiode at det skifte skulle foregå.
Alle spillere kommer vel før eller siden ud for dette? Er der virkelig ikke andet at gøre end at spille videre og vente på at dealeren igen bliver "normal"? Det er jo nærmest som om man sidder og tager det personligt og syntes at hele bordet griner når man igen taber en 80/20.
Inde i en ond periode
Nogle af hænderne er ret klamme. F.eks. ham der turner og river sine outs. Håber du kommer ud af det!
Du skal regne med at modstanden på NL50 er forandret meget på 3 år, så man kan sagtens forestille sig at din winrate er meget lavere i dag end for 3 år siden. Specielt hvis du ikke har gjort meget for at forbedre dig (hvilket nok ikke er tilfældet hvis du stadig er på NL50 ... no offence!). Dette betyder at sandsynlighed for et downswing er meget større i dag end for 3 år siden.
At du så samtidigt aldrig har haft en gedigent downswing er et udtryk for at du har været utrolig heldig indtil nu.
Hvis du bruger HEM/PT3 kan du få evalueret sin allin equity. Min erfaring er at man glemmer en masse hænder hvor man selv var heldig (f.eks. er man heldig når man vinder QQ vs AK).
Jeg har selv været igennem et 3-4 mdr langt downswing (og et utal 2-4 uger lange downswings). Hvis man kigger udefra på et langt downswing så er ssh langt større for at man spiller dårligt (herunder tilt eller at man bare ikke er god nok) end at man bare er uheldig, så en god ide er at analysere sit eget spil og forsøge at forbedre det (bøger, undervisningsvideoer,analyseposts på pokernet, coaching etc.).
Under mit lange downswing fik jeg lukket en masse leaks i mit spil -- mange af disse var min indstilling og tilgang, men også en del spillemæssige spil.
Jørn
Super, tak for respons.
Du har helt ret med hensyn til modstanden på NL50 Thyssen, den er markant bedre end for 3 år siden, uden tvivl. For 3 år siden kunne man let, og uden at table selecte specielt meget, finde 10-12 borde med 1-2 regs og resten fisk; nu skal der noget mere tålmodighed og mere grundige "undersøgelser" til for at finde samme antal borde med samme antal fisk, men de findes. Dette er klart en grund til at min winrate er blevet mindre, helt sikkert. Dog skal det siges at en stor del af min pokerstrategi er table selection og tidspunkter at spille på jf. ovenstående.
Desuden har du ret i at jeg udover at læse analyser herinde og andre steder på nettet, ikke har gjort noget for at forbedre mig, for "det gik jo fint":(. Så også det er sandsynligvis en del af forklaringen.
Det er nok en ide med en mere "prof" tilgang til pokeren fra min side end hidtil. Jeg har aldrig brugt pokertracker eller andre "hjælpemidler", kun egne noter på de andre spillere. Kender så selvfølgelig stort set alle andre regs på mit niveau qua jeg har spillet der så lang tid.
Men du har ret, niveauet er højere og der skal nok kigges indad et par gange mere og så bare kløes på.
Igen, tak for hjælpen:). Jeg må have gang i bøgerne, nettet osv., der er vist ingen vej udenom.
Og så kunne jeg egentlig godt bruge noget hjælp til hvor jeg kan finde materiale om NL50 8 mands; det være sig bøger, videoer m.m.
Derudover også svar på hvad jeg behøver at hjælpemidler som pokertracker m.m. Er helt på bar bund hvad angår hjælpemidler.
På forhånd tak.
Toledo
Jeg har skrevet lidt om læring i denne tråd. Måske kan det inspirere.
www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=200518
Se desuden BimBams værktøjskassetråd:
www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=194400
GL :)
Tak Fibonacci, det ser meget interessant ud.
Et spørgsmål der kan virke tåbeligt på folk der ikke er totalt computeridiot (bruger udelukkende min pc til poker og læse avisen;)): kan man installere pokertracker og bruge det uanset hvilken side man spiller poker på? Er det nemt eller skal der gøres ret meget mere end at trykke: "installere"?
@Toledo
Invester i bogen The Poker Mindset den vil være en kæmpe hjælp i din nuværende situation.
PokerTracker understøtter ikke alle sites
www.pokertracker.com/products/PT3/supported.php
Nemt og nemt, det er aldrig nemt når der er databaser i ligningen :-)