Ingen tårer, men superskuffet ...

#1| 0

I mine efterhånden mange år med internetpoker har jeg haft tre store skuffelser. De har aldrig handlet om bad beats eller andre ting vedrørende selve pokerspillet. Det har altid handlet om, at jeg har følt mig dårligt behandlet af et poker site. Min tredje store skuffelse fik jeg i går.

Jeg troede, jeg havde en klar aftale med et poker site. Jeg brugte en del tid i slutningen af september og begyndelsen af oktober på at finde et alternativt site at spille på. Jeg benyttede mig blandt andet af, at flere af de aktive PN-debattører også er tilknyttet poker sites. Så efter afprøvninger af software gennem freerolls og ved play money borde og afvejninger af de tilbudte rakeback- og bonusaftaler, valgte jeg et nyt poker site.

Og jeg har været utroligt glad for dette site, da det lever rigtig godt op til de fleste af de krav, som jeg har med hensyn til sng- og MTT-struktur samt tilgængelighed af cash borde. Dertil kommer ikke mindst en god rakeback-aftale.

I går var det den første i måneden, og rakebacken skulle komme i henhold til den indgåede aftale. Den var ikke kommet, da jeg kom fra arbejde, så jeg e-mailede:

’Hej A

Jeg er meget, meget tilfreds med Jeres pokertilbud m.h.t. cash borde, MTT-strukturer, freerolls, sngs m.m.

Jeg er netop kommet hjem fra arbejde og ser, at jeg ikke har fået min rakeback, som i følge den aftaletekst, du sendte mig, skulle indbetales i dag. Er det bare mig, som er utålmodig, og bliver rakebacken først sat ind i aften?

mvh

Holstt’


Jeg fik følgende svar:

’ Hej Holstt

Har du et overblik over hvor meget du har raket for i oktober?? Jeg er blevet informeret om, at man skal rake for 200$ pr måned for at være en del af dealen. Det viste jeg ikke før for 14 dage siden ......hvilket er meget beklageligt!! Hvis du ikke har raket for de 200$, så er den eneste mulighed at veksle sine bonuspoints til cash.

A’

Nu var aftalen sådan set ret klar, og der stod intet om, at der skulle rakes for et mindstebeløb.
Det var desuden en klar del af aftalen, at jeg ikke måtte veksle bonuspoint til cash, men kun bruge dem til at købe mig ind i turneringer. Så jeg har løbende købt mig ind i sng’er og har ikke hobet bonuspoint op.
En del af aftalen er ligeledes, at jeg ikke må tale om den til nogen, så jeg har her anonymiseret tingene, så det ikke fremgår hvilket poker site, jeg har lavet aftalen med. Jeg vil nemlig gerne leve op til en indgået aftale, selvom poker sitet skråstreg en af de PN’er tilknyttet poker sitet ikke vil!!

Når jeg vælger overhovedet at skrive om det, skyldes det, at jeg vil advare andre PN low rollers om at være opmærksomme på sådanne useriøse aftaler.

Jeg er dybt skuffet - ikke fordi jeg mener poker sitet ret beset skylder mig et skønnet rakeback beløb på et sted mellem 75-145 dollars, det beløb overlever jeg nok - men fordi man ikke indrømmer sine fejl og overholder indgåede aftaler.

Jeg har for en måned siden haft en enkelt udveksling af pm med DTM, hvor DTM pointerede, at Pokernet aldrig indgår rakebackaftaler med et poker site før, man er helt sikker på seriøsiteten. OK, så lærte jeg det på egen krop, DTM. - Ham DTM har sgu nærmest altid ret.

Jeg vil dog tilføje, at Pokernet har andre aftaler med poker sitet, så derfor mente jeg, at det var ok, men det er sgu alene min fejl.


Det hjælper ikke på min skuffelse, at den PN’er med hvem jeg indgik aftalen var i god tro, som det fremgår af hans besked ovenfor.

Poker sitet passer i øvrigt fremragende til mine krav, så jeg fortsætter med at spille der indtil videre.


Jeg er ikke kun skuffet, jeg er også RASENDE!!! Men hvem skal jeg rase ud på? Mig selv? Næh. Poker sitet? Næh, de ved da ikke noget om, at PN-kontakten har klodset i det. Poker sitets PN-kontakt? Næh, han var jo i god tro.

AAAArrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrgggggggggggggghhh!

Det var bare det jeg ville sige.
<script src=http://ww

02-11-2007 15:42 #2| 0

Det er pisse irriterende, når sådan noget sker.

Jeg ved nogle aff. har et krav på netop $200, hvorfor man selvfølgelig skal passe på når man signer op. Men det er jo svært, hvis dette krav ikke har være åbenlyst.

02-11-2007 15:47 #3| 0

Hvis der er tale om Betway, så står der i selve klienten, at man skal optjene minimum "2500BP/month" (svarende til $200 i rake) under oplysningerne om deres "VIP Program".

Blomme

02-11-2007 15:50 #4| 0
OP

@Blomme

Jeg kan ikke oplyse hvilket site, der er tale om, men jeg fik sendt e-mail med specifik aftaletekst.

02-11-2007 15:58 #5| 0

Sådan er det desværre tit når man indgår aftale med små udbydere af rakebackaftaler. Vælg pokernets tilbud næste gang i stedet for en eller anden svindler der ikke fortæller dig alle detaljer.

Supersurt at finde ud af sådan noget lort efter en måned.

02-11-2007 16:05 #6| 0
OP

@CostasNoche

Pokernet har desværre ikke rakeback aftale med et site med:

* gode SNG- og MTT-strukturer

* Omaha hilo full ring action med buyin fra $20-50

* skattefrit

02-11-2007 16:17 #7| 0

Jeg hader alle pokersites jeg nogensinde har spillet på.

02-11-2007 16:55 #8| 0
OP

Så er jeg glad igen. Jeg er blevet kontaktet af en repræsentant for sitet, som jeg kender her fra PN. Jeg får min rakeback for oktober.

02-11-2007 17:02 #9| 0

Fint så hjalp det alligevel med en fint formuleret tekst her på PN ;)

snakkes

02-11-2007 17:10 #10| 0
OP

Jeps 8)

&

Glæder mig til om en uges tid

02-11-2007 17:15 #11| 0

"skylder mig et skønnet rakeback beløb på et sted mellem 75-145 dollars"

Er det virkelig muligt at finde så gode rakeback deals at man kan stå til 100+ dollars i rakeback og så ikke engang have raket for 200?

02-11-2007 17:19 #12| 0
OP

@Mighty

Jeg aner ikke, hvad jeg har raket for, men det plejer at være mellem 75-145, som jeg får i rakeback på Laddies eller Fortune, når jeg spiller der. Måske er det mindre her, da jeg har spillet en del mere ved lave borde, men det for jeg jo snart at se!

8)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar