Pressemeddelelse vedrørende Integrationsblog.nationenblog.dk
Jeg henvender på vegne af integrationsblog.nationenblog.dk, for at få noget pressedækning af projektet. Alle journalister og andre er velkommen til at anvende alt materialet på integrationsbloggen til artikler, klummer, kronikker eller lignende.
Integrationsbloggen er et tværpolitisk projekt, som er opstået på initiativ af Radikal Ungdoms integrationsudvalg. Et projekt som gør op med de kommercialiseredes medier som enehersker på formidling af politiske budskaber, og som i stedet lader politikkerne og andre relevante kulturpersonligheder optræde i en selvvalgt kontekst. Indholdet på integrationsbloggen er uredigeret politiske budskaber, hvor hovedvægten er på den politiske substans og mindre på kommercielle hensyn og nyhedskriterier.
Formålet med bloggen er at skabe en nuanceret integrationsdebat, hvor bredt udvalg af danske politikere får mulighed for at ytre deres budskaber, men samtidig giver bloggen også mulighed for gensidig kommunikation mellem skribent og læser.
Første skribent bliver Dansk Folkepartis Ungdoms formand, Allan Sten Hansen, med indlægget Vejen til god integration. Integrationsbloggen har også fået lovning på bidrag fra flere folketingspolitikere (Morten Østergård (R) og Karsten Lauritzen (V)), byrådspolitikere (Asmaa Abdol Hamid (E) og Manu Sareen (R)) og flere af formændene fra ungdomspartierne.
For mere information eller spørgsmål til projektet henvendes til bloggens administrator, Johannes Park Skak, på telefon 22 76 24 59 eller [email protected].
Venlig hilsen
Johannes Park Skak
Administrator af
Integrationsblog.nationenblog.dk
Integrationsblog.nationenblog.dk
Jeg henvender på vegne af integrationsblog.nationenblog.dk, for at få noget pressedækning af projektet. Alle journalister og andre er velkommen til at anvende alt materialet på integrationsbloggen til artikler, klummer, kronikker eller lignende.
Øhm det er et pokerforum det her?
Det lyder som et interessant og vigtigt projekt!
Du lægger vægt på, at bloggen også skal være platform for kommunikation mellem skribent og læser. Det sammenholdt med, at bloggen huses af nationenblog.dk, kunne fodre frygten for, at debatten bliver forurenet af unuancerede, polariserede karikaturer af politiske standpunkter - altså sort/hvid støj frem for debat. Integration er et emne, der hurtigt kan få temperementerne i vejret. Har I overvejet, hvorvidt eller hvordan I vil moderere bloggen?
Held og lykke med bloggen!
Længe siden jeg har set et indlæg der ikke engang hørte til i Off-Topic kategorien :)
Ikke verdens skarpeste start...
For at citere DFU-formanden:
"Danmark er ikke et indvandrerland og skal heller ikke være multikulturelt samfund, så for at optagelsen af nye personer i landet skal foregå så problemfyldt som muligt, så skal man bl.a. have styr på følgende:"
Så var der da også noget at trække på smilebåndet af i dét indlæg midt i det sædvanlige nonsens.
@fibonacci
Ja jeg ha gjort mig nogle tanker, men i princippet er alle kommentarer, som ikke er i konflikt med den dansk lovning velkommende.
Det er jo ikke min opgave som adminstrator at udøve censur.
Heldigvis kan skribenterne selv bestemme, hvilke kommentare de vil besvarer!
@ henry
En skrivefejl måske - men han mener det jo ;)
@ Skak
Det lyder som en god idé. Det er naturligvis vigtigt, at der ikke udøves censur. Men måske kunne man højne niveauet ved at indføre et par simple krav som brugerne bør overholde. Således kan en eventuel moderering ske på baggrund af form, frem for indhold.
Her er lidt inspiration:
debat.ateist.net/faq.php?faq=vb_faq#faq_netikette_formel
Ateistisk forum har et sæt retningslinjer, der er stærkt medvirkende til, at deres debat er velorganiseret og indholdsfuld. Det minder om reglerne for PokerNets VIP-forum.
Jeg håber I kan bruge det. Pointen er, at debatten kan blive mere frugtbar, hvis der fokuseres på indholdet af emnerne. Ellers kan gode og vigtige pointer nemt drukne i polariserede udgydelser fra laveste fællesnævner. Et eksempel fra den seneste kommentar til Allan Steens Hansens indlæg fra brugeren 'Nitten': "Hold kæft hvor er det sørgeligt med jer unge politikere, I fatter jo hat af det hele."
Det vil være flot, hvis I kan opdyrke et sobert debatmiljø.