Nogle kloge webhoveder der ved hvor langt væk vi er fra kompleks intelligente søgemaskiner. Nu zappede jeg lige forbi quizzen på kanal4, hvor man skal gætte et drengenavn på 4 bogstaver hvori a indgår.
Så kommer jeg til at tænke på hvor langt vi er fra på internettet, at kunne skrive feks drengenavn på 4 bogstaver hvori A indgår i søgeboksen, og hvor så søgemaskinen rent faktisk finder alle de drengenavne der opfylder kravene, og ikke hjemmesider hvori sætningen indgår. Eller mere komplekse søgeopgaver hvor søgemaskinen skal tænke logisk for at give de bedste svar.
Vi har feks i google den funktion at man skriver feks P så O så K E osv og for hvert nyt bogstav så giver den en række ord-muligheder der så vidt jeg kan gætte mig til er baseret på mest populære søgeord med den bogstavkombination man nu har valgt. Men jeg kunne forestille mig i fremtiden at det bliver langt mere skræddersyet, så en søgemaskine feks kender ens personlige præferencer og vaner osv og på den måde kan finde personligt relevante søgeord, og også skelne mellem hvad man søger udfra en lang række faktorer.
Nogen der har et nogenlunde indgående kendskab til intelligent søgning sådan på stående fod?
Intelligent søgning på int. Langt væk?
Det kræver bare at du har en liste med samtlige drengenavne, så skal jeg nok flække sådan et pogram sammen til dig :-)
Det er blot et spørgsmål om at skrive koden. Der er ingen programmeringsmæssige begrænsninger i at lave forskellige søgningsformer i databaser af astronomiske dimensioner.
Måden google søger på er blot ved at beregne egenværdier i en enorm matrix, den højeste egenværdi giver det bedste resultat, hvor resultatet bygger på en lang række vægtede pointsatser inden for forskellige kategorier, der tilsammen giver hvor højt på listen den pågælende side rangeres...
Man kunne let forstille sig, at flere kategorier bliver tilføjet til denne liste, og hvor nogle af disse kunne være personlige præferencer, og der ud fra det kom et mere personligt søgeresultat, der evt. medtager hvad du plejer at vælge på søge listen.
Mht. til dit navne problem, er det jo bare at søge en database igennem for en eller anden specifik ting. Jeg kender ikke syntaxen i google, men tror faktisk godt den kan.
www.familiestyrelsen.dk/navne/1/
har lavet et forsøg på at finde endelser i en lang liste navne, hvilket vel er bevis på at det sagtens kan lade sig gøre. Jeg kunne også let skrive koden der fandt alle navne med a som andet bogstav, givet at jeg havde navnedatabasen.
Søg i windows kan jo også sagtens finde billedfiler ved hjælp af *.jpg syntaxen og lignende.
Men uden 1 milliard syntakser, som plejer at være et værre slid, så findes der en søgemaskine eller andet webværktøj der feks kan give mig tilfredstillende svar på: danske drengenavne med a som 2. bogstav.
Eller andet forholdsvist komplekst? Måske har jeg misforstået det. Måske er det slet ikke fornuftigt. Jeg tænker på man har søgemuligheder hvor man selv udfylder diverse felter. Men det vil vel være det allermest brugbare for slutbrugeren hvis alle søgemuligheder bliver integreret så meget som muligt i en enkel søgemulighed ikke?
Man kan vel godt konkludere at det ikke er kunstig intelligens hvis man selv kan skal udfylde søgefelter eller lave forskellige syntakser. Der er jo der man selv gør arbejdet så at sige.
Wolframalpha kunne ikke forstå dansk :). Jeg tænker bare på hvor langt er man på internettet ifm. søgemaskiner. På et brugbart niveau.