Alexanderbp skrev:Spændende!
Hvordan er forløbet struktureret?
Jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om:
- Tidshorisont
- Tidsinvestering (Frekvens af sessions/whatever du nu har forestillet dig)
- Rammer for forløbet o.a.
Derudover, så er jeg nysgerrig på hvad din baggrund er?
Hvilke bestemte fokusområder forstiller du dig, at du kan kan hjælpe med?
Disclaimer: jeg har ikke flere spots ledige, men jeg tænkte at svare alligevel, da jeg sagtens kan se mig selv lave en ordning ala det her igen i fremtiden.
Til at starte med bliver det 1-3 sessioner, alt afhængigt af hvor langt vi kommer i de første. Sessionerne varer 45 minutter.
Sessionerne kommer til at foregå på zoom i fuld fortrolighed. Jeg laver et online møderum, vi mødes, og tager den derfra. Jeg behøver ikke vide hvad der ønskes at blive arbejdet med, men det er en fordel for dig selv, hvis du på forhånd har gjort dig nogle tanker om hvad du gerne vil arbejde med / opnå.
Min baggrund
31 år. Levet af poker et godt stykke tid. Senere hen kandidat i HRM fra CBS. Arbejdet halvandet år i software-industrien, både med customer success og salg. Som nævnt er jeg halvvejs med min coach-uddannelse, og har coachet en 15-20 gange efterhånden.
Med hensyn til fokusområder, så har jeg selv kæmpet med at finde ud af hvem jeg er, hvad jeg skal lave, og følelser af mangel på motivation. Det er inden for de områder, jeg gerne vil hjælpe andre, når jeg er færdig med min uddannelse. Det skal dog siges at det kræver en dybere model end den jeg har udviklet nu for at jeg kommer helt derhen, hvor jeg kan hjælpe i dybden. Men, jeg føler mig overbevist om at jeg kan bringe værdi og food for thoughts allerede nu, og forskning viser da også at det at være i en coaching proces er værdifuld i sig selv, da man får mulighed for at reflektere over sine drømme, mål og forhindringer.
Håber det besvarer dine spørgsmål, ellers er du mere end velkommen til at vende tilbage.