Jeg har et lidt underligt problem med mit internet.
Nogle dage virker det ikke i nogle timer - og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvorfor!
Jeg sidder ved en stationær PC og får internetnet gennem kabel. Min internetleverandør er en lokal antenneforening, der også leverer internet. Det er billigt, men det store minus er så, at den tekniske support er en mand fra bestyrelsen, som ikke rigtigt kan hjælpe!
Her til morgen var problemet der igen. Da jeg tændte min PC, kunne jeg ikke åbne internettet. Ikonet nede i højre hjørne siger ellers "Internetadgang"... somme tider lykkes det at få hul igennem i nogle sekunder og jeg kan åbne min startside. Men når jeg så prøver at åbne en anden side, er der igen ingen forbindelse.
Jeg forsøgte at åbne PokerStars. Klienten åbner og jeg kan åbne borde og raile spillet. Jeg kan dog ikke logge ind - når browseren åbnes til nemID login, stopper det. Det er altså "kun" browseren, der ikke har internetadgang, så at sige. Jeg har forsøgt IE og Firefox.
Når jeg laver en fejlsøgning, får jeg beskeden, at det er modemmet, den er gal med og at jeg skal tænde og slukke, resette osv. Det hjælper ikke noget!
I stedet kontaktede jeg "den tekniske support" og fik lov at låne et andet modem for at teste, om det var mit modem, den er gal med. Det nye modem kunne jeg dog slet ikke få noget signal ud af.
Så tilkaldte jeg den lokale elektriker, som testede kablerne i muren (altså fra teknikskab/modem og ind til mit kontor, hvor min PC står). Der var fuld skrald på signalet, så det var altså heller ikke her, problemet er.
Jeg har testet alle kabler, jeg har testet på en anden PC, hvor problemet var det samme - nu er jeg løbet tør for fejlmuligheder!
Nogen, der har et bud på, hvad det kan være?
Internet brok
Du har selv skrevet svaret på dit spørgsmål nemlig at "den tekniske support er en mand fra bestyrelsen" problemet må ligge i foreningens router. og dennes fordeling af ip adresser og/eller rettigheder. osv. der må være noget support som foreningen kan benytte sig af.
Det kunne være dns serveren som er ustabil, siden du kan være på stars (åben forbindelse), men ikke besøge urls, som kræver dns opslag.
Prøv at skift din dns ud til fx googles servere. 8.8.8.8 og 8.8.4.4
@Heinz +1
Jeg var i gang med at forslår 208.67.222.222 og 208.67.220.220 (opendns).
Så OP prøv lige dette og se om det hjælper.
Evt. prøv at pinge denne IP : 195.41.46.251 (det er en TDC ting der altid svare på ping). Kan du godt dette mens du har dit problem, så er det 100% et DNS problem og du bør så skifte til enten Google's eller OpenDNS i stedet for.
@ Heinz og Pumba.
Jeg vil gerne forsøge at gøre sådan næste gang, jeg har problemet. Men hvordan hulen "pinger" man en IP? Er det blot at skrive tallene eks. 195.41.46.251 i adresselinien?
pft
I stedet for at. Pinge er det bedre fra samme sted at bruge tracert (trace router) den fortæller hvor langt den kommer og hvorlang tid den bruger til at hoppe rundt på nettet.
Tracert 195.41.46.251
Læg især mærke til om den passere igennem en af dine dns adresser, læg mærke til hvad den sidste adresser er hvis den opgiver og ike kan finde videre til endestationen.
Jeg kan ikke søge på pokertableratings. Alt andet ser ud til at virke. På ptr får jeg blot denne meddelelse, som bliver stående i timevis - uanset om jeg refresher eller bare venter.
"Due to a high volume of traffic, your search is taking longer than usual.
Please wait a moment while we perform your request."
Jeg har fået bekræftet fra et par stykker, at siden ikke er nede, så jeg tænkte på, det kan have noget at gøre med mit internetbrok?
Farre skrev:
I stedet for at. Pinge er det bedre fra samme sted at bruge tracert (trace router) den fortæller hvor langt den kommer og hvorlang tid den bruger til at hoppe rundt på nettet.
Tracert 195.41.46.251
Læg især mærke til om den passere igennem en af dine dns adresser, læg mærke til hvad den sidste adresser er hvis den opgiver og ike kan finde videre til endestationen.
Ovenstående er noget sludder. en traceroute vil ikke passere dns serveren.
7913 skrev:
Jeg kan ikke søge på pokertableratings. Alt andet ser ud til at virke. På ptr får jeg blot denne meddelelse, som bliver stående i timevis - uanset om jeg refresher eller bare venter.
"Due to a high volume of traffic, your search is taking longer than usual.
Please wait a moment while we perform your request."
Jeg har fået bekræftet fra et par stykker, at siden ikke er nede, så jeg tænkte på, det kan have noget at gøre med mit internetbrok?
Dette er et lokalt problem for ptr. Ikke din forbindelse.
Jeg prøver lige at genoplive denne gamle tråd:
Jeg har haft problemer igen og har idag haft besøg af eksterne teknikere, som står for support på vores lille bys internet og kabeltv.
De havde meget svært ved at finde ud af, hvad problemet er.
Setuppet i vores hus er som følger:
Internetmodem er i et teknikskab, hvorfra det fordeles med kabel til alle værelser i huset. Jeg har to stationære PCer tilkoblet via kabel.
Derudover sender modemmet også trådløst. Dette signal er ikke stærkt nok til at række i hele huset og vi har derfor en forstærker på. Vi har en bærbar PC, en Ipad og en telefon, som får signal trådløst.
Denne forstærker er nu blevet udpeget som synderen!
Jeg synes bare, at det lyder mystisk, at denne forstærker også kan have indflydelse på det signal, der kommer gennem kabel! Det er jo alle "produkter" (både trådløst og med kabel), der mister internetforbindelse, når der er problemer.
Først gættede han på, at det måtte være mit antivirusprogram, der skabte problemerne, men eftersom dette ikke ligger på hverken Ipad eller mobiltlf, blev det udelukket.
Jeg føler lidt, at han skyder skylden på forstærkeren i mangel af bedre, men som sagt, har jeg ikke meget forstand på det.
Derfor: Er der en IT-kyndig, der ud fra ovenstående kan give et bud på, om det er sandsynligt, at det er min forstærker, der skaber problemerne?
Er der behov for yderligere info, skal jeg gøre mit bedste for at levere det :-)
@OP du har aldrig svaret på hvad den ping test vi bad dig om at udføre gav af resultat.
Og om du evt. har prøvet at skifte DNS servere som forslået....
Der er fuld ping på :-)
Det var også noget af dét, som undrede teknikeren. Der var svar, men jeg kunne ikke åbne en browser. Ligesom jeg somme tider kan raile pokerborde, men ikke åbne en browser.
Dét med DNS er jeg noget pas på :-)
Teknikeren sad og bandede over, at han fik en ændret IP-adresse undervejs, eller sådan noget - har det noget med det at gøre? Han nævnte noget med, at IP adressen pludselig endte på .250, hvilket typisk havde noget med Netgear udstyr at gøre. Min forstærker er en netgear.
Når jeg går ind i kontrolpanel etc og vælger "rediger indstillinger for netværkskort" kan jeg højreklikke og vælge "Deaktiver".
Hvis jeg herefter vælger "aktiver" igen, har jeg forbindelse igen, men kun i kort tid.
Men ovenstående virker tilsyneladende hver gang, men altså kun kortvarigt.