Intro til Blog - Poker og Livet.

#1| 2
Intro til Blog - Poker og Livet.

Jeg har egentligt altid gerne ville have en blog. Men har ikke særlig høje tanker om mine skriveegenskaber, og da jeg er ret perfektionistisk, så er det kun blevet ved tanken.
Men nu giver jeg det et seriøst forsøg, og da jeg også skal til at læse dansk ved siden af poker, kan det forhåbentligt kun forhøje kvaliteten af min blog:-)

Her kommer først en længere pokerbio. Jeg vil også lave en mere personlig non-poker intro i én af de næste posts.

Først skal det dog handle lidt om blackjack, da det i virkeligheden var det, der startede det hele.

Helt tilbage i 1998-1989, startede jeg med at spille blackjack sammen med en vis Morten Erlandsen.
Jeg havde mødt Morten via et lokalt træningscenter i Korsør, hvor vi begge boede.
Morten havde noget tid forinden vi mødtes været i Las Vegas. Der havde han læst en bog omkring "card couting". I forbindelse med det fortalte han meget ihærdigt, at man kunne lave kassen på at tælle kort.
Jeg havde i forvejen en interesse omkring at spille for penge, så jeg spidsede ører.
Vi aftalte, at vi skulle træne, "det der" med at tælle kort hos ham. Det gik vi så igang med. Vi var ret seriøse. Testede hinanden hele tiden, tog tid etc.
Efter et kort stykke tid rykkede vi så ud på "landevejen". I første omgang tog vi til Casino Copenhagen nogle gange. Men med tiden lavede vi også nogle blackjack-DK-tours.
Det var typisk Fredag-Søndag, hvor vi startede i Odense. Da de lukkede kl 04, tog vi videre til Århus, hvor vi i forvejen havde booket værelse på et vandrehjem (jo jo, vi var balla). Da Royal Casino i Århus åbnede, tog vi derhen. Og for at slutte det hele af, tog vi til sidst til Vejle Casino indtil de lukkede.
Det var en ret crazy tid. Der er rigtig mange sjove historier fra den tid, som jeg vil måske vil skrive om senere. Måske jeg skal have Erlandsens tilladelse først:-)
Nu er der sikkert mange, som vil vide, om vi så lavede "kassen", som Erlandsen mente man kunne. NEJ, det gjorde vi ikke - tværtimod :-)

I forbindelse med Blackjack, læste jeg mere og mere omkring Poker. På et tidspunkt nævner jeg for Erlandsen, om det ikke var noget for os, at gå igang med poker. Det mente han absolut ikke Han mente et spil måtte være nok, og han var stadig stædig omkring, at man måtte kunne lave "kassen" ved at tælle kort
Det korte af det lange er selvfølgelig, at vi gik igang med poker. Erlandsen blev som de fleste ved, ret hurtig highstakes reg....Min historie blev en lidt anden.....

Rent spil-mæssigt har vi dog altid fulgt hinanden. Vi startede begge med 7 card stud. Så en tid med LHE, og så NLHE.
Jeg har levet af poker siden 2003. Og i den tid alle med en periode med overstående spil.
Mange oplever en periode nu, hvor de ikke slår spillet som de gjorde tidligere. Det oplevede jeg med LHE tilbage i 2006. Og stortset fra den ene dag til den anden, så skiftede jeg til NLHE. Takst var 1-2. Jeg satte 1100 $ ind på 3 sites, Fortunepoker, Fulltilt og Partypoker.
Jeg vandt mere eller mindre fra starten, og det var startskuddet til (on-going)perioden som pro i N.
Modsat Morten Erlandsen, så har jeg egentligt ikke rigtigt prøvede kræfter med highstakes.
Jeg spillede 30-60 LHE på Stars fast i en kortere periode, og faktisk også $1,000 HU sngs. Men det har været det. Jeg tror ikke min psyke har været til de højere spil. Jeg er lidt af et trygheds-menneske og vil gerne have, at tingene er så stabile så muligt. Og det har nok afspejlet sig i min tid med poker.
Jeg spiller stadig NL. Og takst er stadig, som da jeg startede med NL - 1-2:-).

I næste blog vil jeg skrive lidt mere specifikt om nogle perioder i min tid som pro. Jeg er bl.a gået bust to gange. Den ene gik lige efter et lejligheds køb.


Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.
30-12-2011 02:07 #2| 0

PM me your PN nick if you want me to attach your blog with your nick.....

05-01-2012 12:41 #3| 0
OP

C4Queen. Feel free to attach my nick to my blog.

05-01-2012 12:41 #4| 0
OP

Hehe, nej nej, men skriver jo også, at jeg er perfektionistisk:-)

05-01-2012 12:41 #5| 0

Så er det vidst ikke værre med de skriveegenskaber ;)

05-01-2012 12:41 #6| 0

Spændende og velskrevet blog :)

Glæder mig til mere!

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar