DanM skrev:Der må være flere på PN, som har fået uvildig økonomisk rådgivning, så håber I kan anbefale mig én god rådgiver?
Banken anbefaler bare deres egne produkter.
Gælden i huset er lav og vi har akkumuleret lidt knapper og småpenge, så vurderer, at der er mulighed for at optimere det ift. nuværende.
Banken er ikke-uafhængig rådgiver (deres egne ord) og rådgiver hovedsageligt om egne produkter selv hvis man har en porteføljeplejeordning med dem. Det taler for bankerne at de skal lave en risikoprofil og handle ud fra den (lovmæssigt), men i sagens natur så er incitamentet at proppe dig inde i aktive egne fonde så de optimerer indtjeningen på dig udover hvad du betaler for porteføljeplejen. Derfor mener jeg også, at man så vidt muligt skal holde sig fra bankerne.
Mht. rådgivning så afhænger det ret meget af din formue og om du bare vil have gode råd eller om du vil have nogen til at investere for dig. Gode råd kan du sikkert få af finansielrådgivning.dk (kender det ikke), men hvis din nuværende situation ændrer sig så skal du tilbage og få lavet en ny profil.
Hvis du har mange penge så er der steder der er billigere end banken, men f.eks. Miranova der gør sig i passive produkter har en minimumsgrænse på 3 mio kr.
Har du et par hundredretusinde så ville jeg tage forskellige test for risiko og alt efter det finde en billige fond (aktiefond/obligationsfond/blandet fond) som jeg ville putte pengene i.