Iværksætterkonto - hævning til stiftelse af ApS?

#1| 1

Hej PN


Jeg overvejer at indsætte penge på en iværksætterkonto for at få fradrag i topskat.

Men hvad så, når jeg hæver pengene? Lad os sige 100.000 kr.


1) Som jeg forstår skattereglerne, så kan jeg undgå genbeskatning, hvis jeg køber driftsting, som lager, bil, kontormøbler osv.? Er det korrekt forstået?

2) Men hvis jeg bruger de 100.000 på at oprette et ApS som køber driftsting, så skal jeg genbeskattes med 10% af beløbet gennem 10 år?

3) Hvad hvis jeg anvender 50.000 fra egen beskattede lomme og så opretter et ApS - kan jeg så købe driftsting for de føromtalte 100.000 til det ApS uden genbeskatning?


Allerhelst så jeg at jeg kunne bruge de 100.000 kr på at stifte et ApS og så købe driftsting uden genbeskatning :)


Håber nogle i dette forum, kan svare :)

13-03-2016 20:29 #2| 1

1) Korrekt - du har så heller ikke skattemæssigt fradrag for dem (genbeskatningen sker således ved at du ikke får fradrag for investeringerne)

2) Korrekt

3) Vil umiddelbart sige nej til at du kan gøre som du skriver.


Fakta er at du bliver genbeskattet uanset hvad - det er bare spørgsmålet om hvad man kalder det (manglende fradrag eller direkte genbeskatning).


Læs evt. denne vejledning, selv om den har et par år på bagen er det en rimelig god introduktion til ordningen:


http://www.beierholm.dk/fileadmin/user_upload/pdf/skat/2013/Etablerings_og_ivaerksaetterkontoordningen_230113.pdf



13-03-2016 21:19 #3| 0
OP

Tak for svarene og linket

For de interesserede fandt jeg vejledningen for år 2016: http://www.beierholm.dk/fileadmin/user_upload/pdf/skat/2016/2016_Etablerings_og_ivaerksaetterkontoordningen__130116.pdf


Det er utroligt skuffende at læse, at genbeskatning altid finder sted. Faktisk kan jeg slet ikke selv finde nogen grund til at benytte iværksætterkonto-ordningen for at oprette et ApS. Kan nogen?

Som jeg ser det:


Iværksætterkonto 200.000 (svarer til 200.000 før skat):

Fradrag 200.000 i topskat (Sparet skat 103.400)

Bliv beskattet af 10% af 200.000 hver af de næste ti år (genbeskatning) - 10.340 i genskat i ti år hvor der også forventes at blive tjent til topskatgrænse.

Plus lev op til en masse regler - man skal spendere minimum ca. 85.000 i starten og 12 timer/uge i mindst 2 år på driften.

Intet fradrag på indkøb, de 200.000 bliver anvendt til.

Resultat: Efter genbeskatning har man 96.600 kr (dvs. ingen skattefordel) og man må ikke fradrage i virksomheden, hvad der købes for de 200.000 kr.


Frie midler - 96.600 (svarer til 200.000 efter skat)

Intet fradrag i skat

Ingen genbeskatning over en årrække

Færre regler at leve op til - f.eks. omkring arbejdstid anvendt på selskabets drift

Fuldt fradrag i virksomheden på indkøb, de 96.600 er anvendt til (Er det korrekt antaget???)

Resultat: 96.600 kr der måske eller måske ikke kan anvendes til at fradrage køb i virksomheden med.


Så i det ene tilfælde har man 200.000 kr at starte virksomhed for og i det andet tilfælde, så har man 96.600 kr.

I min kommende virksomhed vil det være hipt som hapt om der er 96.600 kr eller 200.000 kr til rådighed i starten, da det vigtige er at få et holdingselskab med tilhørende driftsselskab.

Til gengæld vil det være praktisk at kunne fradrage køb i virksomheden, således at man ikke skal betale så meget virksomhedsskat det første år.

Redigeret af Samuel d. 13-03-2016 21:20
13-03-2016 21:24 #4| 0

Ved stiftelse i selskabet får du fradrag for det de 200.000 bliver anvendt til (i selskabet).


.....

Den store fordel er udskydelse af skatten - kan man til og med time det så man i fradragsåret får fradrag i topskatten og ved genbeskatningen ikke betaler topskat begynder det at blive ganske interessant ;-)


Det er lidt samme system som ratepensioner - fradrag i topskatten ved indbetaling - og på udbetalingstidspunktet kan man være heldig ikke at betale topskat :)

Redigeret af wizards d. 13-03-2016 21:26
13-03-2016 21:35 #5| 0
OP

Ja, det har jeg også kigget på. Den eneste fordel jeg kan se, er hvis jeg mister jobbet som 60-årig eller lignende, så har jeg måske to millioner stående på en iværksætterkonto, som er sparet op indenfor de seneste 4 år. Så laver jeg et selskab og bliver beskattet af 200.000 de næste ti år (og mister pensionstillæg?), køber et lager/whatever til 1.1 mill for at undgå pengetanksregel og begynder at udbetale løn til mig selv op til topskatgrænse de næste år og samtidig afvikling af lageret, således at jeg ender med at betale mig selv 2.0 mill i løn til under topskat. Mon det lover overfor SKAT? Hmm.

13-03-2016 21:39 #6| 0
OP
wizards skrev:Ved stiftelse i selskabet får du fradrag for det de 200.000 bliver anvendt til (i selskabet).

Ikke jf. side 16 nederst og side 17 midt - afskrivningsgrundlaget er 0 kr for iværksætterkonto?

http://www.beierholm.dk/fileadmin/user_upload/pdf/skat/2016/2016_Etablerings_og_ivaerksaetterkontoordningen__130116.pdf

13-03-2016 21:41 #7| 0

Det er ved personlig virksomhed.



13-03-2016 21:45 #8| 0

Og nu er ordningen jo også rettet mod iværksættere - lyder lidt som ud vil bruge den til etablere virksomhed ved siden af dit almindelige arbejde ;-)


Havde du kun arbejde for din nye virksomhed var det jo lidt nemmere at styre løn etc. så du ikke kom til at betale topskat.

13-03-2016 22:10 #9| 0
OP

Ja, det er ved siden af almindeligt arbejde.

Men jeg lærte i aften, at hvis man alligevel kan stille det fulde beløb, der skal til for at opstarte virksomheden og forventer at betale topskat de kommende 10 år, at så er det spild af tid og penge (bankens rente på 0,00% vs. egen investeringsalternativ) at oprette en iværksætterkonto.


Det lader til at det eneste jeg kan gøre for at undgå topskat er at etablere en personlig ejet virksomhed og så generere et underskud, som jeg kan fradrage i topskatten. Det må jeg lige overveje, hvordan jeg kan lave det til en vind-/vind-situation.

13-03-2016 22:26 #10| 1

Nu kan pengene heldigvis også placeres i obligationer - så det er muligt at få en højere rente end bankens :)


Ratepensioner og livrenter giver fradrag i topskatten... og ellers kan du købe afskrivningsberettigede aktiver, så som erhvervsejendomme, vindmøller og solceller hvor der kan afskrives skattemæssigt så du på trods af et regnskabsmæssigt plus kan få et skattemæssigt minus.

14-03-2016 16:53 #11| 0
Samuel skrev:Ja, det er ved siden af almindeligt arbejde.
Men jeg lærte i aften, at hvis man alligevel kan stille det fulde beløb, der skal til for at opstarte virksomheden og forventer at betale topskat de kommende 10 år, at så er det spild af tid og penge (bankens rente på 0,00% vs. egen investeringsalternativ) at oprette en iværksætterkonto.

Det lader til at det eneste jeg kan gøre for at undgå topskat er at etablere en personlig ejet virksomhed og så generere et underskud, som jeg kan fradrage i topskatten. Det må jeg lige overveje, hvordan jeg kan lave det til en vind-/vind-situation.

Der er flere parametre der bør overvejes. De 3 vigtigste jeg lige kan komme i tanke om:

- Topskattegrænsen kan rykkes (eller fjernes)

- skatteprocenterne kan ændre sig

- ægtefællen kan blive selvstændig "igennem dig


← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar