Da jeg virkeligt har nydt at følge med i legenden Gullbergs anekdoter fra London samt hans unge padawans beretninger fra
Budapest har jeg besluttet mig for selv at give det her blog fænomen et skud (Selvom
det er umuligt at leve op til ovennævnte herrer)
Som overskriften måske afslører vil min tur gå til Spanien, helt præcist Barcelona hvor jeg skal bo og studere et enkelt semester. (Sep-jan)
Da jeg ikke er et kendt ansigt her på PN vil jeg lige starte med at introducere mig selv.
Mit navn er Mikkel, jeg er 23 år og studerende.
Jeg har spillet poker i 5-6 år, dog uden at blive særlig dygtig til det. Har et par enkelte mindre tour klonks på CV’et og online er det højeste limit jeg har lykkedes at slå over en vis sampel været NL25.(Læs: 1,5BBish/100). Dog har jeg haft god tur i den i live cashgame og inden for det seneste 2 år har
det lykkedes mig at komme vindende fra cash bordende i Las Vegas, Vancouver,
Mallorca og London (Men fik tæv da jeg prøvede Marienlyst!).
Jeg har derfor besluttet mig at tage en rulle på 1000€ med som jeg håber vil vokse og sørge for lidt ekstra oplevelser, hvis rullen forsvinder er projektet slut. Uden at vide det helt præcist vil jeg tro at de mindste takster er 1-2€ så det bliver en aggressiv bankroll. (Hvis nogle ved mere om poker i Barcelona vil jeg meget gerne høre mere!
Samtidig med poker projektet vil jeg også forsøge at finde den bedste sangria i Barcelona til PN-folket.
Jeg har ingen planer om hvor ofte jeg vil spille da jeg trods alt ikke har lyst til at poker skal diktere mit udlandssemester, så det vil kun være hvis lysten er der.
Jeg flyver til Barcelona d. 26/8, hvilket er den uge hvor der også kører EPT og har da også allerede kig på en 200€ turbo event som jeg kraftigt overvejer at spille selvom jeg ikke normalt er fan af turbo formatet.
Indtil da har jeg sat min skrubugle til at passe på/overføre skrub til rullen.
Wish me luck! / ¡deséame suerte!